kartoffelsalat med tang og squash


 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

½ kg kartofler

1 lille håndfuld arametang

2 forårsløg

1 grøn squash

1 gul squash

1 salathoved

50 g sorte oliven

1 håndfuld mynteblade

1 bdt koriander (kan erstattes af purløg)


 

dressing

5 spsk olivenolie

3 spsk kryddereddike

1 fed hvidløg


 

Kog kartoflerne og afkøl dem. Skær dem i skiver.

Overhæld tangen med kogende vand og lad den stå et kvarters tid.

Snit forårsløgene og skær squashene i terninger.

Afdryp tangen og bland tang, grøntsager og oliven. Findel krydderurterne og drys dem på.

Rør en dressing af olie, eddike og presset hvidløg. Smag godt til med salt og peber samt evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Snit salathovedet og anret salaten på den grønne bund.


~ by kodfrifredag on 15. July 2010.

4 Responses to “kartoffelsalat med tang og squash”

  1. Hej Karen,
    Tak for din kommentar, jeg synes skam også det er rart ikke at være den eneste vegetar i cyberspace :) Hvor mon du får dit tang fra? jeg elsker tang, men har ikke rigtigt kunne støve noget op..
    Hilsner
    Ditte

    • Hej Ditte,
      Jeg ser på dit billede, at vi har været i kontakt før. Hyggeligt!
      Jeg mener, helsekostbutikkerne har tang – eller har gode kinesiske købmænd det. Fx “Den kinesiske Købmand” på Nørrevold – dér køber jeg mit tørrede tang.
      Hvis du kan få dig selv til at gå ind i en fiskeforretning, har de fremragende frisk tang (tangsalat kaldes det).
      Kh
      Kirsten

  2. Kære Kirsten! Jeg fulgte dit råd vedr. Kille Ennas nye bog “Kartofler på bordet” og gik til min lokale boghandler og købte den. Og ja, den er virkelig en guldgrube af nye og spændende måder at bruge den lidt uanseelige jordknold på. Jeg vil snart afprøve opskrifterne – det eneste problem er blot at finde et ledigt hul, hvor jeg kan putte en Kille Enna-opskrift ind imellem alle de fantastiske KIrsten Skaarup-opskrifter der findes. Det er virkelig en dejlig ting hver dag at kunne åbne din hjemmeside og finde en ny opskrift, som igen får en til at glæde sig til at gå på indkøb og fremtrylle maden derhjemme selv. Du er en kæmpe inspiration for mig hver dag – og er det efterhånden også for mange af mine venner og bekendte – som med glæde bliver “tvangsindlagte” til at spise dine kulinariske ideer og som selv begynder at lægge kødet mere og mere til side i deres respektive køkkener :-)
    Samtidig er det også en kæmpe fornøjelse for øjet at se dine retter præsenteret med fuld knald på alle grøntsagernes fantastiske farver og former – det er spiselig æstetik på et højt plan.
    Mange kærlige hilsener fra en Kirsten Skaarup-discipel ;-)
    Henrik

    • Kære Henrik,
      Tusind tak for din dejlige hilsen. Jeg er glad for, at vi er enige om Kartoffelbogen. Og så er jeg stolt over, at MINE opskrifter fylder så meget. Det er virkelig en stor glæde for mig at høre.
      Det er jo mit store håb, at danskerne vil putte lidt mere grønt i hovedet, og når jeg så hører, at du synes, mine frembringelser er lækre, ja så bliver jeg rigtig, rigtig glad. Og tak også fordi du er med til at udbrede kendskabet til denne slags mad, som jeg jo selv er helt tosset med. Jeg håber, at jeg også i fremtiden kan leve op til alle dine smukke ord.
      Kærlig hilsen
      Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 1,901 other followers

%d bloggers like this: