fyldte auberginer – imamen der besvimede

fyldte auberginer – imamen der besvimede

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

4 store auberginer

olivenolie

400 g løg

1 hvidløg

300 g tomater (evt. 1 dåse tomater)

1 bdt persille

50 g pinjekerner



Fjern stilkene fra auberginerne og skær dem igennem på langs. Hæld kogende bouillon i et lavt ovnfast fad.

Pensl overfladerne på auberginerne med lidt olivenolie og læg dem i fadet.

Bag auberginerne i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Hak løgene. Del hvidløget og hak feddene.

Tag auberginerne ud af ovnen og skær rundt langs kanten, så »indmaden« kan tages ud. Skær auberginekødet og tomaterne i små terninger og svits dem sammen med løg og hvidløg i et par spsk olie 5-6 minutter.

Snit persillen og bland den i fyldet sammen med et drys salt og peber. Smag til. Evt. også med et nip sukker.

Fordel fyldet i de udhulede auberginer og drys med pinjekernerne.

Sæt auberginerne i ovnen endnu ca. 30 minutter. Læg folie over fadet, hvis kernerne bliver for mørke.

Servér en eller to salater til.

tip

Når denne ret på tyrkisk hedder “imamen der besvimede” er det, fordi en imam, der fik retten serveret, blev så begejstret for smagen, at han besvimede! Jeg synes også den er skøn – prøv selv.


~ af kodfrifredag på 23. september 2010.

14 kommentarer to “fyldte auberginer – imamen der besvimede”

  1. Hvor ser det bare godt ud, smukt billed – det skal helt sikkert prøves :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    • Kære Birthe,
      Tusind tak for roserne. Jeg er næsten sikker på, at du kan lide “imamen”. Spar ikke på løg og olie! Det er rigtig guf.
      Kærlig hilsen
      Kirsten

  2. Olie og løg, så behøver du ikke sige mere, for at sælge det til mig ;-)

    Mange hilsner
    Birthe

  3. Hvor smager det bare godt! Du kan tilføje: “Chaufføren der besvimede”.
    Jeg tilsatte lidt Karl Johan svamp i små tern, og brugte en god koldpresset rapsolie i stedet for olivenolie, men det har sikkert ikke gjort det ringere.

    Venlig hilsen
    Niels i Struer.

    • Kære Niels,
      Hvor er det dejligt at høre. Og jeg kan sagtens forestille mig at det er fint med Karl Johan sammen med auberginerne. Gad vide om du selv har “fanget” dem i det jyske? Jeg fandt engang flere kg i en plantage syd for Viborg!
      Mht til olie kan man sagtens bruge i rapsolie og få samme gode resultat.
      Kh
      Kirsten

  4. Kære Kirsten!
    Tak for en inspirerende side med skønne billeder!
    Jeg stiller lige et dumt spørgsmål:
    Skal auberginerne vende med skærefladen nedad i bouillonen, når de bages første gang?
    Anne

    • Kære Anne,
      Dejligt at høre, at du kan lide siden.
      Der er ingen spørgsmål, der er dumme. Synes jeg! Skærefladerne, som du pensler, skal ligge opad.
      God fornøjelse.
      Kh
      Kirsten

  5. Hej Kirsten!

    super fed side! og det ser rigtig lækkert ud, men kunne godt tænke mig at vide hvor meget bouillon du bruger? Skal auberginerne søbe i det eller skal der bare være en smule i bunden af fadet?

    Venlig hilsner
    Jakob

    • Kære Jacob,
      Hvor ER jeg glad for, at du kan lide siden. Tusind tak. Det er rigtig, rigtig dejligt med respons. Den grønne mad er jo mit kælebarn, så det er dejligt, at nogen “derude” kan lide den.
      Auberginerne skal ikke svømme i bouillon. De skal blot ikke være helt tørre. Jeg vil tro et par cm væde i fadet vil være passende.
      Kh
      Kirsten

  6. Hejsa Kirsten

    Det er snart et år siden jeg prøvede denne ret første gang. Jeg blev så glad for den, at jeg siden har prøvet den mange gange i flere varianter.
    Denne opskrift er den bedste af de få jeg har set, så du fortjener et sent feed back.
    Jeg har høstet følgende erfaringer:
    Som tidligere nævnt er en god koldpresset dansk rapsolie (f.eks. Morsø eller Lehnsgård) på højde med den dyreste jomfru olivenolie der kan skaffes.
    Små stykker af svampe (Min favorit er Karl Johan, som jeg selvfølgelig samler rigeligt af når lejlighed byder sig) giver et dejligt ekstra pift.
    Tomaterne skal helst være kraftige i smagen, de kan næsten ikke være røde og solmodne nok.
    Og som tidligere nævnt på bloggen: Spar endelig ikke på løg og den sunde type olie.
    Jeg synes ikke at boullionen tilfører meget smag (jeg har prøvet med vand med et nips salt), trænger den overhovedet gennem aubergine-skindet?
    Tip: Fedt pinjekernerne ind i olie, så tager de en svag brun farve uden at branke.

    Venlig hilsen,

    Niels i Struer

    • Hej Niels,
      Mange tak for dit indlæg. Det er dejligt, at du vil dele dine ideer til variation af auberginerne. Auberginer er virkelig en “taknemmelig” grøntsag, som man kan gøre rigtig meget ved. Din idé med svampe lyder rigtig god. Den med pinjekernerne kendte jeg ikke. Tak for det.
      Bouillonen er tilsat, for at retten ikke skal blive for tør. Man kunne også bruge lidt vand og/eller olie.
      Jeg håber, bloggens læsere læser dine bemærkninger. Det er dejligt, når man kan dele sine erfaringer med andre.
      1000 tak!
      Kærlig hilsen
      Kirsten

  7. Hej, det smager rigtig godt det der. Jeg vil lige spørge om det skal være 4 halve eller 4 hele auberginer?

    • Hi Else,
      Ja, denne tyrkiske ret smager virkelig godt.
      Jeg beregner en mellemstor aubergine pr. person. Altså 4 auberginer til fire personer. De fleste kan spise to halve, men ellers smager retten også dejligt dagen efter i madpakken.
      Kh
      Kirsten

  8. […] kan lave denne her opskrift med peberfrugter i stedet for auberginer, den er genial : fyldte auberginer – imamen der besvimede | Kødfri fredag ♥Lass die sonne in dein herz♥ 10.12.13 Svar med […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 1.771, der følger denne blog

%d bloggers like this: