rodfrugtlasagne med tomatpesto
rodfrugtlasagne med tomatpesto
____________________________________________________________________________________________________________________________________
tomatpesto:
50 g tørrede tomater
1 dl vand
½ dl pinjekerner
2 spsk kapers
½ dl olivenolie
400 g selleri
250 g søde kartofler
250 g gulerødder
200 g pastinakker
200 g kartofler
50 g valnødder
2 dl soja- eller anden fløde
½ dl tamari
ca. 1 spsk tørret timian
Skær tomaterne i mindre stykker og læg dem i 1 dl vand et par timer.
Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande.
Purér tomaterne med vand, kapers og olie. Rør evt. lidt mere vand eller olie i – afhængig af temperament og taljemål.
Hak pinjekernerne og rør dem i pestoen. Smag til med salt og peber.
Skær alle grøntsagerne i tynde skiver. Det er bedst at bruge et mandollnjern. Gulerødder og pastinakker skæres på den lange led.
Hak valnødderne groft.
Rør fløden med tamari.
Læg rodfrugterne lagvis i et lavt ovnfast fad. Smør pesto på hvert lag og drys med timian og valnødder. Dryp med fløden.
Læg et lag kartofler øverst og smør fløde ud over kartoflerne.
Læg folie over fadet og sæt det i en 190 grader varm ovn 20 minutter. Fjern folien og bag rodfrugterne færdige endnu ca. 20 minutter.
______________________________________________________________________________________________________________________________________________
vegetarret, vegetaropskrift, veganerret


































































































































Uhmm, hvor lyder – og ser – det lækkert ud! Det skal helt klart på to-do listen. Jeg elsker rodfrugter :-)
Mange hilsner
Birthe
Skønt at høre!
Kh
Kirsten
Den må jeg prøve. Kæmper stadig med at få resten af familien til at spise nogle flere rodfrugter. Måske forklædt som lasagne? ;-) Man må jo sno sig, må man.
Mange tak for mange inspirerende opskrifter og idéer.
Mange hilsener
Katrine :-)
Hi Katrine,
Tak for din søde hilsen og god fornøjelse med lasagnen. Måske skal du tilføje lasagneplader?
Kh
Kirsten
[...] Jeg har meget længe skulle ha’ nyt køkken, nu er jeg så småt startet. I dag fik jeg nyt komfur med en ovn der virker…det har den gamle nemlig ikke gjort længe. Så jeg har råhygget mig i køkkenet og lavet rodfrugtlasagne med tomatpesto til flere dage. Du kan finde opskriften her. [...]
Det muntre køkken said this on 7. december 2010 at 20:50 |
Jeg er rigtig glad for, at rodfrugtlasagnen indvier dit nye komfur. Jeg håber, det smager dejligt!
Kh
Kirsten