masala dosa – indiske pandekager

masala dosa


dosaer

er lækre, indiske papirtynde pandekager, som bages af forskellig slags dej.

Som oftest er der knuste linser i dejen, og da jeg for nylig var i indien fik jeg to helt nye opskrifter på ”fuldkorns”-dosaer, hvor der både var fuldkornsmel og knuste linser og ris i. Inderne er nemlig også begyndt at tænke på fibre og sundhed.

Jeg afprøvede straks de noget tunge opskrifter hjemme i mit eget køkken, men de fungerede slet ikke på min pande.

Derfor bruger jeg den gode gamle opskrift, som jeg tidligere har bragt her på bloggen. Hvis du vil have lidt mere ”gods” i pandekagerne, kan du tilsætte frø som sesamfrø og hørfrø og evt. lidt havregryn, men pandekagerne bliver så lidt mere bastante.

 

Se også om masala dosa her: http://wp.me/pHBxF-12Z

 


pandekager:

3 dl kikærtemel (købes i indvandrerbutikker)

1 dl rismel

2-3 dl vand

evt. ½ dl havregryn

evt. 2 spsk sesamfrø

evt. 2 spsk hørfrø

olie til stegning


fyld:

½ kg kartofler (evt. en rest fra dagen før)

100 løg

4 fed hvidløg

1 chili

3 peberfrugter (rød, grøn og gul)

1 spsk sorte sennepsfrø

1 spsk spidskommenfrø

3 spsk rapsolie

2 spsk hakket ingefær

2 tsk gurkemeje

ca. ½ spsk garam masala

evt. lidt grøntsagsbouillon


Rør de to slags mel ud i vandet og lad dejen stå tildækket nogle timer – eller helst til dagen efter.

Tilsæt et drys salt og – hvis du vil have havregryn og frø i – så rør dem i også.

Lav fyldet: kog kartoflerne møre og skær dem i skiver.

Hak løg og chili (fjern kernerne fra chilien). Skær peberfrugterne i terninger (fjern kerner og frøstole).

Rist sennepsfrøene på en tør pande (hold øje med frøene. Når de er varme, ”springer” de).

Hæld olien på panden og varm den op. Svits løg og chili, til løgene er klare. Tilsæt kartoflerne og mos dem let.

Kom peberfrugter, et drys salt, ingefær, gurkemeje og garam masala på panden.

Tilsæt evt. ½-1 dl bouillon

Svits blandingen til peberfrugterne er let stegte.

Smag til med salt og evt. flere krydderier.

Vurdér dejen: den skal være temmelig tynd.

Bag fire store, tynde pandekager af dejen. Vend ikke pandekagerne før der er bobler på overfladen og du kan få en spatel ind under dejen.

Fordel fyldet på pandekagerne og fold eller rul dem sammen.

Giv to slags dip til pandekagerne.


kokosdip

Rør 4 spsk fintreven, frisk kokos (eller kokosmel), 2 spsk hakket koriander og finthakket ingefær efter smag i 1 ½ dl soja quisine (eller afdryppet yoghurt) og smag til med salt, sukker og citronsaft.

myntedip

Rør 4-5 spsk hakket mynte i 1 ½ dl soja quisine (eller afdryppet yoghurt) og smag til med salt, sukker og chiliflager.

Se mere om dosaer her.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

dosaer på indisk:

________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

~ af kodfrifredag på 14. april 2011.

9 kommentarer to “masala dosa – indiske pandekager”

  1. De ligner de dosaer, jeg får, når jeg besøger mine forældre i Chennai :)

  2. Hej Kirsten

    De ser vel nok skønne ud. Jeg er helt vild med lækre ting “hjemme fra Indien” :-)

    Glad hilsen
    Malou

  3. [...] på de gluten, æg og mælkefrie pandekager fandt jeg på Kirsten Skårups madblog. Jeg ændrede dog en lille smule på [...]

  4. Mmm, de ser lækre ud. Hvis man ikke har rismel, hvad kunne man så evt. erstatte det med?

    • Forsøg med hvedemel. Jeg har ganske vist ikke selv prøvet det, men mon ikke det skulle gå. Rismelet bevirker, at pandekagerne bliver lidt sprøde.
      God fornøjelse.
      Kærlig hilsen
      Kirsten

  5. Meget lækker opskrift. Jeg købte fuldkornsrismel fra Urtekram i Irma (25 kr. for 500 g). Måske derfor skulle jeg komme dobbelt mængde vand i for at få dejen flydende nok. Økologisk kikærtemel fra Rapunzel købte jeg på Stengården i Birkerød.
    Som dip blandede jeg Skyr med citronskal, reven ingefær, finthakket mynte og kokosflager fra Biogan (købt hos Stengården i Birkerød). Det blev super.

    • Kære Bodil,
      Mange tak for dine tip. Faktisk har jeg ikke set fuldkornsrismel i Danmark. Men det er dejligt at høre, at det findes. Tak for det.
      Også tak for tippet med skyr. Hvis man spiser mælkeprodukter, kan man også lave dippene med yoghurt eller creme fraiche.
      Kærlig hilsen
      Kirsten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 1.835, der følger denne blog

%d bloggers like this: