spuashfrikadeller med gratineret spinat og artiskokker

spuashfrikadeller med gratineret spinat og artiskokker



 ____________________________________________________________________________________________________________________________________

frikadeller:

½ kg squash

½ spsk salt

½ dl finthakkede mandler

2 spsk revne basilikumblade eller 2 tsk tørret basilikum

ca. 3 dl rasp

2 æg

rapsolie til stegning

 

spinat og artiskokker:

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk rapsolie

400 g frossen spinat

reven muskatnød

8 spsk soja quisine eller alm. fløde

100 g philidelphiaost

8 artiskokhjerter fra glas eller dåse

4 spsk reven ost, fx emmentaler

 

frikadeller

Riv squashene groft og læg dem i en sigte. Drys med saltet og arbejd det ind i squashen. Lad squashen afdryppe en halv times tid. Pres så megen væde som muligt ud.




Tilsæt mandler, basilikum og rasp. Smag til med peber og basilikum (squashene vil formentlig være salte nok fra saltningen). 

Rør æggene i et ad gangen og lad farsen hvile et kvarters tid. Vurdér konsistensen. Du skal kunne forme frikadeller med en ske, så måske skal der tilsættes lidt mere rasp.

Sæt farsen på en pande i godt varm olie. Portionen giver ca. 14 frikadeller. Skru lidt ned for varmen og steg frikadellerne gyldne på begge sider.


__________________________________________________________________________________________________________________________________

 


gratineret spinat og artiskokker

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter. Kom spinaten i gryden og tø den op.

Tilsæt ca. ½ tsk reven muskatnød, fløde og ost.  Lad osten smelte og smag til med salt og peber.

Skær artiskokhjerterne i kvarte og vend dem i spinaten.

Kom blandingen i fire ovnfaste forme og drys med den revne ost.

Gratinér retten i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 15 minutter.


~ af kodfrifredag på 20. april 2011.

5 kommentarer to “spuashfrikadeller med gratineret spinat og artiskokker”

  1. Hej dine squashfrikadeller går det at varme dem op igen?
    De er super gode.
    Hvor mange dage kan de holde sig?
    Fantastisk bogg du har:)

    • Hi Tulle,
      Først tak for rosen. Det er dejligt, at du kan bruge bloggen.
      Og selvfølgelig også, at du kan lide squashfrikadellerne. De plejer næsten altid at skabe begejstring.
      Frikadellerne kan holde sig 3-4 dage i køleskabet. Jeg har ikke prøvet af fryse dem, men det kan du muligvis også. Prøv evt. at fryse en enkelt frikadelle og se, hvordan det går. Det bliver måske lidt “vandet”.
      Kh
      Kirsten

    • Hi igen Tulle,
      Jeg ser, at jeg ikke har svaret ordentligt på dine spørgsmål.
      Men jo: du kan sagtens varme squashfrikadellerne op igen.
      Kh
      Kirsten

  2. Kære Kirsten,
    jeg skal lige hilse fra familien og sige at squashfrikadellerne er “landet godt” her :-) Jeg skal bare lave en dobbel portion næste gang!
    og endnu engang tillykke med den lille grønne – og de velfortjente 5 stjerner fra Politikken. Jeg glæder mig rigtig meget på dine og alle vegetarers vegne. kh Erika

    • Kære Erika,
      Tak for din søde hilsen. Vil du hilse familien og sige, at det glæder mig, at frikadellerne er faldet i god smag. Og du har ret: det er en god idé at lave dobbelt portion. De fleste er vilde med de frikadeller. Og en evt. rest kan jo lande i madpakken.
      Kh
      Kirsten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 1.916, der følger denne blog

%d bloggers like this: