selleribøf med løg og kapers

selleribøf med løg og kapers

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1 lille selleri (ca. 600 g)

1 æg

50 g rasp

30 g sesamfrø

hvedemel

olivenolie til stegning

1 blad grønkål eller lidt persille

citron

rødløg

kapers

 

Skær sellerien i 8 skiver, der er ca. 1 ½ cm tykke.

Læg skiverne i kogende vand og damp dem 3-4 minutter. Afkøl dem. Gem kogevandet til en sovs eller suppe.

Pisk ægget sammen og bland rasp og sesamfrø.

Vend først selleriskiverne i hvedemel, derefter i æggemassen og til sidst i rasp/sesamfrø.

Steg skiverne gyldne på begge sider i godt varm olie.

Servér selleribøfferne med lidt finthakket grønt og læg en citronskive på sammen med et par løgringe og 4-5 kapers.


citronsovs

Du kan lave en sovs til selleribøfferne af 3-4 dl af kogevandet fra sellerierne plus ca. 1 dl mælk eller plantemælk. Jævn sovsen med lidt maizenamel rørt ud i vand og smag til med salt, peber og citronsaft.


tilbehør

Selleribøffer er ikke særlig proteinrige, så giv en salat til af quinoa, brune eller vilde ris eller bønner.



vegetarret, vegetaropskrift

~ af kodfrifredag på 29. december 2011.

9 kommentarer to “selleribøf med løg og kapers”

  1. Kære Kirsten

    Så fik du sørme vakt glæde i Hejls igen. Selleribøfferne er hermed godkendt af manden :)
    Det var mit første forsøg med en salat af quinoa, dog med lidt andet tilbehør end det foreslåede, men det er bestemt ikke sidste gang det bliver serveret i huset. Super lækkert
    Kærlig hilsen
    Tina

    • Kære Tina,
      Jamen, det er da fantastisk! Hils din mand mange gange og sig, at jeg er virkelig imponeret over ham – og advar ham også om, at det grønne kan være stærkt vanedannende!
      Kærlige hilsener
      Kirsten

    • Hi igen Tina,
      Faktisk ligger der endnu en opskrift med quinoasalat på bloggen. Kig her: http://wp.me/pHBxF-dn
      Den er med rødbeder og granatæble.
      Kh
      Kirsten

      • Hej igen

        Rødbeder er et hit her i huset, så det skal helt klart afprøves. Lige nu har jeg simpelthen fået brygget næste uges madplan sammen, Det er jo det rene slaraffenland af spændende opskrifter herinde :) Må indrømme, at jeg virkelig har fået blod på tanden med “Den grønne mad”.

        Kh
        Tina

      • Hi Tina,
        Dt med blod på tanden lyder godt. Især når det er grønt blod! Hø, hø. Rigtig god fornøjelse med det hele.
        Kærlig hilsen
        Kirsten

  2. En dejlig selleribøf, Kirsten:-)))
    Kærlig hilsen
    Ole B.P.

    • Kære Ole,
      En dejlig hilsen fra en god ven. Det glæder mig meget, at du synes om bøfferne. Prøv også mandelfrikadellerne.
      Køz fra Sydindien og Kirsten

  3. Hej Kirsten!
    Denne selleribøf kan kun anbefales i de mest rosende vendinger, jeg spiste den første gang som nytårsmiddag for et par år siden, og jeg skrev dengang begejstret til dig, og fik det sødeste svar igen, tak for det :) Siden har jeg spist den flere gange med forskelligt tilbehør, og hver gang bliver den bare så lækker, jeg kan roligt sige, at den hører til mine livretter, og jeg anbefaler den (og din blog) til alle, der gider høre på mig. MUUUUMS!
    Kærlig hilsen Lone

    • Kære Lone,
      Ja, det er sjovt med selleribøf. Folk, der ikke har smagt den, laver grin med den. Men har man bare én gang smagt selleribøf, ved man hvor godt det smager. Det er fantastisk at du oven i købet har fået den til en nytårsmiddag.
      Tusind tak for dine gode anbefalinger. Det er dejligt, når det grønne budskab kommer ud så bredt som muligt. Mange aner jo ikke, hvilke fantastiske smagsoplevelser, der venter i de dejlige grøntsager.
      Kh
      Kirsten

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 1.766, der følger denne blog

%d bloggers like this: