stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

 

Leverpostej er det danske nationalpålæg. Det er en fed sag, der ikke gør ret meget godt for vores krop.

Denne linsepostej er helt kolesterolfri og meget fedtfattig. Og så smager den dejligt.

 

100 g grønne linser

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri (kan udelades)

2 spsk olivenolie

8-10 friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg, hvidløg og bladselleri (fjern strengene så godt som muligt).

Svits de tre ting i olien 5 minutter.

Purér linser, løg, bladselleri og snittet salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være “grofthakket”.

Hak valnødderne fint med en kniv og rør dem i postejen.

Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, friskkværnet peber, citronsaft og evt. mere salvie.

 

tip

Du kan evt. røre 2 spsk olivenolie i postejen.

Du kan erstatte bladsellerien med 100 g hakkede, svitsede svampe.

 

 

vegetarret, veganerret, vegetaropskrift, veganeropskrift


~ af kodfrifredag på 1. marts 2012.

27 kommentarer to “stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej”

  1. Brilliant, det smager skønt, også når man ææææælsker leverpostej. Tak for det.
    Henriette, Lima

    • Kære Henriette,
      Hvor fantastisk at have en læser i Lima! Jeg synes, det er utroligt, at du allerde har nået at lave “lever”postejen – og jeg er rigtig glad for at høre, at du også synes, den smager skønt.
      Kh
      Kirsten

  2. Den skal helt sikkert prøves, når jeg får det lidt bedre. Ligger syg i øjeblikket. Lyder rigtig dejlig.

  3. Jeg har lavet postejen før, med bladselleri. Smager pragtfuldt! I dag har jeg skiftet bladselleri ud med friskplukkede vilde svampe (hummerskørhat). Glæder mig til at smage..

    • Hi Birthe,
      Jeg er glad for at høre, at du kan lide postejen.Faktisk er den nok en smule mere lækker med svampe. Jeg håber, din postej bliver god. Skriv gerne, hvad du synes som den med svampe. Lige nu er der heldigvis en del at hente i naturen.
      Kh
      Kirsten

  4. Lyder lækker og skal prøves…Vil lige høre om den kan fryses ?

    • Hi Ulla-Britt,
      Ja, den smørepostej kan nemt gå hen og blive yndlingspålægget!
      Jeg har ikke prøvet at fryse den, men jeg tror det er muligt. Den vil muligvis blive en smule “vandet”.
      Frys evt. en spiseskefuld og se, hvordan postejen opfører sig.
      Kh
      Kirsten

  5. skal den bages?

  6. Kære Kirsten, da jeg så Politikens test i morgens, tænkte jeg straks på din superlækre opskrift. Den kan varmest anbefales!
    God weekend,
    og kh Erika

  7. Hej Kirsten,
    håber du kan hjälpe mig gærflager!hvad kan jeg bruge istedetfor det!har ingen anelse om hvd det er!Er det noget pulver af en art!findes der noget andet jeg kan bruge!Er vegetar men spiser mälkeprodukter og äg.

    • Kære Tulle,
      Tak for din hilsen. Jeg er desværre ikke ekspert i gærflager. Flagerne bruges meget af vegetarer, men jeg har faktisk aldrig selv prøvet dem.
      Gærflager bruges for at give smag til retten – og ernæringsmæssigt er de også gode.
      Læs mere om gærflager her: http://mia-mad.dk/how-to-1-gaerflager/
      Kh
      Kirsten

  8. Gudepålæg

  9. Jeg kogte godt nok linserne sammen med noget herbamare boullion, men jeg var stadig overrasket over den gode smag. Det er jo som klassisk dansk smørrepålæg. Er det valnødderne?

    • Kære Jens,
      Ja, jeg blev selv noget overrasket over smagen i denne postej. Faktisk minder den lidt om leverpostej, og det var IKKE meningen! Jeg har ikke trang til at efterligne kød på nogen måde, men så blev det sådan helt automatisk.
      Jeg tror smagen kommer af en syntese mellem salvie, valnødder og tamari.
      Rigtig god påske.
      Kh
      Kirsten

  10. Har lige set DR her til aften. Hvor du præsenterede din postej. DEN skal jeg prøve!

  11. Er opskriften til en enkelt person? Eller hvor meget postej bliver der?

    • Kære Anne Mette,
      Det er lidt svært at sige nøjagtig hvor mange personer, postejen er til. Det er en kold smørepostej, der minder om leverpostej. Det vil komme an på, hvor meget andet pålæg, du serverer. Men der brude være rigeligt til adskillige skiver brød.
      God fornøjelse og rigtig glædelig jul.
      Kh
      Kirsten

  12. Nam Nam Kirsten, den smager bare godt!!! Stort hit hos familie og venner. Tusind tak for at du deler dine super opskrfiter

    • Tusind tak for nam nam hilsen, Tina. JEG siger tak, fordi du vil bruge mine opskrifter. Det er altid en stor glæde, når andre har glæde af mine ting.
      Jeg er også vild med postejen, og kan slet ikke forstå, hvorfor man spise lever fra plagede grise, når man nu kan lave noget lækkert med linser!
      Kh
      Kirsten

  13. Uhmm, den må jeg prøve. Hvor kan jeg købe salvie? Det lader til, at det ikke rigtig kan undværes.

    • Du kan købe salvie frisk i de forretninger, der sælger friske krydderurter, fx grønthandlere og supermarkeder. Tørret salvie kan du få i alle supermarkeder. Du skal bruge lidt mindre af den tørrede end den friske. Men smag dig frem – for det er rigtigt gættet: salvie er vigtig i denne postej.
      Kh Kirsten

  14. tamari hvad er det ? Glæder mig at prøve den til påskefrokost :)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 1.766, der følger denne blog

%d bloggers like this: