Spis klimavenligt


KLIMAET HAR BRUG FOR DIN HJÆLP – støt det med en skøn grøn menu en gang om ugen.

På bloggen vil du hver uge finde forslag til en grøn, klimavenlig menu. Jeg vil give ideer til en forret og en hovedret samt evt. tilbehør. Som dessert anbefaler jeg årstidens friske frugt. Fredagens menu bliver lagt på bloggen hver onsdag.

Jeg bruger så vidt muligt økologiske og hovedsagelig danske grøntsager – og helst når de er i sæson. Det er mest klimavenligt, og produkterne har det største indhold af nærings- og smagsstoffer. Det her handler nemlig også om nydelse.

De fleste af os har travlt, og madlavningen skal overstås i en fart. Men god og gedigen mad laver ikke sig selv. Prioritér tiden til at lave mad. Gør det til en kreativ stund sammen med børnene – eller nyd arbejdet med de gode råvarer alene og se på tilberedningen som en slags meditation. Den energi, du lægger i arbejdet, vil du genfinde i det velsmagende måltid, der får alle kroppens celler til at danse af fryd.

Og det er ret smart: når du tænker på klimaet, miljøet og dyrene, tænker du også på din egen krop. De gode grøntsager, krydderurter, krydderier, bønner og kornprodukter strutter af sundhed. Det vil du også snart gøre, hvis du følger med her …

Uhmmmm … knasende frisk mad direkte fra Moder Jord. Kom med om bord.

Hvis vi ikke er en del af løsningen, er vi en del af problemet.

~ by kodfrifredag on 29. November 2009.

4 Responses to “Spis klimavenligt”

  1. Selvfølgelig – det er da genialt

  2. Skøn side – indbydende og lige til at dele med venner og familie!

  3. Tak for den dejlige side :-)
    Vi er en familie på 2 voksne og 2 børn som henter megen inspiration og livglæde her! Vi bruger siden som en slags julekalender, hvor vi hver onsdag går ind og ser fredagens menu og opskrift, når den bliver lagt ud! Det er spændende og fornyende for os som familie, og globalt set det rigtige at gøre.
    Tilmed er det jo helt gratis at få opskrifterne, – fantastisk! Tænk at kunne spise sig mæt i nærende mad og bagefter fyldes af glæden over at have gjort noget godt:
    Kort sagt positivt på alle planer……….
    Vi overvejer at lave en kødfri fredagsmadklub med vores venner, hvor vi på skift spiser hos hinanden om fredagen. Vi vil følge siden her, så bliver der ikke “konkurrence” eller unødig opskruet niveau.
    Utroligt at man ved at tænke på sig selv og gøre noget godt for sin krop, samtidig skåner klimaet og dyrene…………..

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: