selleribøf – anno 2010 – med mandelsovs

1 stor selleri

olivenolie

1 mellemstor spuash

1 helt hvidløg

4 tomater

ca. 8 spsk basilikumpesto (kan evt. købes på glas)

125 g mozzarellaost (kan udelades eller erstattes af grillede svampe)

basilikum



Skær sellerien i 12 skiver, ca. 2 mm tykke. Skær alle skiverne i rektangler på ca. 7×9 cm (brug resterne i en suppe eller salat). Pensl skiverne med olie og steg dem gyldne på en grillpande.

Skær squashen i ca. 3 mm tykke skiver på langs. Tag et par af de yderste grønne skiver fra. Skær tomaterne i skiver (fjern kernerne). Læg 3-4 skiver til side sammen med de grønne squashskiver.

Grill resten af squash- og tomatskiverne på grillpanden. Grill også hvidløgsfeddene.

Alle grøntsagerne kan evt. grilles i ovnen i stedet for på en pande.

Retten kan tilberedes hertil i god tid.

Læg grøntsagerne sammen på et stykke bagepapir på en bageplade: smør selleriskiverne med pesto og læg en skive nederst, læg et par tomatskiver, squashskiver, skiver af mozzarella (eller svampe) og et par hvidløgsfed på og drys med salt og peber. Læg endnu et lag og læg den sidste selleriskive øverst.

Skær de resterende skiver af squash og tomat i terninger på ca. 1×1 cm. Læg dem på den øverste selleriskive i et pænt mønster.

Sæt sellerierne i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter før retten skal serveres.

Drys med lidt frisk basilikum og servér retten med en krydret mandelsovs:



marokkansk mandelsovs


75 g smuttede mandler

3  fed hvidløg

lidt økologisk citronskal + saft

2 spsk olivenolie

1 bdt frisk koriander

1 spsk ristede spidskommen- og korianderfrø

evt. et nip chiliflager



Blend mandler, hvidløg, citronskal, olie og koriander med så meget vand, at det bliver en lind pasta.

Smag til med salt, peber og citronsaft. Knus krydderierne i en morter og tilsæt dem. Smag til igen.

Giv evt. også en salat til af linser eller sorte ris.


~ by kodfrifredag on 31. March 2010.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: