spaghetti med cremet chilisovs


Tofuen må gerne ligge i sovsen natten over, så begynd gerne retten dagen før den skal serveres.


chilisovs:

2 skalotteløg

4 fed hvidløg

1 chili

4 spsk sesamolie

½ dl sesamfrø

5 spsk tamari

4 spsk æblesirup (Meyers)

2 tsk ristet sesamolie


200 g tofu

1 dl sojafløde eller piskefløde

150 g broccolibuketter

400 g fuldkornspasta


Lav sovsen: snit løg, hvidløg og chili fint (fjern kernerne). Svits de tre ting i olien 3-4 minutter sammen med sesamfrøene.

Tilsæt tamari og æblesirup og lad blandingen simre et par minutter. Kom sesamolien i og smag til.

Skær tofuen i små terninger og bland den godt med sovsen. Lad den gerne stå nogle timer eller natten over. Vend rundt engang imellem.

Kom broccolibuketterne i kogende vand og lad dem koge 1 minut. Afdryp dem.

Kog pastaen i rigeligt vand tilsat et drys salt. Se om kogetiden på pakningen.

Varm chilisovsen med tofuen op. Tilsæt fløden (og evt. lidt kogevand fra pastaen) og smag til. Kom broccolibuketterne i og varm dem igennem.

Servér pastaen portionsvis med tofublandingen på toppen.


~ by kodfrifredag on 14. April 2010.

3 Responses to “spaghetti med cremet chilisovs”

  1. Jeg synes at jeg trænger til noget fornyelse når jeg laver pasta og derudover er jeg vist ikke særlig god til at lave tofu. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at prøve denne opskrift – det er jo ligefrem to fluer med et smæk. :D

  2. Det var en interessant kombination; pasta og tofu :)

    Jeg kunne godt tænke mig at prøve denne opskrift. Jeg har dog et spørgsmål til tofu’en. Jeg synes ofte, at tofu har en tendens til at smuldre.. gør du noget så den bliver mere fast.

    Mht. æblesirup, nu har jeg lige købt noget ahornsirup, da det var på tilbud ;). Jeg har normalt aldrig sirup stående. Kan jeg erstatte æblesirup med ahornsirup?

    I øvirgt tak for en rigtig god blog :)

    • Kære Jacob,
      Der er faktisk lidt forskel på fast tofu – noget smuldrer mere end andet. Jeg synes, at tofu mærket “Nagel” er det mest faste. Det fås med forskellige smagstilsætninger: med svampe, med tang etc.
      Du kan godt bruge ahornsirup i stedet for æblesirup. Men du skal nok bruge lidt mindre. Ahornsirup er temmelig sød.
      Kærlige hilsen
      Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: