ramsløgpesto
ramsløgpesto
.
.
Nyd de svagt hvidløgssmagende ramsløg i foråret og den tidlige sommer. Og det kan man bl.a. gøre i en pesto.
Ramsløg er blandt de første grønne blade, der arbejder sig op af den kolde jord. De er i sæson april-maj.
Og så er de grønne blade meget C-vitaminrige. Ramsløg indeholder ti gange mere C-vitamin end citroner.
Ramsløg findes i en del danske skove og moseområder. Jeg har “lånt” et par planter i naturen og plantet i min have. Som det ses på billedet, vokser de villigt blandt skvalderkål, tulipaner og afblomstrede erantis.
.
______________________________________________________________________________________________________
.
ramsløgpesto
50 g solsikkefrø, valnødder, hasselnødder, græskarkerner eller pinjekerner
100 g ramsløg (evt. med lidt skvalderkål)
4 fed hvidløg
ca. 1 dl olivenolie
100 g tør ost, evt. vegansk
citronsaft
.
Knus de valgte frø eller kerner i blenderen eller brug en stavblender. Jeg har brugt min gode Bamix stavblender.
Snit ramsløg og hvidløg og tilsæt dem sammen med olien. Blend, indtil pestoen er glat.
Riv osten og rør den i.
Smag pestoen til med citronsaft, salt og peber.
Pestoen kan holde sig i et glas i køleskabet en god uges tid.
Pestoen er lækker som dip til mange slags grøntsager, som pastasovs eller som tilbehør til en suppe.
.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
se også ramsløgsuppe:
____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
basilikumpesto
Basilikumpesto laves på samme måde som ovenfor. Lav evt. 1/2 portion ad gangen.
Basilikumbladene kommes hele i blenderen.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Det ser lækkert ud, jeg tror snart der er ramsløg i kasserne fra årstiderne (ellers er det svært at få fat i for en københavnersnude). Hvad kan man bruge det til? Det er vel lige heftigt nok til en gang pasta, eller hvad?
Kære Ditte,
Nej, ramsløg er ikke særlige stærke. Du kan sagtens bruge dem til pasta. – Eller snit dem og drys dem på en suppe eller kom dem på en salat.
Jeg har i øvrigt set, at Irma har bladene nogle steder.
Kærlig hilsen Kirsten
[…] } Denne artikel indeholder altså ikke en opskrift, da den er at finde på Kødfri fredags hjemmeside. Jeg tænkte bare, jeg ville vove mine smagsløg, og forsøge opskriften, især da årstiderne nu […]
Kirsten Skaarups ramsløgpesto « Vegetaren.wordpress.com said this on 22. April 2010 at 14:08 |
Kære Ditte
for en københavnersnude er der eksempelbvis ramsløg i Søndermarken!
mvh inger
Det lyder lækkert. Jeg har dog ikke fået ramsløg med Årstiderne, men håber da de kommer nu her når sæsonen starter. Tror konen bliver glad for denne her, det plejer at være hende der står for psetoen derhjemme :-)
Kære Nikolaj,
Jeg er sikker på, at Årstiderne sender ramsløg, når de titter frem i maj.
Kh
Kirsten