asparges-kartoffeltærte

asparges-kartoffeltærte

tærtebund af butterdej


Du kan vælge forskellig slags bund til denne tærte. Det allernemmeste er at bruge butterdej, så skal du ikke ælte. Andre muligheder er en dej med smør og/eller æg samt en dej helt uden animalske produkter.

For alle tre bunde gælder, at de skal forbages i en 200 grader varm ovn ca. 8 minutter.


tærtebund af butterdej

3-4 plader  frossen butterdej


Tø butterdejen op og læg pladerne på et melet bord, så de overlapper hinanden ganske lidt.

Rul pladerne ud og læg stykket i en stor tærteform. Lad dejen gå lidt ud over siderne.


tærtebund med smør og æg

ca. 250 g hvedemel

100 g blødt smør

1 æg

ca. ½ dl vand

1 tsk salt


Ælt alle ingredienserne sammen hurtigt og sæt dejen i køleskabet en halv times tid.

Rul dejen ud som ovenfor og forbag den.


tærtebund med jordnøddesmør

250 g speltmel

½-3/4 dl sojamælk

3 spsk jordnøddesmør

1 tsk salt

2-3 spsk vand


Ælt alle ingredienserne sammen som overfor og forbag tærtebunden.


fyld til tærten

300 g nye kartofler

½ kg grønne og hvide asparges

4 æg

2 dl piskefløde eller soja quisine

2 spsk frisk timian (eller 2 tsk tørret)

evt. 4 spsk reven parmesanost


Kog kartoflerne netop møre og afkøl dem. Skær dem i skiver.

Skræl de hvide asparges og skær begge slags asparges i passende stykker, så de kan lægges i stjerneform i tærteformen.

Pisk æggene godt sammen med mælkeproduktet, timian og et godt drys salt og friskmalet peber.

Læg aspargesene pænt i den forbagte tærtebund og fordel kartoflerne imellem.

Hæld æggemassen over grøntsagerne og drys evt. med parmesan.

Bag tærten gylden i en 190 grader varm ovn 25-30 minutter.


fyld uden animalske produkter

Hvis du ikke spiser nogen former for animalske produkter, så blend 100 g cashewnødder med 2 dl soja quisine. Smag til med salt og peber og hæld blandingen over grøntsagerne.

Drys evt. med reven vegansk ost og bag tærten som ovenfor.


~ by kodfrifredag on 9. June 2010.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: