spidskålssalat med mormordressing

spidskålssalat med mormordressing


___________________________________________________________________________________________________________________________________

1/2 spidskålshoved

en lille håndfuld salt

grøn top af 2 forårsløg

4 dl bælgede ærter

4 radiser

2 spsk nigellafrø

1 bdt dild


dressing

1 dl sojafløde eller piskefløde

1 limefrugt

sukker


Snit spidskålen meget fint (det er vigtigt – og brug ikke stokken) og læg den i en skål. Drys saltet på og arbejd det lidt ind i kålen. Lad kålen stå 1/2-1 time.

Hæld kålen i en sigte og vask saltet godt af. Lad kålen afdryppe.

Snit forårsløgene fint og bland dem i kålen sammen med ærterne.

Hak radiserne.

Smag fløden til med limesaft, salt og sukker. Dressingen skal være perfekt syrlig/sød.

Vend dressingen i salaten og drys med hakkede radiser, nigellafrø og klippet dild.

 

tip

Nigellafrø kan erstattes af ristede solsikkekerner, hasselnødde- eller mandelflager.

Du kan bruge hvidkål eller sommerkål i stedet for spidskål.

 

 

~ by kodfrifredag on 12. August 2010.

5 Responses to “spidskålssalat med mormordressing”

  1. sødeswte Kirsten

    Tusinde tak for tipset. Du kan da lige ramme mine yndlingsretter.
    Er nogenlunde vel kommet hjem.
    Ringer måske i aften.
    Knus og kram
    Benthe

  2. Kære Kirsten!
    Du har jo været et af mine faste ankerpunkter siden 1970erne og har haft – og har i stadig større grad – en enorm indflydelse på hvad der kommer på tallerkenen i det lille hjem. Dine tidligere kogebøger er fantastiske og er nærmest slidt op – men med Det Kærlige Køkken har du overgået dig selv :-)
    Jeg prøver også med stor fornøjelse de nye opskrifter som du kommer med her på sitet og så er mit spørgsmål nu: Har du planer om på et senere tidspunkt at udgive alle de ny opskrifter i en helt ny kogebog – det ville være skønt! :-)
    Kærlige tanker fra en stor beundrer! Henrik :-)

    • Kære Henrik,
      Mange tak for din hilsen. Den gjorde mig virkelig glad. I bund og grund laver jeg opskrifter, fordi jeg ikke kan lade være, men det er en meget, meget stor glæde, hvis jeg kan berige andre med mine eksperimenter.
      Med hensyn til at få opskrifterne fra kødfrifredag ud i en bog, håber jeg det kommer en dag. Men foreløbig er jeg i gang med en frokost(madpakke)bog med forslag til mange forskellige slags grønt pålæg. Netop frokostpakken er et problem for mange, der gerne vil spise sundt og lækkert.
      Men om et år eller to håber jeg, at mange af bloggens opskrifter er at finde i en bog.
      De kærligste hilsener
      Kirsten

      • Super – det vil jeg se frem til med stor glæde- du må meget gerne allerede nu skrive mig op til et eksemplar når den udkommer, så det første solgte eksemplar skulle således være sikret :-)
        Jeg har anbefalet Det Kærlige Køkken til flere af mine venner og bekendte og der er også flere som har investeret i den og som er vendt begejstrede tilbage til mig efter at have prøvet noge af opskrifterne. Og så er de jo “tvangsindlagte” til at spise retter fra bogen når vi sidder bænkede omkring middagsbordet og de er alle begejstrede.
        I aften vender jeg tilbage til Med Vinger Til Solens Køkken, hvor vi skal have de Krydrede kokosgrønsager fra Indien. Den har jeg ikke prøvet endnu, men det skal nok – som sædvanligt – blive et hit. Apropos samme kogebog så sidder jeg med et signeret eksemplar af den, som du signerede efter et foredrag den 14. oktober 1992 på Nationalmuseet. Ak ja, tiden går, men det kan jo slet ikke ses på os som lever efter dine principper :-)))

      • Sjovt at du nævner Nationalmuseet – det havde jeg faktisk helt glemt. Og så har vi oven i købet truffet hinanden!
        Dejligt at høre, at du anbefaler “det kærlige køkken”. Desværre er bogen helt udsolgt, men jeg håber, den bliver trykt op.
        Jeg er også glad for din interesse for madpakkebogen. Den udkommer dog først i foråret 2012.
        Kh
        Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: