rødbeder med gedeost

rødbeder med gedeost


 

______________________________________________________________________________________________________________________________________

2-3 store runde rødbeder

150 g gedeost i rulle (eller vegansk ost)

3 spsk olivenolie

1-2 spsk citronsaft

2 spsk ristede sesamfrø

mynte


 

Kog rødbederne møre, 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Afkøl rødbederne og flå dem.

Skær rødbederne i ca. 3 mm tykke skiver (skiverne på fotoet er lidt for tykke efter min smag).

Jeg har stukket skiverne ud med en metalform med bølget kant. Det kan man naturligvis undlade.

Skær osten i skiver og læg en skive mellem to stykker rødbede.

Rør en dressing af olie og citronsaft. Smag til med salt, peber og et nip sukker. Rør sesamfrøene i.

Dryp dressingen over rødbederne og drys med frisk mynte.


tip

Du kan også bruge rødbederne rå. Høvl dem i givet fald i meget tynde skiver på en mandolin.

Hvis du bruger en mild vegansk ost, kan du marinere den i tamari, inden du lægger skiverne sammen.


~ by kodfrifredag on 11. November 2010.

8 Responses to “rødbeder med gedeost”

  1. Rødbeder og gedeost = match made in heaven :-D

    Mange hilsner
    Birthe

  2. Wow! Det ser virkelig indbydende ud. Tror fint man kunne eksperimentere med en vegansk solsikke-spread med peberrod, til at komme imellem rødbedeskiverne.

  3. Det vil jeg gøre, for nu har jeg også fået et mandolinjern :-)

    Har forresten et spørgsmål, hvis det er ok? De sidste par gange jeg har købt en hel, frisk peberrod, har de overhovedet ingen styrke haft. Selvom jeg har brugt hele peberroden (fintrevet den), så er det slet ikke stærkt – og så er peberrodssovs altså ikke så sjov….synes jeg.
    Ved du noget om hvordan det kan være?

    Mange hilsner
    Birthe

    • Kære Birthe,
      Jeg tror, at peberroden – ligesom i øvrigt dilden – har mistet pusten (og smagen) fordi de er dyrket “over night”. Jeg tror konventionelle planter bliver pisket frem til en vækst, hvor både smag og næring forsvinder.
      Jeg kender problemet, men har ikke haft mulighed for at tjekke fx økologisk peberrod. Gad vide om den ikke smager af mere? Det bedste er naturligvis at dyrke krydderurter og fx peberrod selv, men det er langtfra alle forundt.
      Jeg bruger somme tider wasabi i stedet for peberrod. Den er der stadig bid i!
      Kh
      Kirsten

    • Hi igen Birthe,
      Til lykke med dit mandolinjern. Sådan et bliver man afhængig af.
      Kh
      Kirsten

  4. Tak for dit svar, Kirsten :-) Jeg må ty til wasabi i stedet for – som jeg også er vild med…..

    God weekend.

    Mange hilsner
    Birthe

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: