ugens menu – uge 8, 2011 – syltede citroner

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. marts 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________

 

m e n s  v i  v e n t e r  p å  f o r å r s s o l e n


citronen løfter maden med et par smagsklasser

Lige nu glæder jeg mig til en strålende gul forårssol. Indtil den dukker op, kan man pasende fremtrylle lidt gylden magi på sin tallerkenen.

Jeg kan ikke lovprise citronen nok. Dens saft giver kant og smag til alverdens retter, og den gule skal giver et pift og et løft til mange slags salater.

 

syltede citroner

Syltede citroner er meget brugt i Nordafrika. Lige nu drager rigtig mange danskere til det smukke Marokko. Her stifter vi bekendtskab med den syltede citron, der er fremragende i sammenkogte retter, de såkaldte taginer, og i salater.

Lav dine egne syltede citroner. Kig her.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. marts 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

f o r å r ?

 

 

I dag er det den 1. marts.

I dag begynder foråret. Måske!

Når jeg kigger ud ad vinduet, ser jeg isen, der skruer op i fjorden, og huen må stadig godt ned om ørerne.

 

en begavede gris

Lad os derfor indtil videre varme os med en dejlig video om den kloge gris Sisse, der samler skrald.

Næsten halvdelen af danske avlssøer (omkring ½ million individer) står fikserede hele deres produktive liv på bart betongulv uden halm eller andet beskæftigelsesmateriale. Det produktive ”liv” (konserveringsfasen) strækker sig over ca. 2½ år, fra soen er 8 måneder , til hun er lidt over 3 år. Grisen er klodens fjerdemest intelligente væsen: menneske – menneskeabe – hval – gris.

De ”heldige” søer i konventionel svineindustri, dem i såkaldt løsdrift, står fikserede ca. halvdelen af deres produktive liv – indendørs og med – i bedste fald – symbolske mængder halm.

 

spiser du ikke hunde?

Når jeg spørger folk om, hvorfor de ikke spiser hunde, når de spiser grise, får jeg ofte det svar, at hunde er bedre begavede.

Det passer ikke. Grisen er et højt intelligent dyr, der på mange måder minder om mennesket. Blot er der alt for mange mennesker, der IKKE samler skrald!

Se filmen om Sisse, der samler skrald, her: http://www.youtube.com/watch?v=ydkq0HTupiM

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________

28. februar 2011

__________________________________________________________________________________________________________

q u o r n

 



ny proteinkilde

Som vegetar er jeg altid på jagt efter nye gode og lækre proteinkilder. Derfor var jeg glad, da jeg for et par år siden fandt det nye produkt, quorn.

Da jeg smagte det, måtte jeg dog erkende, at det ikke passede til mine smagsløg. Jeg kunne ikke lide smagen, og tilmed kunne jeg smage produktet mange timer efter, jeg havde spist det.

En af bloggens læsere, Annabeth, har spurgt, om der er opskrifter på quorn med i den nye bog “det helbredende køkken”. Det er der ikke af den nævnte grund.

En anden læser af bloggen, Laura, har lige fortalt, at quorn kan give ubehagelige allergiske reaktioner, fx mavesmerter og hævelser. Quorn er lavet på grundlag af skimmelsvampe, og det er formentlig disse, der kan udløse de allergiske reaktioner.

Man skal dog ikke holde sig tilbage fra at spise quorn, hvis man kan lide det og ikke får allergiske reaktioner.

Quorn kan bruges på samme måde som tofu og tempeh.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________

27. februar 2011

______________________________________________________________________________________________________________________

 

v e r d e n s  b e d s t e  k o k

e l s k e r  v e g e t a r m a d


 

Rasmus Kofoed

For nylig blev Rasmus Kofoed kåret som verdens bedste kok. Rasmus er vokset op i en vegetarfamilie og foretrækker den grønne mad, skønt han ind imellem spiser kød.

Læs mere her: http://www.bt.dk/danmark/guld-drengen-spiser-ikke-sin-egen-mad

Jeg har selv haft fornøjelsen at stifte bekendtskab med Rasmus’ “Klorofylmenu” – et festfyrværkeri af skønne grønne  retter. Jeg ser kåringen af Rasmus som et stort skrift fremad for den grønne mad.

Du kan læse mere om Rasmus og den fornemme kåring i det seneste nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening. Her kan du også læse om junk food og skrumpehjerner, om mænd og vegetarmad og meget andet spændende stof.

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

26. februar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

s p i s  t a n g  f r a

d e  d a n s k e  k y s t e r

 

 

Da jeg for en måneds tid siden havde en artikel i Politiken om tang, spurgte en læser, om man kan samle spisetang ved de danske kyster.

Jeg var lidt i tvivl, men er nu blevet meget klogere takket være Anette Eckmanns nye bog:

 

 

Jeg skriver mere om bogen her.

Anette fortæller i “Naturens spisekammer” om blæretang, som er meget almindelig her i landet.

Blæretangen kan findes på lavt vand, og man klipper de nye spidser af.

Her på bloggen er adskillige opskrifter med tang. Anette foreslår bl.a., at man bruger tangen til fx knækbrød. Det lyder lækkert, og der er opskrift på knækbrødet i bogen.

Se flere opskrifter med tang: kartoffeltsalat med tang, salat med spelt og tang og rødbedesalat med tang.

Tang er også god at anvende i supper.

Læs mere om tang her.

 

________________________________________________________________________________________________________

25. februar 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

s e n d  d e n  s ø d e  t a n d

t i l  e f t e r s y n

 

tjek dit sukkerforbrug

Hvem har ikke en sød tand? bare en lille bitte én?

De fleste af os kan godt lide en godbid engang imellem. Og er det et lille stykke kvalitetschokolade med højt kakaoindhold er det oven i købet godt for hjertet. Men mange indtager alt, alt for meget sukker – ikke mindst via sodavand.

Sukker lokker overalt, ikke blot i sodavand og slik – der er også sukker i mange færdigvarer.

Vil du vide, om du holder dig inden for de fornuftige grænser, kan du tjekke dit forbrug på Sukkerspionen. dk, som er lavet af Fødevarestyrelsen.

Klik her: http://www.altomkost.dk/Testdinsundhed/Sukkerspionen/sukkerspionen.htm

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. februar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________

c e n t r i f u g e n  i n d i e n


Det er med beklagelse, at bloggen har lidt under min researchtur til Indien. Skønt Indien er langt fremme med IT, er det vanskeligt at komme i nærheden af en computer – for slet ikke at tale om netforbindelse – når man er på kamelsafari i Tar ørkenen eller langt ude på landet i de små landsbyer, hvor man stadig lever som på Christian IV’s tid.


indien – en smeltedigel

Men nu skulle der komme styr på sagerne igen med nye opskrifter hver uge og opdatering de fleste dage.

Jeg glæder mig rigtig meget til at vise billeder og komme med nye opskrifter fra den fantastiske smeltedigel, som Indien er.


spirefrikadeller

På grund af min meget begrænsede netadgang de seneste uger, opstod der en fejl i henvisningen til opskriften på spirefrikadeller i uge 5.

Klik på billedet her, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m a d  f r a  d e t  v i l d e  v e s t e n


I denne uge har jeg forslag til brug af den Texas pilaff, jeg præsenterede for nogle uger siden. Grunden til at jeg kalder retten for noget med Texas er indholdet af kidneybønner. Tørrede bønner er rigtig “midtvesten-mad” – et levn fra indianerne, som var store bønne- og majsspisere.

Når man hører ordet Texas, griber man jo straks efter seksløberen, men det er der ingen grund til her. Jeg har lavet retten, fordi jeg fandt nogle rigtig dejlige, søde økologiske snackpebre i min lokale Irma.

Snackpeber er de lange tynde, milde peberfrugter, som er forholdsvis nye på markedet i Danmark.


Skær snackfrugterne igennem på langs og fjern kernerne.


Lav Texas pilaffen og kom fyldet i de halve peberfrugter.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________

forårsgrønt

Jeg kunne ikke stå for denne lysegrønne knold af en forårsbebuder. så den endte som ugens salat.

Og den papirstyndt høvlede fennikel passer fint til den lidt stærke hovedret.



___________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

____________________________________________________________________________________________________________________________________

snackpeber med texasfyld


Du kan bruge mange slags fyld i snackpebrene. Det kan være andre bønner, ris, linser eller korn. Du kan også kigge på denne opskrift på fyldte peberfrugter.

Klik på billedet så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

høvlet fennikelsalat


Den pikante, papirtyndt høvlede fennikelsalat passer godt til peberfrugterne. I stedet for sorte bønner kan du bruge nicoise oliven.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


~ by kodfrifredag on 24. February 2011.

4 Responses to “ugens menu – uge 8, 2011 – syltede citroner”

  1. Kære Kirsten!
    Da jeg ikke selv har været vegetar i ret mange år, har produktet quorn været en meget stor hjælp for mig, der altid har elsket kylling, da quorn smager fuldstændig som det. Selv ikke-vegetarer har troet, når jeg serverede quorn for dem, at det var kylling. Jeg betragter derfor quorn som et godt overgangsprodukt fra kød til kun grønt for nye vegetarer.
    K.h.
    Toni

    • Kære Toni,
      Mange tak for din hilsen. Det er dejligt at høre, at du både kan lide og tåle quorn. Der er sandelig ingen grund til ikke at spise quorn, hvis man kan tåle det.
      Kh
      Kirsten

  2. Må lige tilføje, at det ikke er egnet for veganere, da det indeholder æggehvide (bindemiddel) ;)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: