ugens menu – uge 11, brændende kærlighed

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. marts 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n r. 1  p å  b e s t s e l l e r l i s t e n

 

Bogen “det helbredende køkken”, som jeg er medforfatter til, er kommet meget fint fra start.

Bogen har kun været på gaden i 3 måneder, og den er allerede kommet i 3. oplag. På Politikens bestsellerliste ligger den i denne uge som nr. 1 (hvilket den har gjort næsten siden den udkom).

Også hos internetboghandlen har “det helbredende køkken” i mange uger ligget på førstepladsen.

Det er meget glædeligt, at interessen for at tage hånd om sit eget helbred og spise sig til et godt liv, er så stor.

Det ER jo fantastisk, at man kan spise en masse lækker mad og samtidig nedsætte sin risiko for diabetes 2, sænke sit kolesteroltal og blive smallere om livet.

Tak til alle jer, der har givet begejstret feed back på opskrifterne.

Læs mere om “det helbredende køkken” her.

Køb bogen her: http://www.saxo.com/dk/bestsellers/boeger.aspx


 

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. marts 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________

s y g  m a d

spis dig til en forgiftning

I går kunne man i medierne høre og læse om importerede syge kyllinger, som danskerne fylder sig med – og som til deres store forbavselse gør dem syge.

For mig er det helt naturligt, at syg mad giver syge mennesker.

Vi kan hjælpe os selv og vores jord enormt ved at vælge fødevarer fra dyr, der har haft en godt og økologisk liv – og grøntsager, korn og bønner, der er dyrket økologisk.


økologi er svaret på sulten i verden

Faktisk har en ny FN-rapport netop fortalt, at der findes både bæredygtige og billige løsninger på klodens problemer med at skaffe mad nok til os alle.

Det er nemlig muligt at fordoble produktionen af fødevarer med økologisk landbrug og at gøre det på blot 10 år.

Ikke mindst syd for Sahara er der store potentialer i det økologiske landbrug.

På vore breddegrader er det omkring 8% af danskerne, der vælger økologisk. Det er alt, alt for lidt, men der sker dog hele tiden en svag stigning.

Men hvordan man kan vælge at købe æg fra burhøns, begriber jeg simpelt hen ikke. Ingen her i landet kan være uvidende om, hvilke pinsler dyrene udsættes for.

________________________________________________________________________________________________________________________________

21. marts 2011

_________________________________________________________________________________________________________________

g a n g  i  c h i l i e r n e

 

 

Hvis du har indkøbt et lille lager af de brændende bæster, så lav fx den indiske curryret, korma.

Har du de duftende krydderier kanel, kardemomme og nelliker på hylden er retten lynhurtig at lave.

Tilbehøret raita passer fint til – gerne sammen med kogte brune ris.

 

 

 

Og så er det snart sæsonen, hvor vi selv kan dyrke chili på terrassen, altanen eller i vindueskarmen. Og jeg lover: der er næsten intet som at høste sine egne chilifrugter. Start fx med en chokoladechili.

I bogen “Den lille stærke om chili” kan man læse meget mere om de mange spændende arter og smagsnuancer.

Bogen er skrevet af Lene Tvedegaard, der driver gartneriet Toftegaard syd for Køge.

Besøg Lene og køb et par af hendes righoldige udvalg af chiliplanter lidt længere henne på foråret: www.gartneri-toftegaard.dk

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________

20. marts 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

c h i l i s t æ r k  s a l a t


I Indien ligger tonsvis af lokkende chili i kurve og sække. De står fremme på gaden eller udenfor den lille sprække i muren, som ofte udgør grønthandlerens “butik”.

Her køber man ikke et par sølle chili ad gangen – nej, her er det store posefulde, man bringer hjem.

Det er enormt inspirerende, og i dag vil jeg anbefale en orientalsk spidskålssalat. Chilistyrken bestemmer du selv.


De første nye (dog ikke danske) spidskål er freemme, og kan du få dem økologisk, er det en ren lækkerbisken.

Spis evt. salaten til de indiske kartoffelfrikadeller.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

h v a d  m å  m a n  k a l d e  ( g r ø n ) m a d


Hovedretten i denne uge er en rigtig gammel dansk klassiker, nemlig “brændende kærlighed”. Jeg fik ideen til den vegetariske “brændende kærlighed”  af en af bloggens læsere, Jens.

Jens fortæller, at han laver “brændende kærlighed” med terninger af selleri og rødbeder. Jeg har valgt at bruge marineret tofu og tørrede shiitakesvampe.



hvad synes du?

Jeg får ofte at vide af traditionelt spisende, at man ikke kan kalde en bønnepostej, en nøddepaté, kartoffelfrikadeller etc. for netop postej, paté og frikadelle, fordi disse retter ikke er lavet af kød.

Jeg mener, at det er konsistensen, behandlingen og formen på råvaren, der bestemmer navnet.

Hvad synes du? Har kødspisere patent på disse betegnelser?


______________________________________________________________________________________________________________________

hjemmebagte kiks



Mon ikke vi er mange, der tænker, åååh, det ER altså for besværligt at bage sine egne kiks.

Forleden dag hev jeg Sørens gamle opskrift på knækbrød frem. For bagning af knækbrød er også en af de ting, der virker lidt uoverkommeligt – lige indtil man har prøvet at bage dem én gang.

Hver gang der er forbrugerundersøgelser om forskellige fabrikater af knækbrød og kiks viser det sig, at der er alt, alt for meget fedtstof og sukker i begge slags bagværk.

Derfor er det en rigtig god idé at tage både kiks og knækbrød på sit bagerepertoire.



hilsen fra dér hvor pebret gror

Da jeg for nylig var i Indien, introducerede en krydderihandler på markedet i Jodhpur mig for et krydderi, som jeg aldrig havde set før.

Kunne jeg gætte, hvad det var? Jeg både snusede og smagte – og jeg burde faktisk have gættet det, for smagen er nøjagtig som den nød, vi kender så godt.

Jeg har rejst i Indien utallige gange og kender deres køkken og krydderier temmelig godt, men med disse tørrede, mørkt rosa-orangefarvede blade kom jeg til kort.


Der er simpelt hen tale om den tørrede frøkappe, der omslutter muskatnøden.

Jeg har brugt krydderiet i en porresuppe. Den kommer der opskrift på en af de kommende uger.



_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_____________________________________________________________________________________________________________________________

rissalat med græskar og birkes/ingefærdressing


 

Salaten med brune ris passer godt til kartoffelmosen. De to ting tilsammen giver rigtig gode proteiner.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________

nøddekiks


 

De lækre nøddekiks er hurtige at bage – og så smager de dejligt med lidt syltetøj eller jordnøddesmør, måske som en lille dessert.

Kiksene kan også bruges som tilbehør til en suppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________

 

“brændende kærlighed”

 

 

Ovenpå de seneste ugers indiske retter, skal det gøre godt med en god, gammeldags dansk klassiker.

Her er dog intet drivende fedt, men tofu og svampe i stedet. Helt kolesterolfrit!

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________


~ by kodfrifredag on 18. March 2011.

2 Responses to “ugens menu – uge 11, brændende kærlighed”

  1. Jeg har med stor interesse sejlet lidt rundt på bloggen og synes her er rigtig mange opskrifter jeg har lyst til at prøve. Ved dog ikke helt hvordan jeg får alle børnene overtalt til at spise dem….
    Jeg ser at du bruger HUSK i nogen opskrifter – er det nødvandigt? Det forekommer mig at være noget man bruger til at holde maven i gang – men bruger du det i stedet for rasp?
    Hilsen Kirsten

    • Kære Kirsten,
      Dejligt at høre, at du synes om opskrifterne. Måske skal du begynde med pasta, tærter og postejer til børnene?
      Når jeg foreslår HUSK i nogle af retterne, er det fordi det er et godt bindemiddel i stedet for æg i frikadeller og postejer. Her tænker jeg især på veganere, der ikke spiser æg.
      Kh
      Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: