ugens menu, uge 38, 2011, solens mad fra Sicilien

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. september 2011

__________________________________________________________________________________


d e  s k a l  h a´ b a n k !


bankerne tager maden fra de fattige

spekulation i fødevarer

Spekulation i opkøb af fødevarer er en af de store årsager til stigende fødevarepriser.

Det kan vi måske godt tåle i den rige del af verden, hvor vi bruger et forsvindende lille beløb til mad, men det betyder sult og nød i u-landene, hvor man ofte bruger mere end 50% af sin indkomst på fødevarer – hvis man altså overhovedet har nogen indkomst.

I går kunne man i Politiken læse, at Danske Bank, Nordea og Jyske Bank har spekuleret 1,3 milliarder kr. i stigende fødevarepriser. 

Vi  – måske både du og jeg – støtter altså stigende sult og elendighed hos mennesker, der i forvejen næsten intet har.

Tag en snak med din bankrådgiver. Nu er det vores tur til at bede om en holdningsforbedrende samtale!


___________________________________________________________________________________________________________________

27. september 2011

_________________________________________________________________________________________________________


g r æ s k a r  i  s a l a t s k å l e n



undgå madspild

Når jeg igen i dag kommer tilbage til græskarret, er det for at inspirere til, at HELE grøntsagen udnyttes.

Vi smider hver år mad ud for milliarder – imens dør folk af sult i Afrika og andre u-lande.

planlæg ugens mad

Jeg synes, vi har en moralsk pligt til at spise op. Det betyder, at man skal have fantasien i gang, når man har købt et stort græskar – eller andre store portioner råvarer.

Man kan fx første dag bage grøntsagen – måske farsere den – næste dag bruge den i en salat og tredje dag koge den til en dejlig suppe. 

Rå grøntsager kan skæres i papirtynde skiver til carpaccio, andre kan bruges i en tærte eller på en pizza. Mulighederne er uendelige.

Der gælder kun én regel: smid ALDRIG frisk mad ud.


rissalat med græskar og birkes/ingefærdressing

Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________

26. september 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d e n  s t o r e  g r æ s k a r m a n d



store og fede

Nu ligger græskarrene der – store og fede – og lokker med deres gule og grønne  farver.

Hvis man ikke lige vil skære en græskarlygte, kan man bage græskar i ovnen som tilbehør til frikadeller eller postejer, eller man kan lave en dejlig gylden efterårssuppe.

Græskar er rige på carotin (A-vitamin) og indeholder desuden kalium, E- og C-vitaminer. Kalorieindholdet er så lavt som 32 pr. 100 g.


bagt græskar

Du kan også servere den bagte græskar som forret med forskellige slags dip, fx knuste valnødder rørt med afdryppet yoghurt eller sojafløde og smagt til med nelliker, kanel, hvidløg og reven ingefær.

En anden mulighed er mayonnaise smagt til med reven peberrod og dild.


græskarsuppe

Græskar har ikke nogen markant smag, så det er muligt at give en græskarsuppe netop den smag, man selv holder af. Det kan være krydderier som karry og kanel, urter som salvie eller timian – og du kan selvfølgelig vælge chili, ingefær og hvidløg.

Kog gerne nogle kartofler eller linser/bønner sammen med græskarret, ellers bliver suppen temmelig tynd.


græskarsuppe med abrikoser og pinjekerner

Klik på billedet, så får du opskriften.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. september 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


a n  a p p l e  a  d a y . . . 


… keeps the doctor away

Videnskaben har netop bevist sandheden i det gamle ordsprog. Helt ny forskning fra Universitetet i Jena i Tyskland viser, at æbler er endnu sundere, end vi troede.

Æblet overhaler simpelt hen de fleste andre frugter i sundhed. De indeholder fx B-, C-, E- og K-vitaminer samt kalium, jod og zink. Pektinen i æbler kan sænke kolesteroltallet og er godt for fordøjelsen. Og sidst men ikke mindst: æbler smager fantastisk!

Det er et godt æbleår i år, så det er bare med at gnaske 3-4 æbler i sig om dagen.

Får du lyst til lidt afveksling, så prøv denne salat. Jeg kalder den amerikansk, fordi jeg for mange år siden smagte den i Californien.


amerikansk salat

Bland et par håndfulde forskellige salatblade, fx radiccio, frissé, iceberg og rucola.

Skær 2-3 æbler i terninger og bland dem med 2 dl hakkede, tørrede figner, dadler og abrikoser.

Hak 50 g oliven, 25 g cashewnødder og 25 g hasselnødder.

Bland alle ingredienserne sammen og tilsæt 6-8 kapers på stilk.

Du kan evt. også komme 100 g emmentalerost i små terninger i salaten.

Rør en dressing af 1 fed knust hvidløg, 2 spsk hakkede kapers, 2 spsk klippet dild, 2 spsk klippet purløg og 1/2 dl olivenolie. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. september 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y  s k ø n  k o g e b o g



… mens vi er i italien

Denne dejlige kogebog, “den hemmelige italienske madklub”, dumpede ind af min brevsprække i går. Den handler meget apropos om italiensk mad, som også i disse uger er på programmet her på bloggen.


grøndahlerne kan bare …

Hvis der er nogen, der har viet deres liv til Italien og italiensk mad, er det bogens forfattere, Hanne Birgitte og Anders Grøndahl. I bog efter bog har Anders skrevet om maden, vinen og lanskabet i Italien. Han har skrevet om de bedste restauranter, og han har i det hele taget taget den ufølsomme nordbo ved hånden og forsøgt at lokke lidt latinsk dannelse ind i os ignoranter fra nord.


superskøn mad

I den nye bog spiller Hanne Birgitte en stor rolle. Det er hende, der tryller ved gryderne og er garant for, at maden bliver præsenteret præcis som i Piemonte, Ligurien, Rom eller på Sicilien.

Og jeg skal hilse og sige, at der er mange godbidder. Bogen har undertitlen “Guldgaflerne”, og her er virkelig guld at finde.

Bogen er ikke vegetarisk, men italienerne har gennem alle tider lagt stor vægt på grøntsagerne, så der er rigtig mange retter, man kan nyde, selv om man ikke spiser kød eller fisk.

Bogens retter er superenkle og derfor hurtige at lave. I Danmark har vi tendens til at losse alt muligt på de enkle italienske klassikere, men her får vi det hele serveret, som det SKAL og BØR være, hvis man vil spise italiensk. Kig fx på bogens mange forretter, antipasti. Her er virkelig godbidder at hente.


Grøndahlernes motto er livnydelse og madglæde

– og det finder man i deres nye bog. Til overflod … Her finder man de rene og skære skønne opskrifter, som mamma ville lave dem dernede i støvlelandet. Her er rendyrket, gennemprøvet madglæde, så smagsløgene synger.

Fx er jeg sikker på, at denne lasagne vil fryde enhver gane:



Læs mere om bogen her: http://www.nytnordiskforlag.dk/shop/mad-vin/745-den-hemmelige-italienske-madklubguldgaflerne.html 


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. september 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m a f i a m a d  f r a  s k ø n n e  s i c i l i e n


Kort lånt af Kipling Travel

maurerne har været her

På Sicilien finder man en mosaik af farverig og lækker mad med utallige fremmede smagsnuancer. De mange erobrere gennem tiderne, grækerne, romerne, byzantinerne, araberne, normannerne og mange flere, har sat deres præg på det sicilianske køkken.

Man ser det straks, man kommer rundt på Sicilien – både på de mange smukt mønstrede fliser og mosaikker og på den nordafrikansk inspirerede gastronomi: araberne har præget madkunsten her. Og det er et voldsomt interessant køkken.


solmodne grøntsager

Det er tredje gang, jeg er på Sicilien, som jeg er kommet til at holde rigtig meget af. Dels er her meget smukt, dels er maden guddommelig. Sicilien byder på vidunderlige råvarer som tomater, auberginer, peberfrugter, meloner, citroner og meget, meget mere – og selv siger sicilianerne, at de, ud over råvarerne, har den vigtigste ingrediens: solen!

Enhver der har sat tænderne i en solmoden siciliansk tomat, vil vide, hvad DET betyder.


Pocho

I denne uge skal vi smage på nationalretten caponata og på Marilús couscous.  

Marilú er italiensmester i couscous og driver det lille strandhotel Pocho med udsigt til hav og bjerge – og rigtig dejlig mad.

Jeg har tidligere skrevet om Marilú og Pocho her.


Her på den overdækkede terrasse nydes maden, mens solen netop er forsvundet under horisonten, og varmen stadig sitrer i luften.


marilú laver couscous fra bunden

I det lille restaurantkøkken nulrer Marilú selv melet til de små couscouskugler, som hun koger over damp. Gryden med vand og couscouseraen, som det hedder (en lerskål med huller i bunden), skal slutte helt tæt. Derfor forsegles de to ting med dej.

Sammen med grynene koges strimler af citronskal , laurbærblade og kanelstænger.



marilús couscous med grøntsager

Der bliver serveret en let spicy tomatsovs til couscousen. Men jeg foretrækker den langt stærkere chilipasta, harissa.


Udsigten fra Pocho fejler bestemt heller ikke noget!



Få minutters gang fra hotellet ligger en af Middelhavets smukkeste naturreservater, la Zingara. Bjergene svæver drømmeagtigt i den varme middagssol.

Her kan man vandre i mange timer og samle appetit til Marilús kulinariske udfoldelser.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

melontid på Sicilien

Det er september, og det er melontid. Her i en smal gyde i Trapani holder grønthandleren med sin bil, der er tungt læsset med peberfrugter, auberginer, tomater – og meloner!

Inspireret af den store melonhøst, har jeg lavet en melon/agurkesalsa, der kan nydes som en lille forret eller som tilbehør til fx frikadeller eller postej.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

på agriturismo

På Sicilien finder man mange dejlige hoteller, de såkaldte agriturismo, der er nedlagte landbrug. Som oftest finder man på  disse steder et fremragende køkken, og som regel dyrker man selv sine råvarer. Ofte hører der også dyr til gården, sådan at man er selvforsynende med alt fra oliven til grøntsager, ost og æg.

Kaklerne her er fotografeet på Azienda Agrituristica Duca di Castelmonte udenfor Xitta, hvor jeg også boede.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

En kurv hænger praktisk her – klar til at “fragte” varer op til øverste etage på gården.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


I ro og mag her på den lukkede gårdsplads ordner kvinderne grøntsagerne til aftenens overdådige måltid. Det skal vise sig at ende i en kæmpe buffet med alle de grøntsagsretter, jeg i min vildeste fantasi kunne ønske mig.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Her er blot et lille, lille bitte udvalg af køkkenets formåen.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Tidens gang på den gamle gård, Duca di Castelmonte, kan man kigge på i en omfangsrig samling af gammelt køkkentøj og mange andre redskaber til brug ude og inde.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

I køkkenet damper og syder det. Dejen rulles ud og bliver til små pizzaer.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

… og der er allerede tændt op i ovnen, der snart leverer flere slags nybagt bagværk.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Intet går til spilde. Tørt brød er en vigtig ingrediens i det sicilianske køkken. Brødet tørres i fri luft og bliver knastørt, før det knuses og blandes med urter og andet fyld til auberginer, peberfrugter mv.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Mørke og lyse figner ligger til tørre på gårdspladsen i et specielt bygget tørrearrangement med trådnet øverst og nederst.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Ude i hønsegården støvbader hønsene på livet løs. Sådan bør et hønseliv leves!

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en lille engel må man også ha´

Følg med næste torsdag, så går turen til Salina, en af De lipariske Øer nord for Sicilien, hvor dele af den smukke film “Postbudet” blev optaget.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

melon/agurkesalsa

Denne salsa er inspireret af nogle af de ingredienser jeg mødte på Sicilien. 

Salsaen er frisk og stærk og kan nydes blot for sjov. Eller spis den til frikadeller eller en postej.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

couscous med grøntsager


Couscous stammer fra Nordafrika, men her på Sicilien er den nærmest adopteret som en nationalret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


caponata

En ægte nationalret er caponata. Også her bruges tomater og auberginer – og rosiner, men smagsnuancerne er alligevel helt forskellige fra grøntsagerne i couscous. En caponata skal være sur-sød.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


~ by kodfrifredag on 22. September 2011.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: