ugens menu uge 51, 2011, grøn nytårsmenu


__________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

28. december 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________


n y t å r s ø n s k e r



tak for lån af tegningen til Jørn Villumsen, Politiken


jeg ønsker dyrevelfærd i 2012

Der er mange ting, man kan ønske sig i det nye år. Et af mine helt store ønsker for 2012 er, at dyremishandlingen vil aftage.

Jeg ønsker, at rigtig mange mennesker vil se, at det i høj grad er muligt at indvirke på kulturen i svinestaldene og andre dyrefabrikker gennem den mad, vi vælger.


det røde kort til svineavlere

Når staldene er overfyldte, stiger sygdommene og dermed antibiotikaforbruget. Forbruget af medicin i danske stalde er alt for højt. Det er noget Fødevarestyrelsen holder øje med, sådan da …

Hvor nemt det er at omgå reglerne, kan man læse ud af en nylig meddelelse fra Fødevareministeriet:

​”Antibiotikaforbruget i danske svinebesætninger skal ned under grænseværdierne. Og kommer det ikke det, har Fødevarestyrelsen nu fået mulighed for at supplere de gule kort med et rødt og påbyde besætningsejeren bl.a. at have færre svin i sine stalde.

Færre dyr i staldene reducerer smittetrykket og stressniveauet blandt dyrene, og kan dermed være med til at reducere behovet for antibiotika i besætningen.

Men risikoen for at få et rødt kort kommer tidligst i 2014, og kun til de besætningsejere, der forud for det røde kort har haft et gult kort i ni måneder og har været fem måneder under skærpet tilsyn – uden at have fået styr på medicinforbruget.”

Som det ses, går der måned på måned på måned, før hammeren falder – hvis den gør.

Gør noget godt i 2012. Gnask en gulerod!


________________________________________________________________________________________________________________________________

27. december 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________


s a l a t d a g e



kål mod kalorier

Man kan gøre det til en god vane at forfremme dagene mellem jul og nytår til salatdage.

Efter den store madbelastning i julen, vil de friske grøntsager med alle deres gode plantenæringsstoffer, vitaminer og mineraler være med til at genoprette balancen i kroppen.

Og så er grøntsagerne den rene slankekur. Giv din krop en grøn booster!


decembersalat


Klik på billedet, så får du opskriften.



_____________________________________________________________________________________________________________________________

26. december 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________


e f t e r – j u l e – m a d


lidt sundt efter det syndige

Mon ikke vi er et par stykker, der er kommet til at spise en smule for meget her i december måned?

Inden det går løs med den store julemenu kan det derfor være en god idé at skrue lidt ned for kalorie-gufferiet.

Hvis du har frisk rødkål tilovers, kan den fint finde anvendelse i en salat med bolsjestribede rødbeder. Det er en rigtig juleagtigt salat.

Også de citronmarinerede rosenkål er gode, hvis kalorieindtaget skal minimeres.


rødbede/rødkålssalat


citronmarinerede rosenkål

Klik på billederne, så får du opskrifterne.



____________________________________________________________________________________________________________________________

24. december 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________


r i g t i g  g l æ d e l i g  j u l 



julemiddag og julefrokost

Hvis der endnu skulle være brug for det, finder du ideer til julemiddagen og julefrokosten her.

Nytårsmenuen finder du nedenfor.

____________________________________________________________________________________________________________________________

23. december 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________

g r ø n t  n y t å r s f y r v æ r k e r i


– og et lykkeligt grønt nytår

Skønt vi endnu har julemiddagen til gode, kommer nytårsmenuen her lige før jul. I denne søde juletid kan vi jo næsten ikke nå at nyde det ene lækre måltid, før det næste står for døren!

Og nytårsmenuen er en alvorlig sag! Den skal være et festfyrværkeri af lette og lækre retter oven på julens tunge mad.

Nytårsmenuen skal planlægges i god tid, og mine ideer kommer derfor i dag i håbet om, at en eller flere af retterne kan nå at komme med i DIN festmenu på årets sidste aften.


festlig nytårsmenu

Her er flere forskellige ideer til en festlig nytårsmenu. Du kan vælge at servere hele menuen  – eller du kan plukke nogle at retterne ud.

Og så er det så smart, at du kan lave de fleste af retterne i forvejen og opbevare dem enten i køleskabet eller i fryseren.

Suppen kan sættes i køleskabet eller fryses ned.

Rosenkålene kan koges dagen i forvejen og sættes i køleskabet.

De små blinis kan bages i god tid og fryses ned.

Pateerne kan bages dagen i forvejen ligesom sovsen og sættes i køleskabet.



forslag til menuen

♥ Hvis du vælger alle retterne, vil jeg foreslå, at du serverer suppen i små kopper og sætter dem på en stor tallerken. Placér de fyldte rosenkål rundt om suppekopperne.

 Dernæst kan du servere blinis med tre stk. til hver person.

 Hovedretten, de små porrepateer, trøffelrørene og nøddesovsen serveres også portionsvis.

 Desserten er min helt egen udgave af tirami su.



kaviar

hører nytåret til.

Hvis du undrer dig over, at der findes kaviar her på siden, er det fordi der nu fås “kaviar” lavet på basis af tang. Første gang jeg stødte på “kaviaren” var i Sverige, og jeg købte straks et lille glas med hjem. Men “kaviaren” fås nu også i nogle supermarkeder herhjemme, bl.a. i Føtex og Netto.

“Kaviaren” findes i produktserien levevis, og jeg vil gerne slå et slag for den. Jeg synes den er både lækker og smuk. Ganske vist indeholder den tilsætningsstoffer, men da det er små portioner, man spiser ved sjældne lejligheder, går det nok.



__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

prøv blinis med cavi-art

Blinis med cavi-art er en rigtig nytårsret.



_______________________________________________________________________________________________________________________________________

desserten

blev til ved et tilfælde. De små søde kiks, ladyfingers, som er nødvendige for at lave den italienske dessert, tirami su, var udsolgt op til jul. Så var gode råd dyre. Jeg endte med at vælge makroner i stedet, og det fungerer fint.




___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n  y  t  å  r  s  m  e  n  u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________


rosenkål med blomkålsmayo

rosenkålssuppe med rosenpeber

Servér de to små rosenkålsretter samlet.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

blinis med kavi-art

Blinis – de små russiske pandekager – kan laves i god tid og opbevares i fryseren.

Kavi-arten gør den lille forret til en fin nytårsservering.

Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

porrepateer med nøddesovs og trøffelrør


nøddesovs (spansk romescosovs)

Servér porrepateerne smukt arrangeret med de trøffelfyldte pastarør og den pikante nøddesovs.

Klik på billederne, så får du opskrifterne.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

min egen tirami su

Det er sjældent, der optræder desserter her på siden, men nytårsaften kalder på lidt sød syndighed.

Klik på billedet, så får du opskriften.

vegetaropskrift, vegetarret

~ by kodfrifredag on 23. December 2011.

5 Responses to “ugens menu uge 51, 2011, grøn nytårsmenu”

  1. Hvor ser det dog lækkert ud…!
    Føler mig ret overbevist om, at en del af denne menu vil være at finde på vores middagsbord nytårsaften.
    1000 tak for herlig inspiration… og opskrifter!
    Glædelig jul ♥

    PS. En dag jeg skulle købe caviar, fik jeg fejlagtigt købt sort Cavi-Art (i Netto), og det kan absolut anbefales, da det smager fremragende!

    • Kære Lisbet,
      Tak for dejlig hilsen. Det er så rart at høre, at opskrifterne bliver brugt, og at du kan lide dem.
      Ja, det er faktisk fantastisk med Cavi-Art. Selv om det er mange år siden, jeg har smagt kaviar, bilder jeg mig ind, at smagen er meget tæt på.
      Rigtig glædelig jul til dig og et dejligt nyt år, ønsker
      Kirsten

  2. Hej Kirsten,
    Jeg er en næsten daglig læser af din blog og har kopieret mange af dine opskrifter til min elektroniske kogebog. Jeg havde dog ikke nået at kopiere opskriften på postejen med broccoli-juletræer – men jeg HAVDE nået at købe ind til den…. og så kunne jeg simpelthen ikke finde opskriften på din blog i formiddags.
    Mon der findes en anden måde at organisere dine opskrifter på, så de er lettere at finde frem til, når de ikke lige ligger ude frit tilgængelige?
    Min to voksne børn tilrettede en af dine andre opskrifter, og det hele endte lykkeligt med en dejlig svampepate og rødbedesalat….. men det var jo ikke det, der var hensigten.
    Et GLÆDELIG JUL skal du have.
    Jeg ser frem til at følge din blog i det nye år.
    Kirsten Eskildsen

    • Hi Kirsten,
      Tak for din hilsen. Det er dejligt at høre, at du vil lave postejen med broccoli. Du finder den her: http://wp.me/pHBxF-28h.
      Desværre må jeg medgive dig, at det ikke er helt nemt at finde ældre opskrifter på bloggen. Og der er ikke rigtig noget at gøre ved det, som det er nu. Men jeg planlægger at lægge bloggen helt om, og så skulle det meget gerne blive nemmere,
      Jeg håber meget, at du når at bruge opskriften, så du ikke har købt ind forgæves.
      Rigtig glædelig jul og godt nytår.
      Kærlige hilsener
      Kirsten

    • Hi igen Kirsten,
      Jeg ser nu efter læsning af din hilsen igen, at du faktisk HAR lavet en paté. Det var ærgerligt, men jeg håber, at det trods alt smagte!
      Kærlige hilsener
      Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: