radisespirer
radisespirer
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
1/4 brev radisefrø
en spirebakke, fx en tom karsebakke
vat
.
De små radisespirer har en meget kraftig radisesmag, nærmest som den allerførste radise, man selv hiver op af jorden i starten af sommeren.
Og så er det lige så nemt at dyrke radisespirer som karse.
Bred vat ud i en lille bakke og strø radisefrø på i et jævnt lag. Hæld vand ved, så vattet er godt fugtet.
Sæt bakken mørkt et par døgn, men hold øje med at vattet hele tiden er fugtigt.
Når spirerne er et par cm høje, sættes bakken frem i lyset.
,
spis spæde grøntsager
Frø af andre grøntsager kan dyrkes på samme måde som radisespirerne:
Den sidste nye trend blandt gourmetkokkene i USA er unge spirer, mellem 7 og 14 dage gamle. Og det er ikke kun den fantastiske smag, der glæder smagsløgene. Også kroppen har enorm nytte af de små spæde skud og blade.
Forskere har nu fastslået, at de unge spirer og blade er sundere end de “voksne” grøntsager. Forskerne kiggede bl.a. på broccoli, blomkål, rødbede, radiser, basilikum, kørvel og purløg mv.
Det viste sig, at de unge skud og spirer indeholdt mellen fire og seks gange så mange A-, C- og E-vitaminer som de udvoksede grøntsager. Også indholdet af fytokemikalier (stoffer der styrker grøntsagerne forsvarssystem og er med til at give dem farve og duft) var større.
.
vegetarret, vegetaropskrift, veganeropskrift