ugens menu uge 7 – bliv velsignet af en elefant

__________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. februar 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


t h e  a w a r d  g o e s  t o …



jeg sender prisen videre

Som nævnt nedenfor har jeg fået en ærefuld blogger-pris. Prisen er tildelt af Nada, der har bloggen http://lacucinanada.com. Tak igen til Nada. Det er en stor opmuntring at få et skulderklap af en “kollega”.

Sammen med prisen følger pligten til at sende den videre til fem andre. Det gør jeg gerne. Desuden skal der svares på nogle spørgsmål, der mærkeligt nok ikke alle handler om mad. Og dem svarer jeg også gerne på.


altså … awarden går til:

http://jensdrejer.wordpress.com – Jens’ blog har undertitlen: “Min blog om bøger, opera, veganerliv og meget mere…” – og den siger, hvorfor jeg vælger at give Jens en award. Først og fremmest beundrer jeg Jens for hans fantastisk gode veganske opskrifter. Opskrifter uden mange dikke-darer, men opskrifter, der virker og som smager. Dernæst deler jeg Jens’ glæde over bøger og opera. Så jeg siger tak til Jens for en MEGET inspirerende blog, som man altid bliver klogere af at følge.

http://Hijaluna.wordpress.com – bloggen tildeles en award, fordi Månebarnet Luna er en kvinde, der får tingene til at flytte sig – og vel at mærke på det enormt vigtige madområde. Luna blev 100% veganer fra dag 1, og det er flot at følge hendes blog med mange spændende opskrifter. Hvis vi skal flytte noget på madfronten, er det med opskrifter på superlækker mad. Det gør du Luna. Tak for det. 

Månebarnet Luna vil af mange være kendt for sidste år at modtage Samvirkes madblogger-pris.

http://buddhasbrownies.blogspot.com – Buddhas Brownies er endnu en blog, der handler om grøn mad. Her er det en meget engageret ung mand, der står bag bloggen, og det er dejligt at mærke hans engagement for dyrene og naturen – og den gode mad.  Buddhas Brownies beskriver sig selv sådan: “et bidrag til det kosmopolitiske vegetarkøkken. Jeg elsker krydderier og råvarer, historier og nørderier.” Og så deler jeg interessen for indisk mad med Buddhas Brownies.

http://www.madforlivet.com – er Anette Harbech Olesens blog om sundhed på den helt brede måde. Anette er en fantastisk fortaler for sund tænkning uden at det nogen sinde bliver frelst eller kedeligt. Bloggen rummer mange spændende og oplysende artikler som sund mad, opskrifter, om kogebøger, artikler om protein, fedt og meget mere, som vi alle sammen kan blive klogere af.

http://mia-mad.dk – Mia er en passineret madelsker. Hun er ikke blot glad for mad, hun beskæftiger sig også med mad i sin bachelor. Mia siger selv: “Det er vigtigt for mig at min kost er bæredygtig. Både for min krop, min sjæl, mine tanker, andre mennesker, andre dyr, andre planter, Jorden og ja, hele Universet for den sags skyld.” Det er præcist mine egne holdninger, og derfor skal Mia også have en blogaward.

Udover at sende awarden videre til fem andre bloggere, skal man som modtager svare på 5 spørgsmål. 


1. Hvorfor begyndte du at blogge?

Jeg begyndte at blogge samtidig med klimatopmødet i København for et par år siden. Jeg er primært drevet af min dyreetiske holdning, men vi har også i mange år drevet vold på planeten i al almindelighed, og jeg mener det er tvingende nødvendigt at ændre spisevaner – også i solidaritet med de sultende millioner i den tredje verden. Min holdning er, at man kun kan ændre folks madvaner hvis maden smager TÆSKE-godt.


2. Hvilke blogs følger du?

Jeg følger bloggene nævnt ovenfor, men jeg kigger også på en del indretnings- og designblogs – samt selvfølgelig på min gode ven Claus’ skønne blog om blomster: www.clausdalby.dk


3. Favoritfarve(r)?

Alle nuancer af grønt.

 

 

4. Favoritfilm?

Jeg holder meget af “Casablanca”. I det hele taget film med Humphrey Bogart. Og så er jeg vild med Hitchock og von Trier.


5. Hvilke lande drømmer du om, at besøge og hvorfor?

Det er virkelig blasert at sige det, men jeg har været i mere end 60 lande på jagt efter skønne opskrifter til det grønne køkken, så jeg har ikke rigtig mere på ønskesedlen. Jeg har faktisk været på så mange eventyr, at jeg har været formand for “Danske Kvindelige Æventyrere”. Men der er masser af steder jeg altid gerne vender tilbage til: Indien, Italien, London, Paris, Amsterdam, Peru, Burma, Laos etc. …

Nu er jeg spændt på, hvem de fem bloggere sender blogawarden videre til. Tak igen til Nada!



________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. februar 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


f a r v e n  o r a n g e



rød/orange er en god farve

Vi bliver i Indien, hvor det bugner med friske grøntsager.  I dag vil jeg nævne den dejlige tomat. Godt nok er det ikke lige tomatsæson i Danmark i øjeblikket, men så må vi gribe en dåse med økologiske tomater.

Meget længe har man sundhedsmæssigt fokuseret enøjet på vitaminerne og antioxidanterne. De er også essentielle for sundheden og kroppens balance, men forskningen viser nu, at det måske er planternes indhold af det, der hedder sekundære plantestoffer, som giver den helt store sundhedsmæssige gevinst. Ikke  mindst i forebyggelsen af kræft.

De sekundære plantestoffer er de stoffer, der giver grøntsagen/frugten smag, aroma, farve etc.

Det er stoffer, man ikke lige kan fremstille syntetisk,og derfor er det SÅ vigtigt at spise planterne som de er skabt fra naturens hånd.



tomater er rige på stoffet lycopin

Lycopin er det stof, som giver tomaten den røde farve. Stoffet ser i laboratorieforsøg ud til at være kræfthæmmende, især ser det ud til at være virksomt mod prostatakræft.

For at stoffet rigtig kan udnyttes, bør tomaterne koges eller på anden måde varmebehandles. For eksempel er lycopinindholdet i tomatsovs 10,9 mg pr. 100 g – mod 3,0 g i rå tomater.

Så jeg foreslår i dag en skøn indisk krydret tomatsuppe.


krydret tomatsuppe med kokos


Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. februar 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b l i v  v e l s i g n e t  a f  e n  e l e f a n t




elefanter på gaden

er blevet sjældne i Indien. Tidligere blandede de store dyr sig ubesværet med autorickshaws, cykler, biler og hestekærrer i Indiens heftige trafik.

Sådan er det ikke så meget mere. Jeg var dog så heldig at møde hele tre elefanter på landevejen – og en enkelt i det store tempel Minakshi-Sundareshvarar i Madurai.



bliv velsignet af verdens største vegetar

I templet kan man blive velsignet af tempelelefanten mod en lille donation. Elefanten snupper rupee-sedlerne med snablen og er en fantastisk pengemaskine, for hvem vil ikke gerne velsignes af en elefant?

Det kan synes hårdt at være arbejdende elefant i et tempel med mindst 15.000 besøgende om dagen. Men faktisk er det sådan, at tempelelefanten har en lovmæssig ret til 47 dages ferie om året.

Når ferien nærmer sig, transporteres elefanten flere tusind kilometer ud til dejlige saftige græsmarker, hvor elefanten kan lade op og nyde alle sine livretter.



var det tempelelefanten, jeg mødte?

Den sidste elefant, jeg mødte på vejen, var midt om natten på vej til lufthavnen i fredags. På en nattemørk og næsten tom landevej overhalede vi en truck med en elefant på ladet! Det var noget af et syn. Elefanten var godt surret fast med brædder og reb.

Det så ikke så rart ud. Jeg er slet ikke sikker på, at elefanter elsker at køre i bil.

Men måske var det tempelelefanten på vej på ferie?



_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. februar 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


b l o g a w a r d  t i l  k ø d f r i f r e d a g



dejlig hjemkomst

Netop da jeg landede fra Indien, lå der en mail til mig, at kødfrifredag.dk har modtaget en blogaward.

Det er bloggeren Nada Cay, som har tildelt bloggen denne pris, som cirkulerer blandt madbloggere.

Nada begrunder awarden sådan:

Kød fri fredag: med undertitlen “red planeten – spis mindre kød”. Alene navnet på Kirsten Skaarups blog siger næsten det hele … Da jeg deler Kirstens mission, om at vi skal spise mindre kød, og da bloggen er fuld af smukke billeder, gode og lette opskrifter samt bugner af inspiration til grønne retter, ja så skal Kød fri fredag også have en award”.

Det er dejligt at få anerkendelse, ikke midnst blandt “kolleger”. Tusind tak til Nada.

Awarden betyder, at jeg skal sende den videre til 5 andre madbloggere samt svare på nogle spørgsmål. Det vil jeg gøre snarest muligt.



indisk kvinde anbefaler gulerodssalat



gulerodssalat på indisk

Hvis du har nogle gulerødder liggende i køleskabet – samt ingefær og spidskommen – kan du lave en dejlig søndagssalat med smag af Indien.

Høvl gulerødder papirtyndt på den lange led. Læg straks skiverne i isvand.

Rør en dressing af olivenolie og citron- eller limesaft. Smag godt til med reven ingefær, ristet, knust spidskommen, honning eller sukker samt salt og peber.

Afdryp gulerodsskiverne og vend dem i dressingen.

Drys salaten med ristede sesamfrø, en god håndfuld rosiner og frisk koriander eller persille.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. februar 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

♥  ♥  

  


 


m a d s a f a r i e n  s l u t



mange hilsener fra landsbyen Dindigul


Børnene i en lillebitte skole i en lillebitte landsby udenfor den lille by Dindigul i Indien sender mange hilsener til bloggens læsere. 


spis med din ko

Her – som i mange andre små landsbyer i Indien – lever man livet, som vi gjorde i 1800-tallet, og mange bor stadig sammen med deres husdyr. Det falder én i øjnene, at der er langt fra dette billede af en mand, der spiser frokosten sammen med sin ko – til et billede af en dansk stordriftsstald.

Her i Indien er køerne hellige, og de leverer den helt nødvendige mælk.

 


mere Indien følger

Jeg er lige vendt tilbage fra en helt usædvanlig rejse med utallige møder med ufatteligt venlige mennesker, som har delt deres håb og drømme for fremtiden med mig.

Indien er i rasende fart på vej fremad økonomisk. Jeg har rejst i landet siden 1980, og jeg kan næsten ikke kende det gamle land fra dengang til dét, jeg ser i dag. Jeg tror, det måske er sidste gang, jeg møder det gamle ludfattige Indien. Bevares, der er stadig millioner af fattige, men der er også millioner, der har fået et langt bedre liv – og først og fremmest kan spise sig mætte.

Jeg glæder mig til at vise mange flere billeder fra et kulturrigt og farvestrålende land de næste dage og uger.



hundredvis af madideer i rygsækken

Jeg er kommet hjem med snesevis af spændende ideer til sund og lækker mad. I et land, hvor hovedparten er vegetarer, er der virkelig inspiration at hente.

Jeg har dog ikke nået at gennemprøve nogen af ideerne i mit eget køkken, så jeg vender tilbage med eksotiske opskrifter senere.

I denne uge handler det om en suppeklassiker fra Italien, nemlig en minestrone, som er dejligt lige nu i den grå vinter.




stort indhold af E-vitaminer

Hovedretten er fyldte søde kartofler. Vi bruger ikke særlig meget søde kartofler i Danmark, men de er supersunde, og det er en god idé at variere dem med de almindelige kartofler nu og da.


hjertemad

Søde kartofler er den blandt alle fedtfattige næringsmidler, som indeholder mest E-vitamin. Og så virker de regulerende for blodtrykket og er gode for hjertet i al almindelighed.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________



minestrone – italiensk grøntsagssuppe


Den italienske klassiker, minestrone, er en elsket suppe, som indeholder en masse gode vitaminer og er rigtig god her i forkølelses-sæsonen.

Klik på billedet, så får du opskriften.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


fyldte søde kartofler med svampe og linser

Prøv de fyldte søde kartofler. Foruden at glæde smagsløgene, er de gode for hjertet og for blodtrykket.

Klik på billedet, så får du opskriften.

~ by kodfrifredag on 18. February 2012.

17 Responses to “ugens menu uge 7 – bliv velsignet af en elefant”

  1. Kære Kirsten,
    Hvor har jeg dog savnet dine ugentlige hilsner med super inspirerende opskrifter og gode ideer. Glæder mig til at se nogle af dine smukke farvestrålende fotografier både af mennesker og mad! Velkommen hjem igen.
    Gode hilsner
    Anne

    • Kære Anne,
      Tusind tak for velkomsten. At være savnet! Større ros kan jeg vist ikke få. Tak, tak.
      Der kommer masser af billeder fra Indien de kommende uger af mennesker, mad, templer og blomstermarkeder.
      Kh
      Kirsten

  2. Hej Kirsten.

    Elsker dine billeder!
    “Spise med en ko” – ja det billede er jo en hel metafor for din mission:-)

    Venter spændt på alle de lækkerier du har ladet dig inspirere til i Indien!

    Må da vist prøve de søde kartofler m.linsefyld af, mums.

    Mvh La Cucina Nada

  3. Hej Kirsten.

    Og velbekomme – fuldt fortjent!
    Så må vi se hvem du sender awarden videre til …

    Mvh La Cucina Nada

  4. Kære Kirsten,
    tillykke og hurrah, hurrah, hurraaaaaaaaaaah med blog awarden.

    Desuden takker jeg for endnu en lækker opskrift – søde kartofler med linse-champignonsfyld – A L L E familiens medlemmer roste maden, dvs. din opskrift var endnu engang en stor succes. Godt, jeg lavede en dobbelt så stor portion – og der var ingen rester, vil jeg bare tilføje…
    Jeg brugte en melon/kartoffel/kugleske for at udhule kartoflerne. Det gik rigtig godt og de små både blev meget dekorative.
    En anden gang, når det kniber med tiden, vil jeg evt. undlade at skære både, og bare hakke kartoflerne i smæ stykker.
    En dejlig og overraskende smagsoplevelse!
    mvh
    Erika

    • Kære Erika,
      Tak for lykønskningen!
      Jeg er rigtig glad for at være heldig, at ramme dine og familiens smagsløg! Jeg tror, at det også hænger sammen med, at du er god til at smage maden til. Det er ikke alle, der har det talent.
      Og det er en god idé, at forenkle retten på en travl dag og servere det hele i en skål.
      Kh
      Kirsten

  5. Kære Kirsten – først stort til lykke med din award. Det er på alle måde velfortjent. Faktisk synes jeg, at du har fortjent mange flere awards for de mange år hvor du har inspireret så mange mennesker til at lave bedre, sundere og grønnere mad.

    Dernæst takker jeg for, at du sender awarden videre til mig. Det er jeg utrolig glad for – og endnu mere når jeg læser din begrundelse.

    Desværre hører jeg til de mange bloggere, som bryder reglerne for sådan en award. Jeg synes der er så mange gode bloggere som fortjener en award og det er så svært at vælge. Derfor undlader jeg desværre at sende prisen videre, men nøjes med at sige tusind tak. Jeg er utrolig glad for anerkendelsen. :)

    Kh Jens.

  6. Tusind tak for anerkendelsen!
    Jeg er rigtig glad for at blive nomineret. Specielt fra et stort grønt forbillede!
    Jeg går nu i tænkeboks!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: