sesamgrillede auberginer med ”kaviar” og skalotteløg

 sesamgrillede auberginer med ”kaviar” og skalotteløg

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Denne lille forret er inspireret af japansk enkelhed. Jeg synes de grillede skiver passer fint med tangkaviaren og dermed udgør en lille, elegant frokostret eller forret.

 

400 g aubergine

olivenolie

1 spsk lys, sød miso

1 spsk tamari (soja)

1 spsk sesam- eller olivenolie

1 spsk balsamico

1 spsk ahornsirup

sesamfrø

 

tilbehør:

3 spsk grøn cavi-art (med wasabismag) -læs om cavi-art her: www.cavi-art.dk

3 spsk lys cavi-art med ingefærsmag

3 spsk meget finthakket skalotte- eller rødløg

3 spsk creme fraiche (kan udelades)

purløg

 

Skær auberginen i 12 skiver a ca. 1 ½ cm’s bredde. Læg skiverne på en bageplade og pensl dem med lidt olivenolie.

Sæt pladen i en 200 grader varm ovn og bag auberginerne 5-6 minutter. Vend skiverne og bag dem 5-6 minutter på den anden side.

Rør imens miso, soja, olie, balsamico og ahornsirup sammen.

Pensl auberginerne med denne blanding og drys med sesamfrø.

Tænd for grillen og grill skiverne, indtil sesamfrøene er let gyldne. Hold øje med grillen!

Servér 2-3 aubergineskiver pr. person. Arrangér dem smukt på en tallerken med striber af ”kaviar”, løg og evt. creme fraiche. Pynt med lidt purløg.

Aubergineskiverne kan tilberedes dagen før, de skal serveres.

 


tip

Miso købes i butikker med japanske varer eller i helsekostbutikker. Hvis du ikke kan finde miso, kan den udelades.

Hvis du synes, rå løg er lidt for skarpe, kan du komme de hakkede løg i en sigte og overhælde dem med kogende vand.



vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift

~ by kodfrifredag on 4. April 2012.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: