ugens menu uge 41 2012 – krydderier fra 1001 nat

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. oktober 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u n d g å  m a d s p i l d  –  n y  s m a r t  a p p

. 

spis op – og spar penge og klimabelastning

FDB har lanceret en ny smart app, Holdbarhed, til iPhone. App’en viser, hvordan man opbevarer over 600 madvarer, så de holder sig friske så længe som muligt. Dermed ender mere mad på middagsbordet i stedet for i skraldespanden, og man sparer både tid og penge. Vidste du fx, at appelsiner holder sig bedst i køleskabet, og at fløde kan fryses ned? 

App’en består af over 600 madvarer med information om, hvor længe varen kan holde sig, og hvordan du opbevarer den. Man kan også vælge at få tip i ny og næ, til hvordan man får brugt sine rester i køleskabet.

Der er opskrifter tilknyttet hver madvare, så man altid har inspiration til at få brugt alt det, man har i køleskabet.

Download Holdbarhed i app store, eller via dette link http://itunes.apple.com/dk/app/holdbarhed/id559786302 

Har man ikke en iPhone, finder man tips og gode råd om holdbarhed på viskalspise.dk/madleksikon

.

_____________________________________________________________________________________________________________________

16. oktober 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

e f t e r å r s f a d

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

halloween lige om hjørnet

Med halloween og alle græskarmændene på vej, kan det være tiden at nyde et hokkaidogræskar sammen med de lækre kastanjer.

Bag og pil 1/2 kg kastanjer som forklaret nedenfor under ristede kastanjer.

Bag samtidig i ovnen: 400 g løg skåret i både og vendt i olivenolie.

Skær et lille hokkaidogræskar i terninger. Skær kastanjerne i mindre stykker og bland dem med løg og græskar.

Læg grøntsagerne i et lavt ovnfast fad og drys med timian eller oregano. Hæld 2 dl grøntsagsbouillon i fadet og dæk det med folie.

Bag retten færdig i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Servér en bønnesalat til.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

15. oktober 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

æ  g  t  e   k  a  s  t  a  n  j  e  r

.

.

p l u s  k å l

.

.

kastanjer elsker kål

Ristede og pillede kastanjer smager dejligt, når de vendes på panden sammen med snittet spidskål, lidt spidskommenfrø, rødløg i både og halve hvidløgsfed.

Kastanjer er også lækre sammen med rosenkål. Kog rosenkålene møre men stadig faste og bland dem med ristede og pillede kastanjer. Giv dip til af olivenolie, presset hvidløg, citronsaft og hakket persille.

.

ristede kastanjer

er den klassiske måde at spise kastanjer på: skær et kryds i den spidse ende af kastanjerne og sæt dem i salt i en lav bageform.

Bag kastanjerne i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter. Tag en kastanje ud af ovnen efter 15 minutter og prøv, om du kan pille skallen af. Hvis det er tilfældet, er kastanjerne færdige. Fjern også om muligt de brune hinder på nøden.

Ristede kastanjer spises traditionelt med iskoldt smør og salt. Ikke netop en cocktail, der er supersund, men und dig alligevel denne skønne oplevelse – bare én gang om året. Og det er lige nu her i oktober det bør være.

.

næringsindhold i ægte kastanjer

Kastanjer indeholder B- og C-vitaminer, jern, magnesium, kalium og zink.

Kalorieindholdet er 183 pr. 100 g.

De kastanjer, der er mest almindelige i Danmark, egner sig til bedst til kastanjedyr. Vil man derimod spise kastanjerne, skal det være de såkaldt ægte. Der dyrkes lidt i Danmark, men de fleste kastanjer vi spiser, bliver importeret.

Og så er den ristede kastanje et helt lille vidunder at kigge på!

.


.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. oktober 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

s  p  i  s  e  k  a  s  t  a  n  j  e  r

.

efterårsferie, kartofler og kastanajer

I efterårsferien  – eller kartoffelferien  – som den hed i gamle dage, skal man ikke nøjes med at lave kastanjedyr. man kan også lave dejlige retter med kastanjer.

Klik ind på bloggen i morgen og få ideer til lækker anvendelse af spisekastanjer.

Her kommer en meget lækker behandling af kartofler, som også hører ferien til.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

r ø g e d e  k a r t o f l e r

 

i  k a r t o f f e l f e r i e n 

.

.

ryg dine egne kartofler

Har du smagt røgede kartofler? Hvis ikke, er du gået glip af noget.

Jeg stiftede først bekendtskab med delikatessen sidst på sommeren, hvor jeg sammen med min veninde Mette skulle finde en god restaurant i Gilleleje. Og det er faktisk ikke helt nemt.

Det ser ud, som om den bedste restaurant i Gilleleje er en smørrebrødsrestaurant, og det er jo ikke lige et sted, hvor der er meget at vælge imellem for mig. Men på smørrebrødssedlen var der et stykke, der hed “Vegetarens natmad”.

Det lød spændende, så det valgte jeg. Og det viste sig at være en ren delikatesse: nemlig en stor skive godt rugbrød med tomatskiver og  – røgede kartofler! – samt mayonnaise og masser af purløg. Det var kærlighed ved første bid.

Sådan nogle kartofler mååte jeg også lave.

.

det lille røgeri

Men hvad gør man så, når man ikke har nogen grill eller røgovn? For jeg MÅTTE have flere af de dejlige kartofler.

Jeg var så heldig, at mine søde tidligere genbo, Elisabeth, straks  stillede sin gasgrill til rådighed for eksperimentet.

Først kogte jeg en gryde kartofler med masser af salt i vandet. Jeg kogte kartoflerne lige knapt møre og pillede dem.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

I mellemtiden havde Elisabeth tændt op i grillen og sørget for røgsmulder. Snart væltede det frem med røg.

Jeg havde hørt, at også bønner var egnede til rygning, så en portion kogte kidneybønner og kikærter røg, om jeg så må sige, med i samme forsøg.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

Vi holdt øje med kartoflerne og vendte dem undervejs. De fik omkring en halv times røg, men hvor meget kartoflerne skal ryges, afhænger naturligvis af røgudviklingen.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

bønnerne blev også gode

Bønner og kikærter fik lidt mindre røg end kartoflerne, og de blev også rigtig gode.

Bønnerne er lækre i en salat, og jeg tror også de vil være fine i en chili sin carne.

Men hvad gør man, hvis man hverken har grill eller røgovn. Ja, faktisk findes der en lille “ovn” på markedet, som hedder Kasper Røghat. Den fylder ikke ret meget og kan anskaffes for omkring 250,- kr.

Læs mere om Kasper Røghat her.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

og så til clou’et!

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

12. oktober 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e f t e r å r s s u p p e

.

.

På en solbeskinnet efterårsdag, hvor løvet funkler i alle farver, kan det være på sin plads at spise en dejlig gylden græskarsuppe.

Denne suppe er med dildkroner, og både græskar og dildkroner hører årstiden til.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

græskarsuppe med dildkroner

.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. oktober 2012

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 .
.

   a l a d d i n s  k r y d d e r i – k ø k k e n

.

krydderimester for en aften

Pustervig har normalt ikke meget tilfælles med de krydderiduftende bazarer i Cairo, Istanbul, Marrakesh eller Fes.

Men denne regnfulde aften i oktober er duften af 1001 nat umiskendelig i den københavnske gade. Jeg nærmer mig Suhrs Seminarium, og jeg behøver blot at gå efter den lokkende duft.

Urtekram har inviteret til en “bland-dine-egne-krydderier”-aften. Og vi er en flok madskribenter, mest bloggere, der møder op med åbne sanser og smagsløgene i højeste gear.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en duft af 1001 nat

Selv om det ikke er hele sække af krydderier som i de mellemøstlige bazarer, er der dækket op med næsten ethvert tænkeligt krydderi og mange tørrede krydderurter.

Jeg føler mig hensat til mine allerførste sanse-chokerende besøg i krydderibazarerne. For mange år siden stiftede jeg for alvor bekendtskab med krydderierne i bazarerne i Damaskus og Aleppo – og jeg sender medfølende tanker til de mennesker, der frister en hård skæbne dér lige nu.

.

legeplads for sanserne

Denne aften hos Suhrs med Urtekrams krydderier er det virkelig en legeplads for sanserne. Lugtesansen er på overarbejde, og øjet glæder sig over de stærkt røde, gule og grønne nuancer – og smagsløgene, ja de får sig nogle chok, når de stifter bekendtskab med nogle af de vilde blandinger, som jeg får lavet. Det er jo ikke hver dag, jeg har adgang til en hel skål lakridspulver, vaniljekorn eller ægte kanel.

Det er som at lukke et barn ind i en slikbutik!   

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

i krydderihimlen

Det der lokker mest er naturligvis de nyeste modekrydderier som lakrids, vanilje og tang.

Hver især går vi rundt og blander vore favoritter i små skåle. Det er saligt og minder lidt om at male en smuk akvarel. Her maler vi bare med smagsnuancer i alle dele af styrkeskalaen.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

hvordan smager krydderierne sammen med mad?

Der er dækket op med neutralt smagende grundingredienser, så vi kan afprøve vore krydderiblandinger.

Jeg har lavet en temmelig vild blanding, som jeg drysser på rodfrugter, inden de bliver bagt i ovnen.

Jeg er overrasket over, hvor godt lakridssmagen passer til rodfrugterne, så jeg tør godt anbefale dette krydderimix: 

.

krydderiblandinger

Blanding til bagte rodfrugter: stødt lakridsrod, bukkehornsfrø, stødt spidskommen, stødt gurkemeje, stødt anis og lidt salt og peber.

Denne blanding er også værd at prøve: stødt citrongræs, vaniljekorn, rå lakridspulver, hvidløgspulver samt lidt salt og peber.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

mine egne krydderier til ugens fyldte kartofler

På bakken ligger nogle af de krydderier, der skal i ugens hovedret: kardemomme, kanel og chili.

Jeg har købt krydderierne med hjem fra Indien, men er du ikke så heldig, har Urtekram et meget stort udvalg af krydderier og krydderurter, som det med al tydelighed fremgik af aftenens arrangement på Suhrs Seminarium.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

værs´go´: kartofler kræver krydderier

NU er vi lige på vej til kartoffelferien, som efterårsferien hed i gamle dage. Og hvad er så mere oplagt end at fejre den dejlige knold?

Og så er kartoflen noget af det mest taknemmelige at spise med krydderier. Den milde voksagtige knold tager rigtig godt imod de fleste krydderier.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartofler med krydret fyld

Ugens hovedret har jeg smagt i Indien. På indisk hedder retten Aloo Dum Banarasi. Opskriften har jeg lavet efter hukommelsen.

De milde kartofler er fyldt med let krydrede, tørrede frugter og nødder, og serveres i en spicy tomatsovs. Her er frit spil for krydderierne.

.

.

.

 

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartofler med spicy fyld af tørret frugt og nødder

Kartofler har ikke så meget smag i sig selv. Det rettes der virkelig op på i denne opskrift. Man kan naturligvis vælge netop den styrke på krydderierne, som man selv sætter pris på.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

brune ris med kidney- og edamamebønner

Her er et dejligt fyldigt tilbehør til de fyldte kartofler. Risene supplerer proteinerne i kartoflerne – og kidney- og edamamebønnerne er også gode proteinleverandører.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret, kødfri opskrift

 

~ by kodfrifredag on 11. October 2012.

4 Responses to “ugens menu uge 41 2012 – krydderier fra 1001 nat”

  1. Det ser dejligt ud, både med billederne fra krydderiaftenen(det var hyggeligt at hilse på dig!) og de fyldte Indiske kartofler. Virkelig en flot og inspirerende blog du har. Kh Sara

    • Kære Sara,
      Tusind tak for din hilsen. Og tak for sidst. Jeg var også rigtig glad for at møde dig til det inspirerende møde. Tak for rosen til bloggen. Jeg har kigget på din – og den er sandelig også inspirerende!
      Kh
      Kirsten

  2. Det må altså have været en total herlig oplevelse. Jeg ville ønske, at jeg kunne få mulighed for samme oplevelse. Krydderier er bare så smukke og duften, der breder sig ved tilberedningen, giver lige det ekstra hygge i de små hjem. Jeg er særlig tilhænger af indiske krydderier, men bruger også mange andre afhængig af retten. Dog har jeg stødt lakridsrod til gode, men husker som barn, hvor mange timer jeg brugte på at tygge i den seje stang lakridsrod, som jeg ind i mellem var heldig at få
    Venligst Birte

    • Kære Birte,
      Ja, det var virkelig lidt af et slaraffenland med alle de krydderier. Og jeg kan anbefale lakridspulver fx til rodfrugter, især synes jeg lakrids er god til rødbeder.
      Jeg tyggede også lakridsrod, da jeg var barn, så det er lidt nostalgisk.
      Kh
      Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: