linsepostej med valnødder og salvie

linsepostej med valnødder og salvie

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

dejlig hverdagsmad

En linsepostej er dejlig hverdagsmad. Og postejen kan spises med alle mulige slags tilbehør. Hvis du er lidt nostalgisk, kan det være kogte kartofler og brun sovs. 

Ellers vil jeg anbefale en salat med korn. Så får du dit proteinbehov dækket. Jeg vil anbefale salat af perlebyg, bolsjerødbeder og valnødder m. sennepsdressing eller salat med perlerug, ærter og chilimayo.

Når du alligevel koger linser, kan du samtidig lave smørepostejen Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

150 g linser (jeg har brugt de grønne linser af Le Puy-typen – i glasset forrest på fotoet tv.)

100 g løg

4 fed hvidløg

250 g markchampignon

4 spsk olivenolie

1-2 spsk citronsaft

150 g kartofler

50 g valnødder

4 spsk frisk hakket salvie eller 2 spsk tørret

2-3 spsk tamari

ca. 25 g rasp

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg, hvidløg og svampe. Svits dem i olien, til væden er trukket ud af svampene. Tilsæt lidt citronsaft. Hæld væden fra panden.

Bland grøntsagerne i linserne og blend begge dele med en stavblender. Riv kartoflerne (de skal ikke koges) groft og rør dem i farsen.

Hak valnødderne og tilsæt dem sammen med salvie, tamari og rasp.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt af væden fra svampene eller mere rasp.

Smag farsen godt til med salt, peber, salvie og citronsaft.

Kom linsefarsen i en postejform eller bageform. Læg evt. lidt friske salvieblade på toppen.

Sæt postejen i en 200 grader varm ovn og bag den ca. 30 minutter.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

salvie er saligt i enhver postej

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

en stor eller flere små postejer

Du kan bage postejfarsen i én stor form – eller du kan bage mindre portionspostejer.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

~ by kodfrifredag on 1. November 2012.

5 Responses to “linsepostej med valnødder og salvie”

  1. Den skal jeg så absolut lave. Elsker linser og elsker salvie. Tak for fantastisk inspiration.

    Mange hilsner
    Maj

    • Hi Lyseblå køkken,
      Tak for hilsen. Jeg er rigtig glad for at høre, at du kan bruge inspirationen. Jeg håber, at også linsepostejen vil falde i smag!
      Kh
      Kirsten

  2. Hej Kirsten
    Hvordan egner sådan en postej sig til at komme i fryseren?
    Mvh. Henning

    • Kære Henning,
      Postejen har ikke helt godt af at blive frosset. Du kan godt gøre det, men skal være opmærksom på, at den vil smuldre lidt, når den tøs op. Hvis du kan leve med det, er det O.K.
      Hvis du tilsætter et par æg til postejen, vil den blive mere sammenhængende efter en frysning. Forsøg dig evt. med et fryse en lille portion ned.
      Kh
      Kirsten

  3. […] er et hit! Lunas nøddepostej er testet, godkendt og smovset, og den her mandelpostej og den her linsepostej ser også gode […]

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: