svampeterrine med bagte kartoffelbåde

svampeterrine med bagte kartoffelbåde

svampeterrine.3

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3 slags svampe

champignon.østershatte

Jeg har brugt tre slags friske svampe til terrinen, markchampignon, porcinisvampe og østershatte, men du kan udmærket nøjes med én slags, fx champignon.

Østershattene har jeg anvendt som pynt, fordi de tilfører en anden struktur til terrinen, men de kan udelades.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10 g tørrede Karljohansvampe

100 g renset porre

4 fed hvidløg

½ kg markchampignon

150 g porcinisvampe (ken erstattes af andre svampe)

olivenolie

4 spsk citronsaft

1 spsk tørret timian

4 æg

75 g østershatte

4 artiskokhjerter fra glas

 

½ kg kartofler

olivenolie

tørrede krydderurter som oregano og merian og/eller basilikum

 

sovs:

2 spsk olivenolie

2 spsk hvedemel

2-3 dl svampevæde

evt. lidt sojafløde

tamari

 

Udblød de tørrede sampe i vand, der dækker, en halv tmes tid. Knug dem fri af væden og gem væden. Hak svampene fint.

Snit porren og hak hvidløgene. Skær champignon og porcinisvampe i skiver.

Svits porrrer og løg i 4 spsk olie, indtil porrerne er let gyldne. Tilsæt de udblødte og friske svampe og svits for rask varme, til svampene har afgivet væde.

Tilsæt citronsaft og timian plus et drys salt og peber. 

Hæld svampene i en sigte og lad dem afdryppe. Gem væden til sovsen og bland væden fra de udblødte svampe i.

Pisk æggene sammen og tilsæt et drys salt og peber. Vend svampene i æggene og hæld blandingen i et lavt ovnfast fad.

Bag terrinen i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter.

Skær kartoflerne i stave eller både. Vend dem i et par spsk olivenolie, tørrede krydderurter og et drys salt.

Sæt formen med kartoflerne i ovnen samtidig med terrinen.

Lav sovsen: varm olien op i en gryde og drys melet på. Bag op med svampevæden og evt. lidt vand og/eller sojafløde. Smag til med tamari.

Skær østershatte og artikokhjerter i strimler. Steg svampene hårdt i lidt olie. Vend artiskokkerne i.

Servér et stykke terrine pr. person med østershatte og artiskokker på toppen. Giv sovs og kartofler til separat.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

svampeterrine.5

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________.

svampeterrine.2

svampeterrine.1

~ by kodfrifredag on 28. March 2013.

5 Responses to “svampeterrine med bagte kartoffelbåde”

  1. […] svampeterrine med bagte kartoffelbåde […]

  2. Hej Kirsten.
    Sikke en dejlig opskrift, jeg glæder mig til at få prøvet den af :)
    Hvor mange personer vil du sige der er til i denne portion?

    Vh Julie

    • Hi Julie,
      Normalt er alle opskrifter på bloggen til 4 personer, og det gælder også denne terrine – måske er der også til 5 personer. Det er altid lidt svært at sige – det kommer lidt an på, om det er mænd eller kvinder, der spiser. Men under alle omstændigheder er en rest også lækker i madpakken.
      God fornøjelse!
      Kh
      Kirsten

  3. Hej Kirsten!
    Denne svampeterrine er så lækker, at den fik min kødspisende mand til at tage 3 gange, sige uhm mellem hveranden mundfuld, og ikke lade spor blive til rest til madpakken dagen efter, så igen et hit fra din hånd, søde Kirsten! knus fra Lone

    • Hi Lone,
      Hvor ER det dog dejligt at høre! Det er jo altid ekstra fantastisk, når mændene også kan lide den grønne mad. Tusind tak for din søde ros!
      Kh
      Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: