tærte med langtidsbagte tomater
tærte med langtidsbagte tomater
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Langtidsbagte tomater er en rigtig lækkerbisken. Her er tomaterne havnet i en tærte sammen med skalotteløg, der giver tærten et helt særligt pift sammen med de sød-syrlige tomater.
.
.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
½ kg langtidsbagte blomme- eller sherrytomater, se her (evt. tørrede tomater i olie)
tørret oregano, timian og basilikum
6 fed hvidløg
olivenolie
salt, peber, råsukker
100 g små skalotteløg
150 g blød gedeost eller ricottaost
frisk timian og/eller basilikum
tærtebund:
100 g blødt smør
100 g fuldkornshvedemel
ca. 100 g hvedemel
ca. ½ dl vand
½ tsk salt
Gør tomaterne klar til ovnen, se opskriften her. Sæt tomaterne i en 130 grader varm ovn 30 minutter.
Del skalotteløgene i halve eller kvarte.
Ælt hurtigt dejen sammen til tærtebunden. Ælt så meget hvedemel i, at dejen bliver tilpas fast. Sæt den i køleskabet en halv times tid.
Rul dejen ud og læg den i en tærteform. Prik dejen med en gaffel.
Tag tomaterne ud af ovnen og skru op til 200 grader. Forbag tærtebunden 10 minutter.
Smør den valgte ost ud på tærtebunden og læg tomater og skalotteløg i et pænt mønster på osten.
Bag tærten færdig i en 200 gader varm ovn ca. 20 minutter.
Pynt med lidt frisk timian og/eller basilikum.
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
Nej, hvor ser den tærte god ud… den kan jeg ikke vente med at prøve. :-) Imidlertid bryder vi os ikke om gedeost i min familie og da det kan være svært at skaffe ricotta, vil jeg spørge dig om du tror, at frisk mozzarella kan bruges i stedet. Mozzarelle kan som bekendt ikke smøres ud, men kunne måske i stedet skæres ud i tynde skiver, der fordeles i bunden af tærten.
Mvh.
Kerstin
Hi Kerstin,
Dejligt at høre, at du synes tærten ser lækker ud. Du kan sagtens bruge mozzarella i stedet for gedeost.
God fornøjelse!
Kh
Kirsten
Ihh sikke smukke billeder, og så jeg der elsker tærter!
God idé at komme langtidsbagte tomater i, det skal jeg afgjort prøve.
Er blevet lidt pjattet med dem, selvom det ikke just er den mest miljøvenlige tilberedning ;-)
Har faktisk et indlæg liggende til bloggen, med netop langtidsbagte tomater, sjovt nok. Må jeg linke til din opskrift i dit indlæg, Kirsten?
Mvh La Cucina Nada
Hi,
Tak for din hilsen. Det glæder mig, at du synes om tærten – og jo, du er meget velkommen til at linke til tærten – eller hvad du synes. Det vil da glæde mig!
Kh
Kirsten
Hej Kirsten.
Jeg har fået spist de tomater jeg havde lavet, så snart jeg laver en ny omgang skriver jeg et indlæg og linker til din opskrift.
Tak.
Kh Nada
Hi Nada,
Tusind tak. Jeg vil også gerne linke til dig. Hvordan gør jeg???
Kh
Kirsten