italiensk minestrone

italiensk minestrone

minestrone

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en af verdens mest kendte supper

Næppe nogen suppe er så kendt jorden rundt som den italienske grøntsagssuppe, minestrone.

Stort set hver eneste husholdning i Italien har sin egen måde at lave minestrone på. Men fælles er, at suppen som regel indeholder en eller anden form for bønner og en eller anden form for pasta.

Jeg har i denne suppe valgt at bruge blandede bønner fra dåse og nogle bittesmå pasta”blomster”. Men du kan blot bruge tynd spaghetti brækket i små stykker – eller anden pasta efter smag og behag.

.

bønner i dåse

pasta små.1

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

frit valg på alle hylder

Brug de grøntsager, du kan lide, og har i grøntsagsskuffen. Det kan være alle slags rodfrugter og alle slags kål, fennikel, squash etc.

Jeg har hovedsagelig brugt kartofler, gulerødder og broccoli.

.

minestrone.2

minestrone.1

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Den italienske klassiker, minestrone, er hurtig og nem at lave, fordi man stort set kan bruge de grøntsager, man har lyst til. Det er altså bare med at kigge i grøntsagsskuffen og komme i gang.

 

100 g løg

4 forårsløg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

400 g kartofler

300 g gulerødder

300 g broccoli

2 stilke bladselleri

ca. 1 l grøntsagsbouillon

en par håndfulde frisk salvie, persille og timian (eller 1-2 spsk tørrede krydderurter)

1 dåse blandede bønner

100 g pasta (penne, skruer, spaghetti etc.)

2-3 spsk citronsaft

evt. tør ost

 

Hak og snit løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær kartofler og gulerødder i små terninger og del broccolien i små buketter. Skræl stokken og skær den i terninger.

Skær bladsellerien i tynde skiver.

Hæld bouillonen i gryden og tilsæt først kartoflerne. Lad suppen simre under låg 5 minutter.

Tilsæt krydderurterne, bønnerne og pastaen. Hvis du bruger spaghetti, skal den brækkes i små stykker. Kog suppen endnu et par minutter.

Jeg bryder mig ikke om gulerødder og broccoli, der er kogt for meget, så dem tilsætter jeg først de sidste 4 minutter af kogetiden sammen med bladsellerien. Men du kan efter smag koge alle grøntsager samtidig.

Suppen koges i alt 10-12 minutter.

Smag til med salt og citronsaft.

Servér suppen drysset med lidt friske krydderurter og drys evt. også med reven tør ost.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

~ by kodfrifredag on 25. April 2013.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: