spinatlasagne med svampe

spinatlasagne med svampe

spinatlasagne

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

lækkert i lag

Lasagne er en italiensk ret, som elskes af både små og store.

Her er lasagnen lagt sammen med spinat, svampe, hytteost, bechamelsovs og tomatsovs.

.

spinatlasagne.3

spinatlasagne.1

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

4 skalotteløg

4 fed hvidløg

250 g champignon

olivenolie

citronsaft

250 g frossen spinat (eller 1/2 kg frisk)

3 tsk tørret timian

200 g hytteost 4%

ca. 16 lasagneplader

100 g mozzarellaost

 

tomatsovs:

400 g tomater (evt. 1 dåse økologiske)

1 håndfuld frisk oregano (eller 2 tsk tørret)

evt. 1 dl tomatpuré

 

bechamelsovs:

30 g smør

3 spsk mel

2-3 dl mælk eller sojamælk

reven muskatnød

.

Hak løg og hvidløg. Skær svampene i skiver.

Svits halvdelen (gem resten til tomatsovsen) af løg og hvidløg i 2 spsk olie, til løgene er klare. Tilsæt svampene og et par spsk citronsaft. Svits svampene et par minutter.

Tilsæt spinaten og tø den op eller – hvis spinaten er frisk – svits til bladene er bløde. Tilsæt timian og et drys salt og peber. Smag til og lad det afkøle.

Tomatsovs:

Svits det resterende løg og hvidløg i 1 spsk olie og tilsæt hakkede friske tomater eller en dåse tomater. Tilsæt et drys salt, peber og sukker. Lad sovsen simre 5-8 minutter.

.

tomatsovs

.

Hvis du bruger friske tomater, kan du tilsætte 1 dl tomatpuré.

Tilsæt oregano og smag til med salt, peber, sukker og citronsaft.

Bechamelsovs:

Smelt smørret til bechamelsovsen og rør melet i. Tilsæt mælken (evt. også lidt vand) lidt ad gangen. Pisk godt i sovsen til den er helt glat. Sovsen skal være temmelig tyk. Lad den simre 8-10 minutter.

Smag til med salt, peber og reven muskatnød.

Samling af lasagnen:

Læg først et lag lasagneplader i et ovnfast fad. Læg derefter lag af tomatsovs, svampe og spinat samt hytteost og bechamelsovs. Fortsæt med nye lag, til alle ingredienserne er opbrugt. Øverste lag skal være bechamelsovs.

Skær mozzarellaosten i skiver og læg dem på sovsen.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn, til overfladen er smukt gylden, ca. 20 minutter.

Servér gerne en stor skål hel enkel icebergsalat til med hvidløgsdressing.

 .

skipper skræk

Tænk på Skipper Skræk. Spinat giver gode overarme!

.

tip

Du behøver ikke at bruge to slags sovs. Udelad evt. tomatsovsen og læg blot lasagnen sammen med den hvide sovs.

Hvis du ikke spiser mælkeprodukter, så brug blot tomatsovs og erstat osten med vegansk ost.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

spinatlasagne.2

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en lille lovsang til spinaten

spinatdigt

Spinat er sundt. Den indeholder meget A-vitamin samt B-og E-vitaminer og mange mineraler, bl.a. jern, magnesium og kalk.

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

~ by kodfrifredag on 25. April 2013.

12 Responses to “spinatlasagne med svampe”

  1. Uhm… den skal jeg lige have lavet straks, så vi kan tage den med til Århus i morgen, hvor vi skal besøge datteren !

  2. Den ser lækker ud så den skal da prøves. Kan den laves færdig om formiddagen og så bages i ovnen om aften ?

    • Kære Ulla-Britt,
      Tak for din hilsen. Ja, lasagnen kan sagtens laves parat adskillige timer i forvejen, fx om morgenen – og så sættes i ovnen om aftenen. Rigtig god fornøjelse!
      Kh
      Kirsten

  3. Har lige spist lasagnen til aftensmad, og den var et kæmpehit hos både voksne og børn – selv min ellers grøntsagsfjendtlige teenagesøn :-)

    • Kære Mette,
      Tak for din hilsen. Hvor er det dejligt, at lasagnen faldt i god jord. Det allerbedste er, når man kan overbevise nogle, der ikke er vilde med det grønne! Men jeg tror, alle vil holde af grøntsager, hvis den gode smag er der.
      Kh
      Kirsten

  4. Hvor meget mel skal der i bechamelsovsen?

  5. Fuldstændig uovertruffen lasagne! Bedre end den med kød. Jeg har for nylig serveret den for min kødelskende familie, og da vi skulle lave madplan i denne uge, valgte de din lasagne frem for den traditionelle! Tusind tak for skøn mad :-) Har du andre “livretter” du kan anbefale, vil jeg være meget glad for et tip.

    • Ih hvor det lyder godt. Tusind tak for den melding. Min mission er netop at prøve at skabe opskrifter, hvor folk glemmer alt om kød. Større ros kan jeg ikke få. Hvor er jeg glad!
      Det med livretterne er svært. Denne uges selleri de luxe synes jeg er rigtig lækker. Også tomattærten på quinoabund er god (http://wp.me/pHBxF-3Se). Det samme gælder for cannelloni med auberginer (http://wp.me/pHBxF-3Tb), parmesangrillet selleri (http://wp.me/pHBxF-3uw) og chili sin carne (http://wp.me/pHBxF-3r4). Men jeg synes selvfølgelig, at det hele smager godt, så jeg synes du skal gå på opdagelse på bloggen og se, hvad der frister.
      Kh
      Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: