kartoffelpizza

kartoffelpizza

kartoffelpizza claus

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Her er Claus´ helt enkle pizza med pesto, kartoffelskiver, krydderurter og mozzarellaost.

Som du kan se på fotoet nederst på siden, kan du supplere med snittet forårsløg og oliven. Disse pizzaer er bagt som små “lomme”pizzaer. Det er fx praktisk, hvis man vil have pizzaerne med i madpakken.

 _____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

dej:              

1 tsk gær

4 dl lunkent vand

1 tsk salt

½ tsk sukker

3 spsk olivenolie

150 g fuldkornshvedemel

300-350 g hvedemel

 

fyld:

½ kg kartofler

2 dl pesto

ca. 200 g mozzarellaost

olivenolie

fnitsnittet frisk rosmarin eller tørret timian/oregano

  

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt salt, sukker, olie og fuldkornsmel.

Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen og ælt så meget hvedemel i, som dejen kan tage.

Ælt dejen grundigt og lad den hæve tildækket en times tid.

Ælt dejen igennem igen og tril den til fire kugler.

Hvis du vil bage små ”lomme”-pizzaer, så tril 16 lige store kugler.

Rul kuglerne tyndt ud og læg dem på bagepapir på en bageplade.

.

kartoffelpizza dej 1

kartoffelpizza dej

____________________________________________________________________________________________________________________________________

Smør pestoen på dejen.

Skær papirtynde skiver af kartoflerne. Brug gerne et mandolinjern. 

Læg kartoflerne på dejen i et pænt mønster og pres dem lidt ned i dejen. 

Skær osten i skiver og læg dem øverst.

Drys med lidt salt og tørret timian og/eller oregano.

Bag små pizzaer i en 225 grader varm ovn 10-12 minutter. Bag store pizzaer 4-5 minutter længere.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelpizza claus 1

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelpizza ovn

Her bliver pizzaerne bagt i stenovn, men det går også fint at bage dem i en almindelig ovn.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

små “lomme”pizzaer

kartoffelpizzaer.to

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

~ by kodfrifredag on 18. July 2013.

2 Responses to “kartoffelpizza”

  1. Jeg er en glad bruger af dine opskrifter! Nu har jeg en datter som har besluttet sig i denne uge for at blive veganer… Det er noget af en omvæltning, men jeg er helt indstillet på at lave om på vores vaner – vi er ikke alle helt med på bølgen men vil rigtig gerne spise sundere og selvfølgelig hjælpe hende (hun er 13 og jeg tror at det nok er bedst at få lægens velsignelse?).
    Vi bor i Israel så jeg kan ikke bare købe de ting du skriver, men her er fine helsebutikker osv. Jeg kan feks. få Tempeh.
    Så mine spørgsmål er: husk = psyllumfrø?
    Hvad kan jeg bruge i stedet for ost på pizzaen?
    Hvad kan jeg bruge i stedet for æg til bønnefrikkadeller for at de hænger bedre sammen?
    Håber det er ok at stille alle de spørgsmål…
    Mange hilsener,
    Kirsten

    • Kære Kirsten,
      Jeg bliver aldrig træt af at høre, at bloggens læsere kan bruge mine opskrifter. Tusind tak for din hilsen.
      Det er flot, at din datter har valgt at blive veganer. Det er flot så tidligt at tage ansvar for kloden og dyrene – og alt det andet gode, der følger med at være veganer. Det er interessant, at rigtig mange unge vælger at blive veganere “direkte”, hvor mange tidligere først spise vegetarisk og derefter langsomt fasede de animalske fødevarer ud.
      Du skal bestemt ikke være bekymret for din datters sundhedsmæssige situation. Der er f.eks. nøjagtig det samme antal proteiner i linser som der er i kylling. Din datter skal selvfølgelig hver dag sørge for at få enten linser, bønner, tofu og/eller kornprodukter, mandler, nødder, frø etc. Vi glemmer tit, at der er proteiner i næsten alt hvad vi spiser, dog i varierende mængde. Kan du mon få quinoa, det lille frø fra Bolivia, i Israel? Disse frø er meget proteinrige og bruges i supper, salater, frikadeller, postejer etc. Tempeh, som du nævner er også et godt produkt til erstatning for kød.
      Og ja, HUSK er knuste psyllumfrø. De er gode til at “binde” ingredienser sammnen med. Du kan også lave hørfrøskum, der virker som æggehvide (se opskrift her: http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=9555. Du kan bruge enten HUSK eller hørfrøskum til bønnefrikadellerne. Du kan også tilsætte et par spsk sojamel eller kikærtemel. Det binder også godt sammen med lidt ekstra væde.
      Det med osten er lidt vanskeligere. Hvis du kan få vegansk ost, må du forsøge dig med det. Jeg har prøvet at hakke cashewkerner fint og røre dem i sojafløde. Det er også en mulighed.
      Rigtig meget held og lykke med det nye “liv”. Hils din datter og sig tillykke med det smukke valg.
      Kh
      Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: