squashi – grøntsagssushi

squashi – grøntsagssushi

squashi.3

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ris og eddike må der til

Disse grøntsags”sushi” er lavet med tynde skiver af squash og gulerod i stedet for tang.

For at komme så tæt på japanske sushi som muligt, er det nødvendigt at bruge de originale sushiris – og at vende risene i en sur-sød eddike efter kogningen.

.

ris sushi

riseddike

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

Jeg kalder de små risfyldte ruller for squashi, fordi de er et alternativ til sushi med tang.

Det kræver en lille smule fingerfærdighed og tid at få rullerne samlet pænt.

.

5 g tørrede svampe

2 spsk tamari (soja)

100 g sushiris

1½ dl vand

½ dl riseddike

2 spsk råsukker

½ tsk salt

1 lang, tyk squash

1 lang, tyk gulerod

1 stængel bladselleri

1 avocado

evt. 2 grønne asparges

marineret ingefær (fås i orientalske butikker)

purløg

evt. tangkaviar (fås i Føtex eller Bilka)

evt. sesamfrø

.

Sæt svampene i blød i 2 spsk soja og 2 spsk vand en times tid.

Kog risen efter anvisningen på pakken. Opløs sukkeret i eddiken og tilsæt salt. Smag til.

Når risen er kogt og alt vandet er fordampet, vendes eddiken godt rundt i risene. Lad risene afkøle.

Skær meget tynde skiver på langs ad squashen og guleroden. Det er nødvendigt at bruge et mandolinjern for at få skiverne tynde nok.

Skær bladsellerien i små pinde og skær avocadoen i små stykker. Skær de grønne asparges i stykker på højde med squash og gulerod.

Læg et par teskefulde ris i den ene ende af grøntsagsstrimlerne. Læg lidt bladselleri, avocado eller asparges og ingefær på. Veksel med fyldet i de to typer ruller.

Rul forsigtigt rullen sammen og bind en stængel purløg omkring. Fortsæt sådan til du har rullet det ønskede antal ”squashi”.

Sæt evt. en teskefuld tangkaviar på toppen af nogle af rullerne, og drys evt. med sesamfrø.

Servér overskydende ris og fyld til separat.

.

dips

Servér en eller to dip til squashiene. Se opskrifter her.

.smushi.3

.

squashi

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

~ by kodfrifredag on 15. August 2013.

4 Responses to “squashi – grøntsagssushi”

  1. Det ser helt utroligt lækkert ud. Det skal prøves :)

    • Hi Linda,
      Tak for din hilsen. Hyggeligt at høre fra dig og dejligt at finde din blog. Den ser supergod ud. Jeg vil gøre mine læsere opmærksom på den.
      Kh
      Kirsten

  2. 1000 tak Kirsten… Bruger ofte din dejlige blog og finder meget inspiration her :)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: