porrer i form m. mandellåg

porrer i form m. mandellåg

porrer i form

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

porrer i form.2porrer i form.1

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3-4 lange, tykke porrer (ca. ¾ kg renset vægt)

50 g rosiner

50 g mandler

50 g rasp

3 spsk hakkede kapers

4 spsk olivenolie

1 økologisk citron

friske timianstængler

 

Brug så meget som muligt af porrerne og sørg for at de er godt skyllet mellem bladskederne. Der gemmer sig nemt lidt jord i den øverste halvdel af porren.

Skær porrerne i stykker på ca. 3 cm’s længde – eller så de passer i højden til den form, du vil bage porrerne i.

Brug også de øverste grønne stykker porre og skær dem i samme længde, selv om de ikke hænger sammen som den nederste mere bastante del af porrerne.

Læg de tykke, sammenhængende porrestykker i kogende vand tilsat salt. Kog dem 4 minutter. Tilsæt de ”løse” stykker porre og kog dem med 2 minutter.

Afdryp forsigtigt porrerne og lad dem afkøle lidt.

Hæld kogende vand på rosinerne og lad dem stå et kvarters tid. Skær mandlerne i flager.

Afdryp rosinerne og bland dem i raspen sammen med mandler og kapers.

Sæt de afdryppede porrestykker på højkant i en form af passende højde og bredde. Sæt de løse blade ned mellem de faste stykker. Det er vigtigt, at porrerne fylder formen ud.

Drys med lidt salt og peber.

Fordel raspblandingen på porrerne og dryp med olivenolie.

Sæt formen i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Skær meget tynde strimler af den gule skal på citronen og drys dem på ved serveringen sammen med frisk timian.

Servér en salat til med linser eller hele korn og evt. bønner.

.

porrer i form.4

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

~ by kodfrifredag on 26. September 2013.

2 Responses to “porrer i form m. mandellåg”

  1. Uhm, nemt og lækkert!

    – Anne

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: