sprøde quinoafrikadeller
sprøde quinoafrikadeller
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
frikadellerne kan spises m krydderier og olie
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Den lille opsats på billedet har jeg fundet i Marokko. Det er en klassisk “plat de menage” på marokkansk, hvor der ofte er krydderier som knust chili , spidskommen og tørrede krydderurter på bordet sammen med olie til at dyppe brødet – eller måske frikadellerne – i.
Quinoa er et sundt og proteinrigt lille frø. Læs mere om quinoa her. Frikadellerne er en dejligt form for proteinrig mad, der kan nydes både som hovedret og som pålæg.
En salat eller to skal der naturligvis også til frikadellerne, prøv en gulerodssalat.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
100 g rød eller sort quinoa
50 g skalotteløg
4 fed hvidløg
200 g squash
50 g kikærte- eller sojamel
2 spsk tamari (soja)
frisk hakket chili eller en tørret krydderurt
olie til stegning
friske krydderurter
.
Sæt quinoaen i blød et kvarters tid, skyl den godt og afdryp den.
.
.
Kog quinoaen i godt og vel dobbelt mængde vand tilsat et drys salt ca. 20 minutter. Hold øje med at frøene ikke koger tør. Tilsæt i givet fald lidt mere vand. Afdryp frøene, hvis der er mere vand tilbage. Afkøl dem.
Hak de to slags løg. Riv squashen groft og rør de tre ting i quinoaen.
Tilsæt den valgte slags mel samt tamari. Smag godt til med salt og peber.
Tilsæt chili eller en krydderurt. Det kan være timian, organo eller lignende. Smag til igen og pres farsen godt sammen i skålen. Lad den stå et kvarters tid.
Hvis du har problemer med at få farsen til at hænge sammen, så tilsæt lidt væde (sojafløde eller vand) og/eller mel.
Form frikadeller med to skeer eller brug melede hænder. Denne portion giver ca. 12 frikadeller.
Sæt frikadellerne i godt varm olie på en pande og steg dem gyldne på begge sider. Giv friske krydderurter til.
En kulørt gulerodssalat og evt. en kartoffelsalat vil også passe fint til quinoafrikadellerne.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
hej Kirsten
Quinoafrikadellerne smager himmelsk men jeg havde sku svært ved at få dem til at hænge ihop?
alt godt Hanne Lise
Hi Hanne Lise,
Jeg er glad for, at du kan lide frikadellerne, men ærgerligt at farsen ikke hang ordentligt sammen. Jeg havde ingen problemer, men der kan være forskel på, om farsen er mere eller mindre våd. Den skal i al fald ikke være for tør. Jeg har skrevet en ekstra linje i opskriften om at tilføje mere væde eller mel.
Kh
Kirsten
1000 tak fordi du altid tager dig tid til at svare på henvendelser.
God weekend og det er en sand fornøjelse at følge din blog.
Tusind tak, Hanne Lise. Rigtig god weekend til dig også.
Kh
Kirsten
Reblogged this on The reblog-blog.
Hejsa :-)
De lyder bare super lækre disse frikadeller og skal da helt sikkert prøves, men skal lige høre om de kan fryses ??
Mvh sanne
Hi Sanne,
Mange tak for din hilsen. Jeg vil ikke anbefale dig at fryse frikadellerne. Jeg tror, de vil skille ad, når de tøs op. Hvid du derimod tilsætter 1-2 æg og en passende mængde rasp, så farsen bliver fast, skulle du kunne fryse dem. Prøv evt. med en enkelt frikadelle og se, hvad der sker.
God fornøjelse!
Kh Kirsten