katalansk suppe m. picada

katalansk suppe m. picada

katalansk suppe.3______________________________________________________________________________________________________________

Denne suppe har jeg fra en skøn kvinde, Karen Thanning, der ved, hvad hun taler om, ikke mindst når det gælder lige netop denne suppe.

Karen har i mange år styret bl.a. madstoffet i ugebladet Hjemmet, men Karen er også spanienskender. Så denne suppe er en ægte original, som Karen har bragt med hjem fra Katalonien. Tak til Karen for den lækre opskrift.

Suppen serveres med den paprika- og hvidløgsstærke puré, der hedder picada.

katalansk suppe

picada

___________________________________________________________________________________________________________________

75 g kikærter (evt. fra dåse)

75 g hvide bønner (evt. fra dåse)

375 g kartofler

200 g pastinak

200 g gulerødder

250 g squash

150 g grønne bønner eller edamamebønner

1 liter grøntsagsbouillon (vand + Herbamare bouillonpasta)

citronsaft

 

picada:

1 skive tørt hvedebrød

4 spsk olivenolie

25 g pinjekerner

50 g løg

2 fed hvidløg

1 dl hakkede tomater

½ dl mild tacosovs

2-3 tsk stærk paprika

½ dl hakket persille

 

Læg kikærter og bønner i blød natten over, hvis du bruger tørrede bønner.

Kog begge dele i nyt vand 20-30 minutter. Tjek om bønnerne er møre og afdryp dem.

Skær kartofler, pastinak, gulerødder og squash i terninger.

Hvis du bruger friske grønne bønner så læg dem i kogende vand og kog dem 3 minutter. Afryp dem.

Hvis du bruger edamamebønner så bælg dem.

Kom kartofler og pastinak i vand med bouillon og bring suppen i kog. Kog den 5 minutter.

Tilsæt gulerødder og squash og kog suppen endnu 5 minutter.

Kom kikærter og bønner i suppen og varm dem igennem.

Smag suppen til med salt, peber og citronsaft.

Jeg koger ikke suppen ret lang tid, fordi jeg godt kan lide at grøntsagerne stadig har lidt bid. Men du kan sagtens have denne ret stående og simre en times tid på komfuret. Så bliver den mere puréagtig, men smagen er stadig skøn.

 .

picada.2

.

picada

Skær brødet i små terninger og rist dem sammen med pinjekernerne i 2 spsk olie. Purér de to ting i blenderen. Du kan lave pureen grov eller finere.

Hak løg og hvidløg og svits dem i de sidste 2 spsk olie. Tilsæt tomater, tacosovs, paprika og persille.

Kom også det blendede brød på panden og lad blandingen simre 5 minutter.

Smag til med salt, peber, paprika og citonsaft.

Du kan enten røre picadaen i suppen inden serveringen eller servere den til separat.

___________________________________________________________________________________________________________

katalonsk suppe.1

Hvis du vil kopiere opskriften, så vælg det lille felt nedenfor: “Print & PDF”. Her kan du klikke billederne væk, før du kopierer.

________________________________________________________________________________________________________________

~ by kodfrifredag on 5. December 2013.

One Response to “katalansk suppe m. picada”

  1. […] lille intim “julefrokost”…også kørt igennem helt vegetarisk Først fik vi katalansk suppe med picada…og her startede jeg med at lave picadaen, der var en lidt stærk pasta som skulle bruges til […]

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: