indisk kikærtecurry

indisk kikærtecurry

kikærtecurry.3

Kikærteretten er en dejlig hverdagsret. Det er noget af det bedste fra Indien. Her er proteiner fra kikærterne og vitaminer og velsmag fra kartofler, tomater og løg.

_____________________________________________________________________________________________________________________________

varme krydderier

Chili, kardemomme, spidskommen, korianderfrø og kanel giver denne hurtige og nemme indiske ret karakter og kant.

krydderier indiske

kikærtecurry

____________________________________________________________________________________________________________________________

 250 g kikærter (eller 2 dåser)

1 chili (eller flere efter smag), evt. tørrede

6 kardemommekapsler

3 tsk spidskommen

3 tsk korianderfrø

100 g løg

2 spsk olivenolie

2-3 spsk reven ingefær

2 dåser hakkede tomater

½ kg kartofler

1-2 dl grøntsagsbouillon

citronsaft

salt, sukker

frisk koriander

Læg kikærterne i blød natten over. Kog dem i nyt vand 15 minutter og afdryp dem.

Hak chilien eller smulder den, hvis du bruger tørret chili. Tag frøene ud af kardemommekapslerne og kom dem i en gryde sammen med chili, spidskommen og korianderfrø. Rist krydderierne til de begynder at dufte. Hæld dem i en morter og stød dem.

Hak løget meget fint og svits det i olien sammen med krydderierne. Tilsæt ingefær og tomater.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i curryen sammen med ca. 1 dl bouillon og kikærterne. Læg låg på gryden og lad curryen simre 15-20 minutter under låg.

Smag til med citronsaft, salt og sukker.

Drys med frisk koriander og servér ris eller linser til curryen – eller ris med edamamebønner, se fotoet nedenfor th.

Kog basmati- eller brune ris og tilsæt bælgede edamamebømmer (eller ærter) de sidste par minutter af kogetiden.

Den indiske “salat” raita sætter prikken over  i’et, se fotoet nedenfor tv.

_________________________________________________________________________________________________________________________________

raita og ris med edamamebønner

raita

ris m edamame

_____________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil printe opskriften ud, så tryk på print & PDF nedenfor. Så kan du klikke billederne væk.

__________________________________________________________________________________________________________________________

~ by kodfrifredag on 9. January 2014.

14 Responses to “indisk kikærtecurry”

  1. Ser lækkert ud. Kikærter er min favorit-bælgfrugt nummer 1, og indiske krydderi-kombinationer er det bedste. Vil prøve denne så snart jeg har chancen. Fungerer raitaen lige så godt med sojayoghurt som med mælkeprodukt?

  2. Det er bare så skønt at der tikker lækre opskrifter med de fantastiske flotte billeder som er så inspirerende ind på mailen hver fredag fra dig .Tak for det ..Den Indisk kikærtecurry ser også rigtig lækker ud så den skal selvfølgelig også prøves :o)

  3. Jeg leder efter den perfekte kikærte-opskrift. Måske er her en god kandidat?

  4. Min mand og jeg er vegetar og jeg kendt til kødfri fredag i lang gennem Claus Dalby, men er først meldt til for kort tid siden. Kødfri fredag er velsmagende og en dejlig inspiration til vores egen mad og vil glæder os til den hver uge. Vi har endnu ikke smagt den indiske ret, men vil gøre det en af dagene. Hilsen Primula

  5. Tak for god blog. En vegetarisk indisk kogebog må være en af de eneste kogebøger du mangler at skrive, godt at få indiske opskrifter her! Stor fan af Vegetarisk Køkken Thailand!

    • Hi Morten, Tak for din hilsen. Det glæder mig, at du har glæde af thaibogen. Og ja: det ville være dejligt med en indisk kogebog, men jeg tror desværre ikke der er interesse nok. Kh Kirsten

  6. Tak for en god inspirerende blog. Synes altid opskrifterne er nemme at gå til og gode alternativer til opskrifter med kød.

  7. Ser så lækkert ud så har straks sendt opskriften videre til min mand så håber jeg det ligger på tallerkenen en af de nærmeste dage :-) elsker kikærter så rart med inspiration der gør det nemt med en kødfri dag :-) Tak for det.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: