marokkansk tagine m “brændt” aubergine
marokkansk tagine m “brændt” aubergine
Her er en klassisk marokkansk opskrift. Lergryderne med det koniske låg – taginerne – står og simrer over kulbækkener eller gasblus i timevis overalt i Marokko, men så længe behøver det ikke at tage at lave denne ret.
Når auberginerne grilles lidt hårdt under grillen eller på et gasblus, får de en dejlig ”røget” smag.
Taginen her er langt hurtigere at tilberede end det måske ser ud til. Mens auberginer og tomater er under grillen, forberedes de øvrige ingredienser, og så skal retten blot simre 15-20 minutter.
_______________________________________________________________________________________________________________
___________________________________________________________________________________________________________________________
250 g løg
¾ kg auberginer
300 g tomater
1 spsk tørret mynte
4 fed hvidløg
råsukker, salt, peber
olivenolie
1 spsk spidskommenfrø
4 tsk stødt kanel
1 tørret chili
300 g kogte kikærter, evt. fra dåse
1 økologisk citron
3-4 dl vand
2 dl yoghurt, evt. vegansk
frisk koriander
_________________________________________________________________________________________________
____________________________________________________________________________________________________________
Skær løgene i tynde både.
Skær auberginerne i små terninger. Læg dem på en bageplade og vend dem i lidt olivenolie. Drys med lidt salt.
Skær tomaterne igennem og fjern kernerne. Sæt tomaterne på bagepladen og drys med mynte, presset hvidløg, sukker, salt og peber. Dryp med lidt olivenolie.
Sæt pladen under grillen og grill grøntsagerne til de er godt gyldne, gerne en smule brændt i kanterne. Vend rundt i auberginerne et par gange.
.
Hvis du ikke griller auberginerne i ovnen, kan du lægge dem på et gasblus,
til de er lidt forkullede som her i Marokko.
.
Kom imens spidskommenfrøene i en tør gryde og rist dem, til de begynder at dufte. Hæld 3 spsk olivenolie i gryden og tilsæt løgene sammen med kanel og smuldret chili efter smag.
Svits løgene til de er gyldne. Kom de grillede grøntsager i gryden og hæld 3 dl vand ved. Læg låg på gryden og lad taginen simre 10 minutter.
Tilsæt kikærterne og evt. mere væde, hvis taginen er for tør. Kom også ca. 2 tsk reven citronskal i retten.
Varm kikærterne igennem og smag til med salt, peber, sukker og citronsaft.
Smag yoghurten til med lidt citronsaft, salt, peber og evt. et nip sukker.
Drys med frisk koriander og lidt reven citronskal.
Servér gerne couscous eller løse ris til taginen.
___________________________________________________________________________________________________________
Hvis du vil printe opskriften ud, så tryk på print & PDF nedenfor. Så kan du klikke billederne væk.
Hvor köber du den smukke tagine?
Hi Tulle, Denne tagine har jeg købt i Marrakech. Hvis du kan finde en marokkansk butik i Danmark eller Sverige, tror jeg, du kan finde noget lignende. Ellers må du tage en tur til Marokko. Og det er altid dejligt!
Kh Kirsten
Hej Kirsten,ja jeg tänkte det nok:)De eneste vi har her er bare ensfarvede desvärre.Ja det var ikke så dårligt:)
Jeg synes nu også de ensfarvede er flotte!
Kh Kirsten
Jeg kender faktisk en keramiker der laver nogle MEGET smukke taginer, Hendes butik er at finde på facebook: https://www.facebook.com/pages/Kammas-Butik/177991148972097. Nikolaj Kirk har brugt en af dem i et afsnit af “Nak og æd”.
Kh Henriette
Kæe Henriette, Tusind tak for info om keramikeren. Jeg har kigget på hendes ting, og jeg synes de er rigtig fine. Jeg vil skrive om hende på bloggen i morgen, da andre måske leder efter en tagine i Danmark.
Kh Kirsten
Se nu fandt jeg lige svar på mit spørgsmål også, for jeg er vild me den tagine også. Tak!
Tager du selv dine fotos Kirsten eller har du folk til den slags ;-)?
Det er dejligt at høre, at du kan lide taginen, Deborah.
Jo, jeg tager selv alle billeder. Bloggen er min interesse og ganske “brødløs”, så jeg ville ikke have råd til at betale en fotograf. Men fotografering er en anden af mine passioner – kun overgået af den grønne mad. Og hvad er skønnere end at kombinere to passioner?
Kh Kirsten