menu uge 16 2014 – tusind “påskeæg”

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. april 2014

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

f r a  e n  i r a n s k  b a z a r

.

.

Iran.krydderier3

.

Jeg er i fuld gang med at afprøve iranske opskrifter. Mens bazarerne bugner af farvestrålende krydderier, er det ikke så mange af dem, der finder vej til maden.

Ikke desto mindre har jeg nogle godbidder parat på bloggen i morgen. Følg med: der kommer opskrift på en klassisk suppe og et klassisk iransk brød.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. april 2014

________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

n y t  t i l  m a d p a k k e n

.

i gang igen

Så er påskeferien slut, og der skal gang i madpakkerne igen. Og ideer til smørepålæg kan man ikke få nok af.

For nogen tid siden mødte jeg den legendariske Tove Bech (som selv har lavet en masse vegetariske opskrifter) til et foredrag. Tove spurgte, om jeg ikke kunne lave et pålæg med kornprodukter.

Det har jeg nu gjort. Jeg har blendet artiskokker med speltflager og sojaflager. Det giver et dejligt proteinrigt pålæg.

.

smørepålæg af artiskok

artiskokpålæg.

50 g speltflager (eller andre kornflager)

50 g sojaflager (kan erstattes af kornflager)

ca. 1 dl sojafløde eller anden fløde

6 halve artiskokker i olie

1 spsk hakket skalotteløg

1 spsk hakkede kapers (kan erstattes af tørrede tomater)

evt. 1-2 spsk olivenolie

1-2 spsk tamari

citronsaft

krydderurt eller ramsløg

 

Rør de to slags flager sammen med fløden og lad det stå et kvarters tid. Hvis blandingen er meget fast, så tilsæt lidt mere fløde.

Blend flagerne og tilsæt artiskokkerne, løget og de hakkede kapers. Blend det hele til en glat masse.

Tilsæt evt. lidt olie og smag til med tamari, citronsaft og peber.

Rør den valgte krydderurt i og smag til igen.

Pålægget kan også tilsættes 25 g hakkede cashewnødder eller valnødder.

.

se meget mere pålæg her:

den lille grønne

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. april 2014

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

p å s k e p e s t o

.

ramsløg

Påskevejret kalder på ture i den sartgrønne, spirende natur. Nede ved jordbunden er der masser af panter, der kan spises, og de er smækfyldte med vitaminer og mineraler.

En af mine egne yndlinge, ramsløget, er på højden nu. Bladene er tilpas store uden at være for grove. De er fine i en salat, men har du mulighed for at plukke større portioner, er det oplagt at lave en ramsløgpesto.

Pestoen kan bruges som dip, den kan bruges i dressinger – og den kan bruges som sovs til en pastaret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

ramsløgpesto

ramsløgpesto.1

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. aapril 2014

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

g o d  p å s k e

.

.

æg og engel.1

Jul og påske er to højtider, hvor danskerne traditionelt spiser store mængder kød. Gris til jul – lam til påske.

Som kristne fejrer vi næstekærligheden. Men hvor er kærligheden henne, når det drejer sig om dyrene? Jeg hørte i går en udsendelse i radioen om en fåreavler. Det fremgik, at det krævede stor kærlighed til dyr at producere får og lam. Den forstod jeg ikke. Men der er måske en slags kærlighed til dyr, som jeg ikke begriber?

.

nogle siger fra

I Sverige er de i gang med at sige nej tak til dansk svinekød. Det skriver FødevareWatch. Jeg ønsker danskerne ville gøre det samme.

I gårsdagens Politiken kunne man læse dét, jeg vil kalde dyrenes påskeprædiken af min helt, bioetiker pg medlem af Etisk Råd, Micky Gjerris, som spørger: “Kan vi leve det gode liv uden kød?”. Micky Gjerris påpeger de mange klimamæssige effekter af vores store kødforbrug og de mange lidelser for dyrene.

Og jeg vil også gerne svare på spørgsmålet. Vi kan KUN have det gode – og blivende – liv uden kød. Eller i al fald i langt mindre mængder end i dag.

Glædelig påske.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

19. april 2014

________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

e n  p å s k e s a l a t

.

.

vagtelæg pil

Påske og æg hænger uadskilleligt sammen. Ægget er symbol på forår og nyt liv.

I denne salat har jeg brugt de små vagtelæg sammen med bl.a. artiskokker.

Hvis du kan finde de små spæde, friske artiskokker, kan du lave salaten med dem i stedet for artiskokker i glas. På friske artiskokker fjernes alle grove blade, og artiskokken skæres i tynde skiver, som straks vendes i citronsaft. Du kan også grille de friske artiskokker som foreslået i opskriften.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

artiskoksalat med vagtelæg

artiskoksalat.1

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. april 2014

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

l a n g f r e d a g s – f r o k o s t 

.

.

croque monsieur på den grønne måde

croque monsieur

.

Den klassiske ret, croque monsieur, kan laves på en alternativ måde med selleri.

Jeg synes sellerien med skiver af æble, pocheret æg (kan evt. udelades) og valnødder er en lækker frokost- eller forret.

Det første, jeg gjorde i går efter jeg var kommet hjem fra Iran, var at gå ud og plukke ramsløg. De har en tilpas størrelse lige nu, og de vil også være gode som “lag” i denne ret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. april 2014

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

g l æ d e l i g  p å s k e 

.

.

Jeg er netop vendt hjem efter en meget spændende rejse til Iran – derfor har der været stille på bloggen et par uger.

Men nu haster jeg med at sende en lille idé til påskens frokostbord, selv om påsken allerede er i gang. Der kommer meget mere om Iran senere.

.

en frokostret med “tusind æg”

selleriblinis

 

Det er ikke lige til at se det! Disse små hapsere er selleri”blinis”. I stedet for pandekagedej har jeg brugt små skiver af bagt (eller kogt) selleri med “kaviar” på toppen. Tak til min gode ven, superkokken Hans, for inspirationen.

“Kaviaren” er det produkt af tang, der hedder cavi-art. Cavi-art fås med forskellig slags smag som ingefær, wasabi, balsamico etc. – eller bare rød eller sort, der minder om fiskerogn.

Cavi-art kan ofte findes hos Bilka eller Føtex. Ellers kan du købe det direkte her.

.

cavi-art – tangkaviar

cavi.art.1

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

æg, æg æg …

æggeskal.påske

æg.påske

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

påsketid er æggetid

Ægget er symbol på nyt liv, og derfor fejrer vi påske og forår med masser af æg. Men spiser man ikke hønseæg, kan man med god samvittighed nyde de små, delikate tangæg.

Retten med selleri og “kaviar” er fin som forret eller som frokostret.

.

selleri”blinis” med cavi-art

1 lille selleri

ca. 1 dl afdryppet yoghurt, evt. vegansk

cavi-art i forskellige farver

1 spsk finthakket skalotteløg

krydderurter, fx persille, purløg og/eller ramsløg

 

Hvis du alligevel har ovnen i gang, så bag sellerien 40-50 minutter ved ca. 200 grader. Stik i den med en kniv for at mærke, når den er mør.

Hvis du ikke bager sellerien, så skær den i skiver på ca. 1 cm’s tykkelse. Læg skiverne i kogende vand og kog dem 4-5 minutter. Afkøl skiverne.

Stik de bagte eller kogte skiver ud i cirkler med et glas eller lign. med en diameter på ca. 5 cm. Beregn tre cirkler pr. person (det overskydende selleri kan bruges i en salat eller suppe).

Arrangér sellerien på fire tallerkner.

Smag yoghurten til med salt og peber og læg ca. 1/2 spiseskefuld på hver selleriskive. Fordel 1-2 tsk cavi-art på skiverne og drys med hakket skalotteløg og den valgte krydderurt.

.

selleriblinis.1

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil printe opskriften ud, så tryk på print & PDF nedenfor. Så kan du klikke billederne væk.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

~ by kodfrifredag on 17. April 2014.

2 Responses to “menu uge 16 2014 – tusind “påskeæg””

  1. Hej Kirsten.
    Dejligt at du er hjemme igen, med ny inspiration og som altid dejlige opskrifter.
    Også tak for din måde at sælge budskabet om mere CO2 venlig husholdning, og det at du har sat dine opskrifter op på en indbydende og flot måde , har været medvirkende til at få vores husholdning til at ændre indhold til mere vegetarisk tilgang til livet. Du har gjort og gør en kæmpe indsats , og forskel.
    Tusind tak for din gratis adgang til dit nyhedsbrev, jeg skal snarest berige mine døtre med nogle af dine bøger :-)
    Har længe tænkt på at skrive denne mail, så her fik jeg endelig taget mig sammen.
    Også en rigtig god påske til dig.
    Venlig hilsen en glad bruger af dit nyhedsbrev.
    Connie Mikkelsen

    • Kære Connie,
      Tusind tak for din dejlige hilsen. Tak for rosen. Jeg gør kun det, jeg ikke kan lade være med, så det er ren lyst. Men det er dejligt opmuntrende at høre, at du kan bruge opskrifterne. Jeg synes jo, at mad skal være både smuk, lækker og smuk uden at skade jorden for meget.
      Jeg er hjemme igen efter Iran, som var en kæmpeoplevelse, men maden var ikke ophidsende. Jeg har dog sikret mig de lækreste ting, som snart dukker op på bloggen.
      Rigtig god påske og endnu en gang TAK.
      Kh Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: