ugens menu uge 18 2014 – på picnic i Persien

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. maj 2014

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

o f t e  l e v e r  d e  l æ n g e r e !

.

veganer

.

fordomme er der nok af

Mange tror, at man hurtigt visner væk, hvis man ikke får animalske proteiner hver dag. Faktisk forholder det sig lige modsat.

Så hvorfor ikke snuppe en postej, hvor ægget byttes ud med loppefrøskaller? Her er både aftensmad og dejligt pålæg til madpakken.

.

kikærtepostej med sprød overflade

kikærtepostej

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

6. maj 2014

________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

p e t e r  a n b e f a l e r  . . .

.

.

en anbefaling du kan stole på

Jeg kender ikke ret mange mænd, der er vegetater – desværre! Men jeg kender Peter, min madøre-ven, og han er en fantastisk superchef ud i det grønne.

Peter har lige skrevet til mig, at jeg skal minde om mine quinoafrikadeller, og det gør jeg gerne, for jeg kan også godt lide dem.

Som alle kreative kokke, udvider og forbedrer Peter også opskrifterne. Fx skrev han, at han har puttet et æg, lidt havregryn og en halv dåse afdryppede, mosede tomater i farsen. Tomaterne var der ingen anden anvendelse for, så det er et godt eksempel på, hvordan man OGSÅ kan undgå madspild.

En opskrift er jo på ingen måde en lov, der er mejslet i en stentavle. Det er derimod rigtig sjovt at udvikle sine egne favoritter.

.

sprøde quinoafrikadeller

quinoabøffer.2

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

5. maj 2014

________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

h j æ l p  v e r d e n,  s p i s  m i n d r e  k ø d  

.

.

på besøg hos Soroptimisterne

I går havde jeg den store fornøjelse at holde foredrag for mere end 200 virkelig seje kvinder.

Jeg var indbudt til Soroptimisternes landsmøde i Brande for at snakke om kød og klima. En af mine absolutte topprioriteter!

Soroptimisterne i Danmark er med i den verdensomspændende bevægelse af kvinder, der hjælper overalt i verden – især  i u-lande – med kvinder og børns rettigheder.

Soroptimisterne gør et enestående arbejde med indsamling af penge til mange formål, de indsamler også tøj, hospitalsudstyr og andre nødvendigheder til lande, der lider – og de rejser ud og sikrer sig, at det hele fungerer. Der er MEGET flot!

Soroptimisterne har NGO-status og dermed adgang til det politiske system. Så det er altså noget, der rykker, når de sætter sig i bevægelse. De gør et stort og smukt stykke arbejde, og nu havde kvinderne i Danmark så besluttet at rette projektøren mod klimaproblemerne. Her er produktion af dyr en meget stor synder, som tegner sig  for en væsentlig andel af sulten og lidelserne i de fattige lande. 

Og med hensyn til klimaproblemerne kan man heldigvis starte hjælpen allerede ved at kigge på sin egen tallerken.

.

kloge proteiner og kærligt kalk

10176028_10152351594971508_1015962627026796085_n

Husk: der er også proteiner i grønt, fx broccoli. Tilmed er der samme mængde kalk i et glas broccoli som i et tilsvarende glas mælk.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. maj 2014

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

p r ø v  e n  h e l t  v i l d  s u p p e

.

.

ramsløgsuppe

ramsløgsuppe

Hvis du har været ude og samle ramsløg – eller andre vilde urter for den sags skyld – i det dejlige forårsvejr, så prøv en lækker “vild” suppe. Den er smækfyldt med vitaminer og mineraler. Lige noget der kan forjage enhver forårstræthed.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. maj 2014

________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

l æ k k e r  a p p e t i z e r

.

.

iransk tallerken m urter 1

Som jeg har skrevet om før, har man den gode vane i Mellemøsten og længere østpå at servere en tallerken med friske krydderurter og radiser før måltidet.

Til urterne får man et godt stykke brød, en skål olie og salt. Det er en ældgammel tradition og lige så enkelt som det er smukt og livgivende. Det åbner både smagsløgene og maven.

Lige nu vælger jeg små friske skud af skvalderkål, ramsløg, mynte og andre krydderurter.

Den smukke gule tallerken med huller i midten og en lille skål under, er skabt til denne servering. Så kan de skyllede krydderurter dryppe af og være friske til sidste blad.

.

iransk tall. m urter 3

.

brød til urterne

Hvis du vil have et originalt brød fra disse egne til denne lille appetizer, vil jeg foreslå de pandestegte brød nedenfor, det store ovale brød, nan-e-babrbari, eller det sprøde lavashbrød.

.

iransk tallerken m urter

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. maj 2014

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

i r a n  =  a u b e r g i n e r

.

.

auberginer er nr. 1

Der er mange dejlige grøntsager i Iran. Det der falder mest i øjnene er tomater og peberfrugter. Men auberginer er også overalt og højt elsket af iranerne.

Og så skal man ikke glemme granatæblet. Begge dele er i denne delikate puré, som også kan passe til en picnic. Spis den med et godt stykke brød, fx det iranske brød, nan-e-barbari.

Der kommer snart en ret med fyldte auberginer på bloggen, men her er opskrift på en puré, som ikke er hentet i Iran, men lignende pureer med auberginer fås i flere udgaver i landet.

.

auberginekaviar

auberginekaviar.1

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. maj 2014

________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

 i r a n e r n e  e l s k e r  p i c n i c

.

.

Iran anden del

I sidste uge fortalte jeg om min skønne tur til Iran. I dag handler det om iranernes kærlighed til det udendørs liv, som bedst nydes med mad og drikke og græs under bagdelen. Alkohol er udraderet fra jordens overflade, men så drikker man så meget desto mere te.

Rejsen blev arrangeret af  Victors Farmor , og det bureau vil jeg gerne endnu en gang anbefale.

.

hvad skal alle de termokander?

iran termokander

I Iran ser man langs motorvejene transportable “butikker” linet op med bl.a. et stort udvalg af termokander. Selv om iranerne sipper te uafbrudt, undrede det os, hvad alle disse kander skulle bruges til.

.

picnic i parken 

Iran.picnic1

Men så kom vi til parkerne. Her svinges tekanderne!

Man skal ikke have været mange timer i Iran, før det går op for én, at iranerne elsker picnic. Det er forståeligt. Byerne har masser af pladser og grønne parker, så det er svært st sige, om parkerne kom først, eller om det var hungeren efter picnic, der skabte de mange parker.

.

picnic på parkeringspladsen

iran picnic erkering

Men grønt er ikke strengt nødvendigt, for man skal aldrig lade en picnic-mulighed gå fra sig, så en parkeringsplads er også fin – og har man ikke lige et tæppe, kan man sagtens bruge bagsmækken på en bil.

.

iran picnic chauffør

.

Men grønt græs er nu nummer ét. Det er først og fremmest i det grønne iranerne samles i tusindvis for at nyde solen, brødene og ikke mindst teen.

Man kommer med sin grill, og man har gasblus og primusser med. For maden skal være frisk herude i det grønne.

.

iran picnic park

.

man kan sagtens koge i to etager …

Iran.pocnic

.

… og der skal brød til en picnic

iran picnic brød

I denne uge har jeg valgt at kopiere iranernes store fladbrød. Jeg har lavet dem i en mere menneskelig størrelse, se nedenfor. Jeg har valgt de pandestegte brød, som også kaldes wraps eller tortillaer.

.

fladbrødene rulles ud i bageriet

iran wraps bageri 2

Jeg fik i Iran mulighed for at kigge ind i mange bagerier, og her er det de store wraps, der rulles ud og bages. Når dejen er rullet ud, lægges den over et stort rundt bræt, inden det kommes i ovnen.

.

en kæmpestor iransk wrap

iran wraps bageri

“Er det ikke flot?”, spørger den stolte bager. 

.

brødene kan købes overalt på gaden …

iran wraps 4

Brød er basis i Iran, og man skal ikke gå mange skridt for at få fat i en bid brød.

.

… men du kan også selv bage dem

iranske wraps 4

Jeg har lavet disse wraps med en gærdej og stegt dem på panden. Det er lynhurtigt at bage brød på denne måde.

iranske wraps 3

.

klassisk fyld i picnic-wraps i Iran

wraps6

Når man har sagt fladbrød i Iran, har man også sagt feta og krydderurter. Her er det klassiske fyld i en iransk wrap.

Når en dansker ser en skive rugbrød, begynder han straks at stable pålæg op i højden. I Iran smører man pålægget ud og ruller brødet sammen til en sund “hotdog”.

.

wraps1

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

en salat til picnickurven

Der skal selvfølgelig også en salat eller to med i picnickurven.

Denne salat med radiser er ikke fra Iran, men jeg har brugt nogle af iranernes yndlingsingredienser: radiser, bladselleri, rosiner, mandler – og kanel!

.

radiser bdt

radisesalat 1______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

wraps med forskelligt fyld

wraps3

De bagte wraps kan rulles sammen med mange slags lækkert fyld. Brødene er oplagte til både picnic og madpakke.

Klik på billedet, så får du opskrift på både brød og fyld.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

iransk inspireret radisesalat

radisesalat

Radisesalaten er lidt eksotisk med mandler, rosiner og kaneldressing.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

~ by kodfrifredag on 1. May 2014.

2 Responses to “ugens menu uge 18 2014 – på picnic i Persien”

  1. Jeg vil gerne afmelde ”Kødfri fredag”- Venlig hilsen Sanne Menko E-mail: smenko@post.cybercity.dk Fra: “Kødfri fredag” [mailto:comment-reply@wordpress.com] Sendt: 1. maj 2014 08:38 Til: smenko@post.cybercity.dk Emne: [Nyt indlæg] ugens menu uge 18 2014 – pÃ¥ picnic i Persien

    kodfrifredag posted: “__________________________________________________________________________________________________________________________________________ 1. maj 2014 ______________________________________________________________________________________________________”

    • Kære Sanne,
      Jeg kan desværre hverken tilmelde eller framelde abonnenter. Jeg har sendt dig en direkte mail til dig om, hvordan du gør.
      Kh Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: