filotærte m asparges og squash
filotærte m asparges og squash
Du kan bruge enten grønne eller hvide asparges til tærten – eller en blanding.
.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
midsommertærte med filodej, asparges og squash
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
filodej
er tynd, tynd dej af hvedemel og vand. Dejen bruges især i det græske og tyrkiske køkken.
Tidligere har jeg købt frossen filodej i ruller, men den var virkelig svær at håndtere. Nu har både Irma og COOPs butikker filodej i store ark, se pakningen nedenfor. Den dej er supernem at have med at gøre.
.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
250 g grønne asparges
400 g squash
olivenolie
3 ark filodej (ca. 30 x 35 cm)
ca. 4 spsk mandelmel (kan erstattes af rasp)
1 ½ dl yoghurt
75 g blåskimmelost eller smørbar gedeost
3 store æg eller 4 små
en håndfuld krydderurter: oregano, timian, basilikum etc.
Skræl evt. det nederste af de grønne asparges, hvis skallen er hård (skræl hvide asparges). Skær squashen i skiver.
Læg grøntsagerne i en bageform og drys med lidt salt og peber. Vend dem i et par spsk olivenolie.
.
.
Læg det første ark filodej i en bageform, ca. 24 x 28 cm, beklædt med bagepapir. Pensl dejen med olie og drys med lidt mandelmel eller rasp. Læg de to næste lag ovenpå på samme måde.
Sæt de to forme i en 180 grader varm ovn. Sæt filodejen på den øverste rist og grøntsagerne på den nederste. Tag filodejen ud af ovnen efter ca. 5 minutter. Bag grøntsagerne endnu 5 minutter.
Rør imens yoghurten med den valgte ost og pisk æggene i et ad gangen. Tilsæt et drys salt og peber samt krydderurterne (gem lidt til pynt).
Læg halvdelen af grøntsagerne i den forbagte tærtedej og hæld æggemassen over. Fordel resten af grøntsagerne øverst og sæt tærten i ovnen igen.
Bag tærten gylden, ca. 25 minutter.
Servér en kartoffelsalat til tærten.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Hvis du vil printe opskriften ud, så tryk på print & PDF nedenfor. Så kan du klikke billederne væk.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________________
Tak for ”opskriften” omkring filodej. Glæder mig til at prøve denne.
Kan du have en dejlig sommer. Har lige været til kontrol på hospitalet og alt ok :)
Knus fra Wanda
Fra: “Kødfri fredag” [mailto:comment-reply@wordpress.com] Sendt: 19. juni 2014 07:55 Til: wanda@wanda.dk Emne: [Nyt indlæg] filotærte m asparges og squash
kodfrifredag posted: ” filotærte m asparges og squash Du kan bruge enten grønne eller hvide asparges til tærten – eller en blanding. . ___________________________________________________________________________________________________________________________________”
Søde Wanda – hvor skønt med hospitalet! Så får du garanteret også en dejlig sommer. Det ønsker jeg for dig!
Stort knus fra
Kirsten