ugens menu uge 31 – persiske auberginer og peberfrugter
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
6. august 2014
________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
5. august 2014
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
é n p å d e n f l a d e
.
.
så er det madpakketid igen
I løbet af en uges tid starter det nye skoleår. Undervisningen har fået et ordentligt kvalitetseftersyn.
Det samme kunne sikkert være ønskeligt, når det gælder madpakken eller – endnu værre – den helt manglende madpakke. Nu er der fokus på både læring og motion i skolen. Men hvor blev maden lige af? Hvornår begynder man at tænke på makkerparret læring og næring?
Interessen for den benzin, der holder os alle i gang og i live er lige så fraværende i skolen som den er på hospitalerne. Mad betyder ingenting!
Nu er vi heldigvis en del, der ved, at det ikke passer. Sund og lækker mad giver os den energi og livslyst, der er nødvendig for et godt liv – også et godt skoleliv.
.
optimér madpakken
I min bog “den lille grønne for madpakkespisere” findes en masse opskrifter på en lækker og alternativ madpakke. Her er opskrifter på plantefrikadeller og -postejer, på fyldte pittabrød og på forårsruller, på burgere og sunde fritter, her er tærter og pizzaer – og lidt til den søde tand – og selvfølgelig det gode gamle rugbrød.
.
__________________________________________________________________________________________________________________________________________________
4. august 2014
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
f r a l i v t i l b a c o n p å 1 5 0 d a g e
.
.
lynproduktion af små vimse væsener
Når landmænd “producerer” bacon, sker det på den måde, at grisene fodres op i rekordfart på 5 måneder til slagtevægten 110-120 kg.
For at landmanden skal blive glad i pungen, skal de små grise i starten tage 1/2 kg på om dagen. Når de vejer 30 kg, skal vægten øges med 1 kg om dagen. Det opnås ved at de grovfodres med soja, byg og hvede. Dejlig og sund mad, som burde ende i maven på verdens sultende eller underernærede milliard mennesker.
Dyrene er specielt fremavlet til at vokse så hurtigt, og desuden bestiller de i deres liv ikke meget andet end at spise. Bevæge sig kan de heller ikke i større omfang. Her taler vi om burgrise.
Hvis du også synes, det er uanstændigt, så boykot svinekød.
.
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
3. august 2014
_____________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
l æ k k e r t b u r g e r f y l d
.
.
mandelfrikadeller
Hvis du mangler fyld til rugbrødsburgeren nedenfor, er mandelfrikadeller et godt bud. Med skolestarten lige om hjørnet, er det også fint med noget sundt til madpakken.
Når du har smagt disse frikadeller, vil du sikkert ikke mere kunne forstå, hvorfor milliarder af grise skal lide for en frikadelles skyld!
.
___________________________________________________________________________________________________________________________________________
2. august 2014
________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
l e t s o m m e r – f r o k o s t r e t
.
.
aubergine m fetacreme og granatæble
Hvis du har granatæble tilovers fra de fyldte auberginer nedenfor, er det en god idé at smage på denne lette sommerret.
Auberginerne er ved at være i sæson, og det er en af de frugter, der kan nydes i utallige variationer. Dog ikke rå. Aubergine er en af de få grøntsager og frugter, der ikke kan spises rå. Men grillet, bagt eller stegt er det en dejlig råvare. Auberginer suger meget olie, hvis de steges på en pande. Steges eller grilles de derimod i ovnen, skal de blot pensles med olie.
Klik på billedet, så får du opskriften.
.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
1. august 2014
______________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
r u g b r ø d s m o t o r e n
.
.
tank rugbrødsmotoren op
Så blev det allerede august. Suk! og snart starter skolerne igen. Så bliver det atter madpakketid, og hvis man vil give ungerne noget sundt med i tasken, er det en god idé at bage rugbrødsboller til burgere.
Jeg har her brugt dejen til det æltefrie grydebrød. Normalt bages denne dej i en kraftig gryde eller anden form med låg, men rugbrødsdejen kan også sagtens bages i en kraftig muffinsform. Og børnene synes, det er MEGET sjovere at spise en burger end en flad rugbrødsmad.
Opskriften findes i min bog, Verdens bedste brød. Det æltefri grydebrød.
.
.
______________________________________________________________________________________________________________________________________________
31. juli 2014
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
.
a u b e r g i n e r o g p e b e r f r u g t e r
.
p å p e r s i s k
.
.
fyldte frugter fra Iran
.
Hvis der er to grøntsager, der er dominerende i Iran, er det auberginer og peberfrugter. På min rejse i Iran i foråret var det især auberginerne jeg blev velsignet med. Det var vanvittig vanskeligt at finde noget vegetarisk på trods af, at landet producerer masser af grønt.
Billedet ovenfor er fra et iransk marked og viser de to populære grøntsager, jeg efter en gammel iransk opskrift har lavet til denne uges menu.
.
valnødder og granatæbler …
… er to andre klassiske ingredienser i det iranske køkken. Her er de brugt til sovsen, der følger med de fyldte auberginer og peberfrugter. Men den klassiske iranske sovs kan også bruges til mange andre retter.
.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________
grøntsager med iransk fyld
Auberginer og peberfrugter er fyldt med en blanding af flækærter og ris, krydret med bl.a. kanel og kardemomme.
Auberginerne bages i ovnen med en skive af frugten som “låg”.
.
______________________________________________________________________________________________________________________________________________
en farvestrålende ret
De røde kerner af granatæble og den pikante lime sætter prikken over i’et i den eksotiske ret.
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
sovs på persisk
Der er lige så langt fra iranernes valnøddesovs til danskernes opbagte brune sovs som der er mellem Teheran og København.
Sovsen består af valnødder og kerner af granatæble og er en klassiker i Iran. Den er både lækker og sund – og kan også nydes til danske retter som frikadeller og postejer eller andre grøntsager med fyld.
.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________
.
u g e n s m e n u
.
____________________________________________________________________________________________________________________________________________
fyldte auberginer og peberfrugter fra Persien
De fyldte auberginer og peberfrugter nydes bedst med den krydrede valnøddesovs – og gerne en salat.
Klik på billedet så får du opskriften.
_________________________________________________________________________________________________________________________________________________
valnødde- og granatæblesovs
Denne sovs er en kærlig hilsen fra Østens frugter og krydderier.
Klik på billedet så får du opskriften.
________________________________________________________________________________________________________________________________________________
spicy spidskålssalat med koriander
Den eksotiske ret med auberginer, peberfrugter og orientalsk valnøddesovs har bestemt ingen skade af at få følgeskab af dansk spidskål – her med et skud chili. Lidt stærk har man vel altid lyst til at være!
Klik på billedet så får du opskriften.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
~ by kodfrifredag on 31. July 2014.
Posted in Ugens menu
Tags: "den lille grønne for madpakkespisere", alternativ madpakke, aubergine med fetacreme og granatæble, auberginer, brune ris, burgere, burgerfyld, burgrise, det æltefri grydebrød, dyremishandling, dyrevelfærd, fetacreme, flækærter, frikadelle vegetar, fyldte auberginer og peberfrugter fra Iran, fyldte auberginer og peberfrugter fra Persien, fyldte grøntsager fra Iran, fyldte grøntsager fra Persien, gift i grøntsager, granatæble, grillet aubergine vegetarisk, grydebrød, hovedret, iransk ret, kanel, kardemomme, koriander, madpakke, mandelburger, mandelfrikadelle, opfedning af grise, opfedning af svin, peberfrugter, persisk ret, persisk sovs med granatæble, persisk sovs med valnødder og granatæble, persisk valnøddesovs, plantefrikadeller, produktionsgrise, råris, ris, rugbrødsburger, rugbrødsdej, skolestart, sovs med granatæble, sovs med valnødder, spicy spidskålssalat med chili og koriander, spidskål, sprøjtede gulerødder, sspidskålssalat, stegt aubergine vegetarisk, sund madpakke, valnødde- og granatæblesovs, valnødder, vegansk hovedret, vegansk madpakke, vegetarisk hovedret, vegetarisk madpakke, verdens bedste brød