kold persisk yoghurtsuppe

kold persisk yoghurtsuppe

iransk yoghurtsuppe.2

Her er en ægte iraner: en kold suppe med et par af yndlingsingredienserne, agurk og yoghurt.

Sommeren går på hæld, så det er ved at være slut med de kolde supper, men denne kan stadig nydes på en lun eftersommerdag.

Suppen er hurtigt tilberedt: her skal ikke svitses og koges. Det hele skal blot røres sammen og smages godt til.

Suppen er både proteinrig og mættende.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

og et lille digt til maden må man ha´

Den lille tallerken og skål købte jeg, da jeg i foråret var i Iran. Der står små digte på begge dele. Det er en smuk måde at følge god mad på vej. Og typisk for de poesielskende iranere.

.

forårssløg.iransk yoghurts.1

forårsløg.iransk yoghurtsup

 

 

 

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________

1 agurk

50 g rosiner

1/2 l yoghurt

1-2 dl sojafløde eller anden fløde

1 dl isvand

1 bdt persille

4 spsk klippet dild

1 forårsløg med top

4 fed hvidløg

2 hårdkogte æg

1 dl knuste isterninger

 

Skær agurken i små terninger eller riv den groft på rivejernet. Læg agurken i en sigte og drys lidt salt på. Lad den stå et kvarters tid og skyl den grundigt. Lad den dryppe af.

Hæld kogende vand over rosinerne og lad dem stå et kvarters tid.

Rør yoghurten med fløde og koldt vand. Tilsæt hakket persille og klippet dild.

Snit forårsløget fint og pres hvidløgene. Rør begge dele i suppen.

Hak ægget. Gem lidt til pynt og kom resten i suppen. Hak rosinerne groft og rør det meste i sammen med det meste af de hakkede agurker.

Smag til med salt og peber.

Rør knuste isterninger i suppen inden serveringen. Servér suppen portionsvis pyntet med lidt hakket æg, rosiner, agurk, forårsløg og krydderurter.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

iransk yoghurtsuppe.1

___________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil printe opskriften ud så tryk på Print & PDF, så kan du klikke billederne væk.

__________________________________________________________________________________________________________________________________

 

~ by kodfrifredag on 21. August 2014.

2 Responses to “kold persisk yoghurtsuppe”

  1. Hej jeg er holder meget af at modtage nyhedsbrevet kødfri fredag , men af en eller anden grund får jeg altid 3 af slagsen i min mail box ! Kan I sørge for at jeg bare får et ?

    mvh Karin Dahlgreen

    Den 21/08/2014 kl. 08.27 skrev “Kødfri fredag” :

    >
    >

    • Kære Karin, Mange tak for din hilsen. Det er dejligt at høre, at du kan bruge mine opskrifter. Jeg beklager meget, at der er problemer for nogle med at modtage opskrifterne. Jeg kan desværre ikke rette det, da det formentlig beror på modtagerens computer. Jeg kan imidlertid berolige dig med, at bloggen bliver lavet helt om inden for en måned, så hvis du kan have tålmodighed en måneds tid, skulle det blive i orden, så du kun modtager en mail pr. opskrift.
      Kh
      Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: