græskarsuppe m knas og kerner

græskarsuppe m knas og kerner

 græskarsuppe.4

Græskarsuppe er en klassisk efterårsret. De gyldne farver afspejler farven på det faldende efterårsløv. Desuden er Halloween lige om hjørnet. Og så SKAL der serveres græskarsuppe!

_________________________________________________________________________________________________________________________

en supersund ret

græskarsuppe.1

Græskar er en sund grøntsag – eller retteligt bær – som bl.a. indeholder A- og B-vitaminer samt mange mineraler, først og fremmest kalk og magnesium.

Suppen er kogt med gule flækærter og drysset med græskarkerner, hvilket gør den endnu sundere. Hvis du laver portionen lidt større end i opskriften, kan suppen sagtens serveres som hovedret. Især hvis du giver et godt stykke rugbrød til.

__________________________________________________________________________________________________________________________

6-8 kapsler af kardemomme

100 g løg

3-4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

75 g gule ærter (kan erstattes af røde linser)

1/2 spsk gurkemeje

evt. chili

8 dl grøntsagsbouillon

600 g hokkaidogræskar

1 økologisk appelsin

2 spsk reven ingefær

1-2 dl sojafløde eller anden fløde

1 limefrugt

2-3 spsk ahornsirup eller anden sirup

2 spsk tamari

 

topping:

2 skiver daggammelt hvedebrød

50 g græskarkerner

2 spsk olivenolie

evt. friske krydderurter

______________________________________________________________________________________________________________

græskar i sigte

græskarsuppe

 

 

 

 

 

_______________________________________________________________________________________________________________________

Tag frøene ud af kardemommekapslerne og stød dem i en morter. Rist dem i en tør gryde.

Hak løg og hvidløg og kom dem i gryden sammen med olien. Svits løgene 3-4 minutter.

Tilsæt de gule ærter, gurkemeje og evt. lidt hakket frisk chili eller chiliflager. Hæld bouillonen i gryden og lad ærterne koge 10 minutter.

Skær imens græskarret i terninger. Du behøver ikke at skrælle græskarret, hvis det er økologisk. Fjern blot evt. nobret skal.

Kom græskarret i gryden, når ærterne har kogt 10 minutter. Lad suppen koge endnu 10 minutter.

Riv 2 spsk skal af appelsinen og pres saften ud. Kom begge dele i suppen sammen med reven ingefær, sojafløde og saft af ca. 1/2 limefrugt. Tilsæt lidt mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag suppen til med citrussaft, ahornsirup, tamari og evt. chili eller friskkværnet peber. Det er vigtigt, at suppen har den rigtige smagsbalance og at den er tilpas krydret med ingefær, kardemomme og chili eller peber.

Skær brødet i ganske små terninger og rist dem gyldne i 1 spsk olie på en pande. Tag dem af panden og rist græskarkernerne i den sidste spsk olie.

Servér suppen portionsvis drysset med de knasende brødcroutoner, kernerne og evt. en krydderurt.

.

græskar og løg

____________________________________________________________________________________________________________________________

gurkemeje

Der er gurkemeje i suppen. Gurkemeje tilskrives mange helbredende effekter, bl.a. skulle det hæmme vækst af kræftceller.

______________________________________________________________________________________________

Hvis du vil printe opskriften ud, så tryk på Print & PDF, så kan du klikke billederne væk.

______________________________________________________________________

 

 

~ by kodfrifredag on 9. October 2014.

6 Responses to “græskarsuppe m knas og kerner”

  1. Åh lækkert med lidt substans i med flækærterne !
    Hvorfor har jeg dog ikke tænkt på det …? Sidst jeg lavede græskarsuppe blev jeg sulten kort tid efter. Jeg må prøve din udgave Kirsten, især også med den lækre krydring.

    – Sikke flot stylet også!

    Kh La Cucina NADA

    • Tak for din hilsen. Det ville glæde mig, hvis du har lyst til at prøve suppen Jeg er sikker på, du bliver mæt – og glad! Der er virkelig meget mad i den ret. Kh fra Kirsten

  2. Uhmmmm den vil jeg lave til på onsdag – ser ualmindelig lækker ud. Knus fra Wanda

  3. Hej Kirsten

    Det smagte godt. Jeg havde godt nok ingen gurkemeje, så valget stod mellem karry og frugtfarve.

    Peter

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: