hvorfor kødfri fredag?


Spis grønt – indfør en kødfri dag om ugen, meget gerne flere


Hvorfor kødfri fredag?

Fordi det hjælper klimaet

Fordi det er med til at sikre mad til jordens 1 milliard sultende mennesker

Fordi det er med til at give produktionsdyrene et bedre liv

Fordi det er med til at sikre naturen

Fordi det tilfører ny energi og vitalitet til din krop

Fordi du sparer penge på husholdningsbudgettet

Fordi får store, nye smagsoplevelser

Vi har i mange år drevet rovdrift på jorden og dens ressourcer. Nu må vi stå til ansvar. Vi er ude af balance, planeten stønner, og vi er alle – hver især – tvunget til at handle. For vi kan ikke alene sætte vores lid til politikerne. De har svært ved at dreje på de håndtag, der gør allermest ondt på vælgerne. Vores indgroede madvaner er et godt eksempel på denne berøringsangst. Men den triste kendsgerning er, at hver gang vi sætter tænderne i en bøf, øges den globale opvarmning.

Husk: det er dig, der bestemmer, hvordan vores sårbare planet skal udvikle sig.


Verdens største kødædere

Vi danskere er verdens mest kødspisende folk. Vi gnasker 140 kg kød i os om året – dobbelt så meget som tyskerne. Det kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Det er vi tvunget til at ændre, hvis vi synes, at andre end vi selv skal have mad i munden. Men vores madvaner er årtusindgamle og dybt forankrede. Vi vil ha’ kød på tallerkenen – og helst ikke for meget af det grønne!  – skønt det er grøntsagerne, urterne og krydderierne, der leverer alle de vidunderlige smagsnuancer, der gør måltidet til en oplevelse. Det er også grøntsagerne og urterne, der giver os vitaminer og mineraler, antioxidanter og fibre – og dermed velvære og vitalitet.


1 kg kød ”koster” 10-15 kg planter

Af den samlede CO2 udledning stammer ca. 15% fra produktionen af kød. Det skyldes mange faktorer, fx køernes bøvsen og prutten, transport etc. Men også det faktum, at der skal sendes mange kilo plantefoder gennem dyrene for at producere et enkelt kg kød, er af stor betydning. Med til billedet hører desuden, at der er tale om planter, som i stedet kunne være med til at mætte den milliard mennesker, der i øjeblikket sulter.

Også de 25 millioner svin, vi producerer årligt, er en hård belastning for miljøet. Antibiotika til smågrise er indenfor de seneste år steget med 118% pr. gris. Det er måske umiddelbart godt for grisens helbred. Men det er skidt for dit.

”Den rige mands ko stjæler den fattige bondes korn”.

Gandhi


Produktionen af slagtedyr er lige så belastende for klimaet som hele trafiksektoren

Du kan køre 130 km i bil for det, det ”koster” at producere 1 kg oksekød

Spis klimavenligt


Vi er nødt til at sende vores madvaner til serviceeftersyn. Og der venter store smagsoplevelser forude, når vi skærer ned på kødet. Hvis vores daglige mad er baseret på friske, økologiske grøntsager fra Moder Jord, er der desuden ”gevinst” på alle hylder: vi nedsætter klimabelastningen, vi bliver selv friskere og sundere, forholdene for produktionsdyrene kan bedres, vi får nye smagsmæssige oplevelser – og vi sparer en masse penge på husholdningsbudgettet.

Spis gerne så mange lokale råvarer som muligt. Transport tærer på ”klimakontoen”. Spis også efter årstiden – og lav ikke for store portioner. Vi danskerne smider hvert år næsten 20% af vores madvarer ud. Det belaster klimaet dobbelt.


Den etisk spisende

Tanken om at handle etisk forsvarligt har sneget sig ind på flere områder. Nu banker den også på vores køkkendør, godt hjulpet af klimaproblemerne og den stigende sult i verden. Antallet af sultende mennesker på kloden har netop rundet 1 milliard. Det betyder, at vi må tænke os om en ekstra gang, når vi putter varerne i indkøbskurven. Vi bliver nødt til at indse, at vores valg af fødevarer har effekt på den anden side af jorden.

Og den gode nyhed er, at det sunde madvalg også er det lækre madvalg. Det må være en inkarneret kødspiser, der har markedsført ideen om, at sund mad er kedelig. Jamen, det er jo lige modsat. Prøv selv!


Jeg vil hver torsdag lægge forslag til fredagens lækre grøntsagsmenu på bloggen. Så kan du nå at lave dine indkøb i god tid.


~ by kodfrifredag on 24. November 2009.

6 Responses to “hvorfor kødfri fredag?”

  1. Dine tal er ikke korrekt, jvf. http://politiken.dk/tjek/dagligliv/mad/article857820.ece spiser danskerne kun 40 kg kød om året, når man ikke tæller “resterne” efter vores eksport med.

    • Kære Thomas,
      Mange tak for din korrektion. Det vil være glædeligt, hvis dit tal stemmer. Jeg vil dog foreløbig holde mig til FAO’s tal, indtil anden dokumentation foreligger.
      Mange hilsener
      Kirsten

    • Men det jo er een fra Landbrug & Fødevarer der siger det? Så tror jeg altså også man skal stole mere på FAO’s opgørelse.

  2. Hvor er det bare godt skrevet. Jeg spiser heller ikke kød, og håber snart, at rigtig mange vil åbne øjnene for alvoren i det. Der bør være meget mere oplysníng, ja, jeg går snart ind for et forbud mod at spise kød. Kærlig hilsen Heidi.

    • Kære Heidi,
      Hvor er det dejligt at høre. Jeg tror høj skat på kød kunne få folk til at spise mindre – og mere dyrevenligt.
      Tusind tak for indlægget. Lad og kæmpe videre!
      Kh
      Kirsten

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: